Fjern navn og billeder fra Google og internettet

Fjern navn og billeder fra Google og internettet

Er du stødt på uønsket indhold med dit navn eller billede på nettet, og har du efterfølgende tænkt: ”Hvordan fjerner jeg mig fra Google?” I så fald er du ikke den eneste. Dårlig omtale af dit navn på nettet og uønskede billeder kan være enormt skadeligt for dit personlige brand, og du har kun én chance for at give et godt førstehåndsindtryk.

Hos ATAK A/S har vi mange års erfaring i håndtering af online omdømme, og vi ved derfor, at det kan have store konsekvenser, hvis ikke man får fjernet uønskede billeder eller sit navn fra Googles søgeresultater med dårlig omtale. Ligger der dårlig omtale om dig og dit navn på Google, kan du risikere, at det skader både karrieremuligheder, fremtidige netværksforbindelser og ikke mindst din egen virksomheds chance for succes.

Selvstændige i modvind

Hvis du er selvstændig, kan negativ omtale af dit navn og/eller firmanavn også få katastrofal indflydelse på dit virksomhedsbrand, og jo mere specielt dit navn er, desto lettere vil det være for Google at knytte den dårlige omtale af dit navn til din virksomhed og dennes identitet.

En undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov viser, at 78 % af danskerne stoler på online omtale eller anmeldelser af virksomheder, og at hele 82 % af danskerne søger efter information på nettet, inden de beslutter sig for enten at handle hos eller lave forretning med en virksomhed. 70 % af danskerne vil endegyldigt fravælge at handle hos en virksomhed, der har negativ omtale på internettet. Det kan derfor være risikabelt for en virksomheds fremtidige omsætning ikke at få fjernet sit navn fra Google og internettet.

Tænker du stadig efter denne viden over, hvordan du bliver fjernet fra Google, har vi hos ATAK A/S specialiseret os i Online Reputation Management, og med denne ekspertise kan vi hjælpe med at fjerne dit navn fra nettet og andre uønskede oplysninger og informationer, så du undgår, at fremtidige kunder vælger konkurrenten frem for dig.

Gambling med fremtidige karrieremuligheder

Besidder du en toppost i en virksomhed, der er havnet i en såkaldt shitstorm, kan du risikere, at dit navn bliver kædet sammen med den negative omtale. En negativ omtale som kan forfølge dig i dine fremtidige karrieremuligheder – for nej, internettet glemmer aldrig.

I dag foretages langt størstedelen af headhunting online, og hvis dit navn dukker op i forbindelse med dårlig omtale, vil headhunteren med stor sandsynlighed gå videre til den næste kandidat, der ikke har negativ omtale på nettet.

Man kan som virksomhed aldrig vide, hvornår man vil havne i en shitstorm. Både som ansat og firma kan man dog sikre sig mod en eventuel kunde- eller omsætningsnedgang på baggrund af negativ omtale online, hvis man lader ATAK A/S stå for Proaktiv Reputation Management og lader os om at fjerne dit navn fra Google og internettet.