WordPress

En populær og SEO-venlig CMS platform

WordPress platformen har eksisteret siden 2003 og har markeret sig som et af de mest populære CMS systemer på verdensplan. Der produceres omkring 500.000 nye blogindlæg og omkring 400.000 kommentarer om dagen alene på Wordpress.com, dette tal tager ikke en gang højde for de millioner af hjemmesideejere, der har installeret WordPress på deres eget domæne.

WordPress’ største force er, at det er open source og dermed gratis for dig at benytte til din blog eller hjemmeside. Det er derudover også et meget brugervenligt CMS system at arbejde i, hvorfor det ikke er overraskende, at WordPress er blevet så populært, som det er.

WordPress er også et CMS system, der er nem at integrere søgemaskinevenlighed i. Vi bruger selv WordPress til mange af vore egne blogs og hjemmesider og har derfor stor erfaring med både den daglige brug og den mere avancerede opsætning, udvikling og tilpasning.

Selvom WordPress primært er tiltænkt som blogging platform, kan man sagtens bruge WordPress platformen til en ”almindelig” hjemmeside, hvor bloggen så kan fungere som nyhedsdelen, hvis man er interesseret i det.

Lav selv din egen WordPress blog eller hjemmeside, men…

Har du en smule kendskab til FTP og databaser og mod på at oprette en WordPress blog eller hjemmeside, så kan vi kun opfordre dig til at gå i gang. Det er ikke særlig svært at installere, og der findes tilmed et hav af steder, hvor du kan hente en masse brugbar info om både temaer, plugins, tilbygninger og tips til hvordan, du udnytter WordPress til din fordel.

Ønsker du dog mere avanceret funktionalitet og søgemaskine-optimering af din hjemmeside eller blog, så kan der til gengæld hurtigt blive brug for professionel ekspertise

- og det er her ATAK kommer ind. WordPress' populære 5 minutters opsætning er ikke tilstrækkelig, når en WordPress blog eller hjemmeside skal være søgemaskinevenlig og have et unikt design.

WordPress kan have rigtig mange fordele for din forretning, det gælder bare om at gøre det på den rigtige måde. ATAK har stor erfaring med at fremstille unikke hjemmesider og blogs i WordPress, som lever op til netop din forretnings behov.