Hvad er SEM?

...et akronym for Search Engine Marketing

SEM er et akronym for det engelske udtryk Search Engine Marketing og betyder groft sagt markedsføring i søgemaskiner på dansk. Hvad dækker SEM over, spørger du så? Det er en betegnelse, der dækker over den type marketing, man har mulighed for at lave i søgemaskiner og som hovedsagelig refererer til annoncer via Google AdWords, men søgemaskineoptimering er også SEM.

Den mest velrenommerede søgemaskine i verden – og i Danmark – til SEM er Google. Googles veludviklede annonceprogram hedder AdWords og er et meget brugervenligt system, som giver alle mulighed for at annoncere på Google. Ved at benytte Google AdWords, får du adgang til de velansete reklamepladser i toppen og/eller til højre for de organiske søgeresultater i Google.

Det geniale ved Google AdWords er, at din annonce kun vises, hvis det tilknyttede søgeord eller dele af søgefrasen matcher med søgeord, du har tilknyttet din annonce. Dette betyder, at de besøgende, du får gennem dine annoncer, kommer via specifikke søgeord og allerede er interesseret i det, du tilbyder.