Det kan være svært at vurdere, om kilderne bag visse rygter er pålidelige, eller om der er tale om misinformation, som kan forårsage alvorlig skade i samfundet. Mekanismerne bag rygtespredning og den psykologiske effekt på offentligheden er komplekse. De stammer ofte fra en søgen efter trøst, svar og retfærdighed. Sociale medier har i de sidste 20 år spillet en stor rolle i denne proces.
Mens sociale mediers algoritmiske kraft ofte kan være fantastisk til at forstærke og sprede et budskab hurtigt og bredt, kan det ved falske rygter/fake news have alvorlige konsekvenser. Rygter spredes hurtigt på grund af platformenes algoritmer, der belønner opslag baseret på brugernes adfærd. Disse algoritmer er dygtige til at identificere, hvem der ellers vil finde indholdet interessant, hvilket kan medføre, at falske rygter opfattes som virkelighed af modtagerne.
Denne spredning sker ofte, fordi folk søger information, der bekræfter deres holdninger og overbevisninger – især når en troværdig person i deres netværk har interageret med opslaget. Hvis en ven, et familiemedlem, en kollega eller en offentlig person har delt, liket eller kommenteret et opslag, bliver folk mindre tilbøjelige til at udvise kildekritik. Når et opslag går viralt, kan det endda blive opfattet som en form for blåstempling af indholdet, hvilket yderligere mindsker sandsynligheden for, at folk undersøger kilden grundigt.
Disse stærke kræfter gør det svært at kontrollere spredningen af information (især misinformation) på sociale medier. Derfor er det vigtigt at fremme kritisk tænkning og arbejde på at forhindre spredningen af falske rygter. Det er en udfordring, men også en nødvendighed i vores informationssamfund.
Læs mere om fake news.
Book et foredrag om fake news med William Atak.
Lyt til vores nylige interview på Radio4 Morgen eller læs nyheden hos Radio4:
