ATAK A/S har fødselsdag og fylder 15 år lørdag den 5. maj

ATAK A/S har fødselsdag og fylder 15 år d. 5. maj

william atak
02/05/2012
|

william atakDet, der startede som en drøm og en passion, har gennem årene udviklet sig til et succesfuldt online marketingbureau beliggende i Charlottenlund, som huser godt og vel 20 ansatte. Lørdag den 5. maj har ATAK A/S fødselsdag og fylder 15 år.

Udefra ligner det et hus som så mange andre, men træder man først inden for døren hos fødselaren, ATAK A/S på Lindegårdsvej, er det en helt anden historie. Her sidder nemlig talrige mennesker fordybet i at skabe spændende og kreative, online marketingaktiviteter.

Manden bag ATAK A/S er den 34-årige administrerende direktør William Atak for hvem, det er en gammel drøm, der endelig er gået i opfyldelse. Hans firma har siden 1997 arbejdet med offline marketing, og i 2003 kastede han sig over online marketing. Fra 2005 havde William Atak i en to-årig periode et marketingbureau i Istanbul. Da han i 2007 vendte tilbage til Danmark, begyndte ATAK A/S for alvor at tage fart – og nu har firmaet 15 års fødselsdag.

William Atak og hans firmas kernekompetencer er inden for søgemaskineoptimering, omdømme på nettet og markedsføring i sociale medier. Efter at have benyttet sig af freelancere i en årrække, begyndte han i starten af 2010 at ansætte en række kompetente medarbejdere, idet William havde et ønske om at skabe et team af eksperter under samme tag. Det har i løbet af to år resulteret i, at ATAK A/S i dag består af 20 ansatte, der nu kan fejre firmaets fødselsdag. Landskendt blev William Atak, da han sidste år tonede frem på TV 2’s Go’morgen Danmark og gav gode tips og råd til, hvordan man kan få fjernet uønsket omtale på nettet. Et indslag som efterfølgende fik telefonerne (og ikke mindst ordrebogen) til at gløde hos Atak.

William Atak udtaler: “Der er stigende efterspørgsel på bedre synlighed og kvalitet i dét arbejde, der leveres. Kunderne er mere bevidste omkring deres ønsker, og det passer ATAK A/S’s profil og visioner utroligt godt. Vores ambition er længerevarende forhold til vores kunder. Vi stiller krav og forventer også, at der stilles krav til os. På den måde styrkes forholdet.”. Hans ”barn” er stadig i voksealderen, hvilket blandt andet har bevirket, at flere og nye medarbejdere er kommet til på det seneste. Som noget helt nyt tilbyder ATAK A/S nu også PR-rådgivning.

“Det har været en fantastisk rejse med op- og nedture igennem de 15 år. Min kærlighed til markedsføring og kundekontakt har drevet mig – selv på de værste dage. Jeg har aldrig mistet modet, men jeg har undervejs ændret strategi adskillige gange. Det har gjort os alle i teamet til eksperter og yderst dygtige rådgivere inden for især internet markedsføring med hver vores kompetencer, men selv når ATAK A/S har 30 års fødselsdag, er jeg helt overbevist om, at vi alle stadig har en masse nyt at lære.”, slutter William Atak.