ATAK Nordic i Radio 4 om Moderaternes håndtering af kritik om arbejdsmiljø

ATAK Nordic i Radio 4 - Hvordan har Moderaterne håndteret kritikken om dårligt arbejdsmiljø

06/09/2024
|

Moderaterne i shitstorm - Har Lars Løkke Rasmussen håndteret krisen godt - Radio 4.

I dag har kommunikationsrådgiver hos ATAK Nordic Julius A. B. Petersen gæstet programmet Utzons uge på Radio IIII. Her snakkede han med vært Mette Vibe Utzon og dagens medvært Søren Fauli om den storm af kritik, der den seneste uge har ramt Moderaterne. Læs mere om sagen herunder. Julius Petersen gav sin vurdering af Moderaternes håndtering af kritikken og kom med sine bud på, hvad der er håndteret korrekt, samt hvad der kunne være gjort bedre. Samtalen tog udgangspunkt i spørgsmålene: Kan Moderaterne kommunikere sig ud af sagen om mobning og sexisme i partiet?

Sexisme og mobning i Moderaterne

Sagen om dårligt arbejdsmiljø i Moderaterne har trukket overskrifter siden fredag 30/08, hvor flere nuværende og tidligere ansatte indberettede arbejdspladsen til Arbejdstilsynet. I deres klage beskrives et miljø præget af sexisme og mobning, hvor ledelsen gentagne gange ignorerede henvendelser om problemer. I klagen nævnes blandt andet upassende kommentarer som ”jeg mangler bare at bolle dig og X” og nedværdigende bemærkninger om kvinders påklædning. Det er dog ikke specificeret, hvem disse udsagn kommer fra.

Flere centrale personer i Moderaterne, herunder partisekretær Kirsten Munch Andersen og den nyudnævnte digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen, nævnes i forbindelse med manglende håndtering af arbejdsmiljøproblemerne. På trods af dette har Andersen udtalt, at ledelsen har reageret på alle henvendelser, hvilket strider imod de anklager, der er fremkommet.

Folketingsmedlem Jeppe Søe har været en af de stærkeste stemmer for, at der igangsættes en uvildig undersøgelse af arbejdsmiljøet i partiet. Han har advaret om, at sagen kan udvikle sig til en af partiets største kriser, hvis den ikke bliver taget alvorligt. Søe har efterfølgende meldt sig ud af partiet i protest mod den måde, sagen er blevet håndteret på​.

Moderaternes løsning

Moderaterne har reageret på den massive kritik om dårligt arbejdsmiljø ved at afholde et ni timer langt krisemøde i mandags. Efter mødet annoncerede partileder Lars Løkke Rasmussen flere initiativer for at forbedre arbejdsmiljøet, herunder at ansætte en erhvervspsykolog til at håndtere interne problemer og oprette en whistleblowerordning, så medarbejdere anonymt kan indberette krænkelser. Disse skridt kommer som reaktion på de alvorlige anklager om sexisme og mobning, som partiet har været under pres for at adressere

Siden har nu tidligere medlem dog kritiseret partitoppen for også at nævne en whistleblowerordning i forbindelse med sidste års møgsager mod de tidligere medlemmer Mike Fonseca og Jon Stephensen. Jeppe Søe krævede en uvildig undersøgelse af arbejdsmiljøet, hvilket Lars Løkke Rasmussen og store dele af partitoppen var uenige i. Dette ligger til grund for, at Jeppe Søe nu har valgt at melde sig ud af partier, hvor han kort efter blev fulgt af Morten Nielsen, der også har meldt sit exit.

Hvad gjorde Moderaterne rigtigt? Og hvad kunne de have gjort bedre?

Kommunikationsrådgiver Julius Petersen fremhæver flere positive ting – men peger også på, at partiet ikke formåede at danne fælles front i løsningerne.

Lyt til interviewet lige her:

Du kan også finde hele udsendelsen om krisen i Moderaterne på Radio IIII’s hjemmeside.