Skifter Google Ads’ annoncer farve til grøn?

15/04/2016 · Paid search
15/04/2016 · Paid search

Tilbage i januar berettede vi om, at Google eksperimenterede med visningen af AdWords annoncer, som efterfølgende blev en fast del af Google AdWords visningen. Hos ATAK A/S blev denne opdatering fortolket som, at Google ønskede at opprioritere AdWords som indtjeningskilde, og noget ser ud til, at denne tendens fortsætter med nye tests.

I disse dage er der i flere lande blevet rapporteret om, at det ellers gule logo, der markerer en Ads annonce, har skiftet farve til grøn, og hos ATAK A/S har vi nu også bemærket disse tests i Danmark.

Hvis man som i ATAK A/S arbejder med konverteringsoptimering, ved man, at en måde at skabe visuel opmærksomhed på et ønsket objekt eller budskab bedst gøres ved at få det til at skille sig ud fra sine omgivelser, hvilket bl.a. kan gøres via former, størrelser, skrifttyper, bevægelser, lys – og ikke mindst farver!

At Google derfor vælger at skifte den mere iøjnefaldende gule farve ud med en grøn, der i højere grad falder i ét med farven på URL’en, kan være et tegn på, at Google igen ønsker at øge antallet af folk, som klikker på en Ads annonce frem for et organisk søgeresultat. Som det var tilfældet med implementeringen af de fire topannoncer, forventer vi derfor, at Ads annoncører i fremtiden kan forvente flere kliks og et højere CTR, hvis disse tests bliver implementeret. Omvendt vil det betyde en nedgang i trafik for virksomheder, der ikke er til stede på Ads, hvis ikke antallet af søgninger samtidig vokser.

I januar rådede vi derfor også til, at man som virksomhed ikke kun fokuserer på enten SEO eller Google Ads, men at man vælger en kombination, hvis man ikke ønsker en nedgang i enten eksisterende eller nye kunder.