Facebook lancerer nyt analyseværktøj - ”Afprøv og lær”

Bliv klogere på, hvad du kan bruge det til
26/01/2018 · Paid social
26/01/2018 · Paid social

Annoncerer du på Facebook? Så ved du, hvor vigtigt det er at vide præcist, hvad der fungerer (eller ikke fungerer) i dine annoncer.

Facebook lancerer i disse dage et nyt analyseværktøj ”Afprøv og lær”, som er tilgængeligt i Facebooks Business Manager. ”Afprøv og lær” kan bruges til at sammenligne dine kampagner på Facebook, eller teste og forstå hvor mange salg/leads/konverteringer dine annoncer på Facebook og Instagram genererer. Du finder dette nye værktøj i menuen i Business Manager under “målinger og rapporteringer”.

Om dette værktøj henvender sig til garvede Facebookannoncører som os eller gør-det-selv nybegyndere, og hvad den præcist giver af indblik i ens annonceaktiviteter, agter vi at teste den kommende uge. Vi tester selvfølgelig begge værktøjer, og opdaterer efterfølgende dette indlæg med vores konklusioner – så tjek endelige tilbage i slutningen af næste uge.

Sammenlign kampagner og test din annoncekonto

Kampagnesammenligning kan sammenligne to kampagner med hinanden. Her kan du finde ud af, hvilken kampagne der er mest rentabel for din forretning. Det skal angiveligt bruges mest til at analysere konverteringspriser. Facebook bruger test-målgrupper, og analyserer på nogle andre faktorer end Ads Manager gør i dette tilfælde.

Her kræver det dog, at du har opsat Pixel på dit website, for du får det fulde udbytte.

Annoncekonto-testen vurderer effekten af hele din annoncekonto. Den tester ved at bruge testgrupper i form af tilfældige samlinger af Facebook-brugere, der har set annoncer fra dig, og en kontrolgruppe bestående af tilfældige Facebook-brugere i din målgruppe, som ikke har set dine annoncer i testforløbet. Herfra kalkulerer Facebook konverteringsløftet.

Du kan med andre ord se hvilken del af din Facebookannoncering, der har den største effekt, og generelt hvor stor effekt Facebookannoncering har på din forretning i det store perspektiv.

Hvad skal jeg bruge dette værktøj til?

Vi kommer som sagt til at køre tests af begge ”Afprøv og lær”s værktøjer i den kommende uge, hvor vi efterfølgende kan svare meget mere konkret på dette spørgsmål. Men det er helt sikkert, at du kan få mere indblik i, hvordan dine kampagner og din annoncekonto præsterer i det hele taget. Dette vil især blive brugbart for jer, der ikke får professionel hjælp til at annoncere på Facebook til daglig, men ønsker bedre indblik i performance for jeres annoncering.

Opdatering d. 2/2:
Efter en uges initiale tests kan vi konstatere, at ”Afprøv og lær” er et værktøj, der stadig er under udvikling, fordi vores første tests ikke har givet nok data eller brugbare resultater, der giver os mulighed for at konkludere på værktøjets værd. Vi tester fortsat og skriver senere en uddybende artikel, når vi har data nok til at konkludere for hvem dette værktøj giver mest værdi.

Vi foreslår dog, at du/I selv tester og analyserer dine/jeres kampagner over en periode på minimum 2 uger – og helst dem med de højeste budgetter, for så er der langt mere data og langt bedre resultater.

Ønsker du hjælp til at annoncere på Facebook eller søger du at samarbejde med et bureau, det altid har fingeren på pulsen? Ring til ATAK på: +45 3510 5050.