Hvad er digitale trusler og afpresning?

Hvad er digitale trusler og afpresning?

Digitale trusler og afpresning er en ny farlig tendens

I dag er trusler og afpresning i høj grad blevet en del af den digitale verden, hvor alle de muligheder, der er afstedkommet gennem den digitale udvikling, kan benyttes til ondsigtede handlinger, hvilket i høj grad kan skade ens omdømme.

Der findes et utal af måder, hvorpå en person kan afpresse eller fremsætte trusler mod en part, hvorfor selve den digitale udvikling i sig selv er en trusselfaktor, da det kan gå utrolig hurtigt, før en virksomheds image er skadet markant.

Et overordnet digitalt trusselbillede er svært at tegne, da der i sagens natur er en høj grad af differentiering mellem artene af digitale trusler.

Det umiddelbare mediebillede præsenterer ofte digitale trusler som et spørgsmål om IT-sikkerhed, risici ved hackere, nedbrud af servere, virusangreb og des lignende. Begrebets udstrækning dækker dog over et langt bredere spektrum, da der er langt flere muligheder for, at en person eller virksomhed kan blive ramt digitalt, og konsekvenserne kan være fatale for både personer og virksomheder i form af et skadet omdømme.


En relevant skelnen mellem trusler

Overordnet set kan digitale trusler opdeles i generelle trusler og direkte trusler. Denne opdeling kan bidrage til forståelsen af digitale trusler som et fænomen, der i dets essens er mere og andet, end et antivirusprogram eller lignende kan beskytte imod.

Både generelle og direkte trusler er relevante i betragtningen af de risici, der er forbundet med den digitale udvikling, men der findes forskellige måder, hvorpå de skal vurderes, og yderligere hvordan de skal håndteres.

trusler


Hvad er generelle trusler?

Generelle trusler henviser til omfanget af den digitale verden og dermed alle de risici, der er forbundet med mængden af data omkring en person eller virksomhed, der findes på internettet, og måder hvorpå disse data kan bruges på uhensigtsmæssig vis. Da eksempelvis sociale medier og anmeldelsessider har fået en stor indflydelse på branding og folks opfattelse af virksomheder, er der mange faktorer, der i dag ikke i samme grad er mulige at styre for virksomhederne selv, som det tidligere har været tilfældet.
Der findes et hav af debatter på internettet, som hele tiden udvikler sig på forskellige platforme med forskellige diskussioner. Dette gør sig især gældende på sociale medier, anmeldelsessider og diverse fora, hvor omdrejningspunkterne for diskussionerne ofte er virksomheder, der i en eller anden grad står for skud og får negativ omtale. Det er ofte kun én enkelt person, der har haft en oplevelse, som deler den på en platform, hvorfra snebolden ruller og i sidste ende kan blive meget stor.
trusler

Alle de interaktioner, som foregår på nettet, kan hurtigt udvikle sig i en negativ retning, og det kan for en virksomhed være meget svært at følge med i, hvor og hvornår det er relevant at agere på den negative omtale, og ikke mindst hvordan en sådan ageren skal foregå.

Det er ikke ligegyldigt, hvilke medier eller digitale platforme en virksomhed selv er aktiv på, og hvordan man som kommunikator styrer denne aktivitet. Hvis man ikke er aktiv der, risikerer man, at en negativ omtale vokser sig meget stor, uden man har adgang til at deltage i diskussionen og udrede problemstillingerne. Omvendt, hvis man er aktiv der, så er der samtidig et navn, en side, en profil eller lignende, som den negative omtale kan målrettes imod, og derved kan man også stille sig sårbar.

En professionel rådgivning fra et bureau kan således være givet rigtig godt ud, da et indgående kendskab til online omdømme og de forskellige medier og platforme betyder, at en hensigtsmæssig strategi for den online tilstedeværelse kan lægges mellem virksomhed og bureau.


Hvad er direkte trusler?

Direkte trusler henviser til den umiddelbare kontakt, der kan være mellem en person, der truer en modpart, og modparten selv. Det forekommer, at de digitale platforme bliver brugt som middel i truslen mod to parter, hvoraf den ene har til hensigt at skade den anden gennem et skadet omdømme. Der findes mange eksempler på dette, og i nogle af tilfældene har det været fatalt for den part, det er gået udover – uanset berettigelsen fra den truende part.

Måderne, hvorved direkte trusler bliver udført, er meget forskelligartede, da de kan opstå ud fra mange forskellige situationer af mange forskellige aktører. For en virksomhed kan disse aktører, de truende parter, være alt fra kunder, samarbejdspartnere, medarbejdere, konkurrenter eller anonyme personer, der af en eller anden grund har set sig ondt på virksomheden.

”Der skal ikke meget til, før en gruppe af mennesker bliver påvirket af dårlige anmeldelser, og derved kan snebolden rulle.”


Det kan være svært at vurdere, hvordan man skal agere i forhold til sådanne trusler, da der ofte vil være risici for at den dårlige omtale kan eskalere, hvis man får lagt den forkerte strategi. I det tilfælde, hvor man kontakter den truende part, og denne ikke opgiver sine trusler, risikerer man at puste til ilden, hvorefter resultatet bliver en endnu højere grad af skadet omdømme.

Et konkret eksempel på dette har været en medarbejder, der er blevet afskediget af sin arbejdsgiver, hvorefter medarbejderen har truet med at lave dårlige anmeldelser af virksomheden på diverse anmeldelsessider.

Truslen var udelukkende møntet i medarbejderens utilfredshed med sin afskedigelse, og virksomheden stod derfor overfor en uberettiget trussel, som potentielt kunne være skadende for virksomhedens omdømme. Der skal ikke meget til, før en gruppe af mennesker bliver påvirket af dårlige anmeldelser, og derved kan snebolden rulle.

Hvis truslerne er ført ud i livet, og der ligger uberettiget eller uhensigtsmæssig meget dårlig omtale om ens virksomhed online, så kan det være fordelagtigt at få hjælp til at håndtere dette. Et bureau med kendskab til Online Reputation Management vil kunne bistå virksomheder i sådanne forløb, og til en vis grad fjerne eller begrave den dårlige omtale.

trusler

Hvad er afpresning?

Afpresning forekommer i nogle tilfælde sammen med truslerne. Der findes mange eksempler på, at virksomheder har modtaget besked om, at de skal agere på en bestemt måde, hvis ikke den truende part skal sprede dårlig omtale på nettet, der kan skade en virksomheds omdømme. Derved er situationen blevet mere kompleks, og de risici, der er forbundet med sådanne trusler, må aldrig underdrives.

Det er potentielt meget skadeligt for en virksomhed, hvis situationen ved en afpresning kommer ud af kontrol. Der kan være tilfælde, hvor det er fornuftigt at imødekomme afpresserens krav – og dette kan gælde, uanset om virksomheden selv mener, at der er blevet handlet korrekt, og afpresseren fremstiller urimelige eller usande påstande.


”Som offer for en afpresning er det vigtigste at slå kold vand i blodet og forsøge at udrede trådene, før ens omdømme bliver skadet.”


Hvordan håndteres en afpresning?

I udgangspunktet bør en vurdering af den potentielle skade på virksomhedens omdømme være udslagsgivende for, hvorvidt en afpressers krav skal imødekommes. Der vil selvfølgelig kunne stilles for høje krav, så en imødekommelse ikke er tilrådeligt, da det i så fald kan blive en særdeles dyr affære, som ikke nødvendigvis bliver afværget ved eksempelvis at udbetale et engangsbeløb til afpresseren.
Men ved at sammenholde afpresserens krav, arten af trusler, den potentielle skade på omdømmet og problemstillingens juridiske forhold kan man udarbejde en hensigtsmæssig plan, hvorved afpresningen kan håndteres på den mest korrekte måde med størst mulig sandsynlighed for at komme ud af situationen med mindst mulig skade på én selv eller sin virksomhed.
håndtering af afpresning

De juridiske forhold ved en afpresning være meget forskelligartede, da en afpresning kan ske på mange måder. Der er stor forskel på, hvordan man skal gribe forskellige situationer an.

Ved direkte bevidst afpresning, hvor den truende part beviseligt melder klart ud, at denne har intentioner om at skade en virksomhed, bør man altid gå til politiet. Afpresningen vil dog ofte foregå mere ubevidst, hvor intentionen om at skade virksomhedens omdømme ikke i samme grad er ulovlig eller mulig at melde med en vis sandsynlighed for succes ved en retssag, før skaden er sket, og omdømmet er blevet skadet.

Som offer for en afpresning er det vigtigste at slå kold vand i blodet og forsøge at udrede trådene, før ens omdømme bliver skadet. Den truende part vil oftest føle, at der er et presserende element, hvilket er den største grund til, at afpresningen finder sted. Prøv derfor altid at se situationen fra den truende parts perspektiv og vurder, om utilfredsheden er berettiget. I sådanne tilfælde kan en erkendelse fra virksomhedens side nogle gange afværge situationen og derved fjerne risiciene ved et skadet omdømme.


Få hjælp med det samme

Hvad er Online Reputation Management?

Vi har specialiseret sig i Online Reputation Management og har derfor kompetencerne til at hjælpe virksomheder såvel som private, hvis de har fået skadet deres online omdømme. Med mange års erfaring indenfor feltet har vi udviklet redskaber og strategier, der kan bruges i fjernelsen eller begravelsen af dårlig omtale, som ellers vil være tilgængeligt på nettet for altid.

Sager om digitale trusler og afpresning har vi behandlet mange af, og der vil derfor være mulighed for både sparring, rådgivning og håndtering af problemstillingerne, hvis du eller din virksomhed er blevet udsat for en sådan chikane. Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte case og udformer en strategi, som er skræddersyet til den unikke situation.

Der er stor forskel på hvilke medier og platforme, der er implicerede i spredningen af dårlig omtale og derved et skadet omdømme, ligesom der er forskel på mængden af negativ omtale, der ligger på hvert medie. Disse forhold er signifikante i udredningen af et skadet online omdømme. Vi har et stort kendskab til disse forhold og er eksperter i den strategiske og operationelle udførsel af genopretning af et skadet omdømme.

Online Reputation Management er håndtering af online omdømme, hvilket er gældende for både virksomheder og privatpersoner. En af de store forskelle på ”omdømme” i begrebets traditionelle definition og ”online omdømme” er, at når et skadet omdømme eksisterer online, så vil det i princippet altid eksisterer der.

Søgemaskiner som eksempelvis Google indekserer stort set alt indhold på nettet, hvilket betyder, at et skadet online omdømme vil være at finde ved søgninger på Google. Da negative overskrifter oftest trækker mest opmærksomhed, vil det skadende indhold ofte blive vist langt fremme i søgeresultaterne, hvorfor det meget nemt kan have stor betydning, når Google indekserer indhold, der bidrager til en skadet online omdømme. Dette indhold kan forekomme på rigtig mange forskellige måder: Artikler, Blogs, Anmeldelser, Sociale medier, Kommentarer, Podcasts, Videoindhold og Billedmateriale mm.

Online Reputation Management handler om at håndtere dette indhold og rydde op i den negative omtale, så det kun er den ønskværdige information, der er synlig for potentielle arbejdsgivere, kunder, samarbejdspartnere, familiemedlemmer eller andre relevante aktører, der søger på en person eller virksomhed.


Kontakt ATAK hvis du har brug for hjælp

Som offer for digitale trusler eller afpresninger er man meget udsat, og det er vigtigt, at der bliver taget professionel hånd om problemerne, inden de vokser sig for store. Kontakt os i dag, og lad os få en hurtig og uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig videre.