Salgskonsulenter

Salgskonsulenter

ATAK Nordic A/S er ikke et digitalt bureau, som du kender det. Med en helt særlig tilgang til digital kommunikation og online markedsføring får du et produkt i hænderne, som vi i stor udstrækning er ene om. Vi ved at vores tilgang er særligt effektivt i SMV segmentet op til 500 ansatte, og det er her du kommer ind i billedet.

Du ved allerede hvad digital markedsføring er – ikke fordi du kender alt det tekniske, men du ved hvordan tingene spiller sammen, og brænder for at rådgive virksomheder og herefter se dem vækste.

Du er derfor mere rådgiver, end du er sælger, og du forstår, at salget kommer gennem kvalitet fra din rådgivning og gennem leverancen fra dine dygtige kollegaer.

Din hverdag består af opsøgende arbejde til kundeemner vi har identificeret og kvalificeret. Til det opsøgende arbejde har du nogle af de bedste værktøjer på markedet – så det eneste du i virkeligheden skal tilsætte, er din positive indstilling og hårde arbejde – for der er ingen grund til at lægge skjul på det – det kræver hårdt arbejde at nå sine mål, men vi lover dig vi er lige bag dig hele vejen. Kan du lægge indsatsen, så har vi resten.

Du skal kunne starte senest den 1. oktober 2021.

Som salgskonsulent ved du:

  • at resultater skabes af aktivitet og kvalitet
  • at opkald fører til møder, der fører til oplæg, der fører til ordrer
  • at kold canvas kommer med jobbet, og det er vejen til din egen store kundeportefølje
  • at ikke alle dage er lige lette, men du er på et team hvor der altid er hjælp og støtte at hente

Som rådgiver ved du:

  • at det er op til dig at tænke de rigtige løsninger, præsentere og gøre det simpelt
  • at det gode samarbejde med dine specialist-kolleger og nytænkende løsninger, er din genvej til succes

Vi tilbyder følgende:

  • fast grundløn + attraktiv provisionsmodel uden loft (herudover garantiprovision de første tre måneder)
  • online salg / fysisk salg / kørende salg
  • et ambitiøst arbejdsmiljø med de bedste kolleger
  • en solid virksomhed med 20 års erfaring
  • mulighed for internationale opgaver

Som person forestiller vi os, at du er:

  • erfaren i at tale digitale markedsføringsløsninger og forstår de forskellige discipliner
  • en naturlig netværker og god til relationer
  • initiativrig, hårdtarbejdende og konkurrenceminded uden at egoistisk
  • stolt af at vide, at du har kolleger, der kan levere dét, du lover
  • motiveret af de rigtige løsninger, der skaber resultater for dine kunder
  • glad for at være en del af en social arbejdsplads, hvor faglighed, udvikling og resultater følges ad

Hvem er ATAK Nordic A/S?

Har man været i den digitale branche i snart 20 år, har man set det meste – ja sågar været med til at sætte standarden. ATAK A/S er et af europas førende bureauer inden for Online Reputation Management og Reputation Marketing. Vi arbejder med udgangspunkt i virksomheders digitale brand og lader opbygningen af troværdighed for vores kunder være drivkraften i resultatskabelsen. Vores anderledes tilgang gennemsyrer alt, hvad vi gør – om der skal nye kunder i forretningen, om virksomhedens omdømme skal bearbejdes, eller hvis virksomheden skal have sat dagsorden på bestemte mærkesager – så rådgiver vi til den optimale løsning.

Vi har en ambition om at blive stærkere i Norden og senere hele Europa. Vi løser allerede opgaver i mange lande, men vi ønsker at styrke basen hjemme, inden vi styrker udvidelsen.

Vi har brug for de rigtige profiler til denne rejse, og vi vil glæde os til at se din ansøgning til at blive en del af denne.

Vil du med i ATAKs salgsafdeling?

Send CV og motiveret ansøgning. Ansøgningen og CV sendes via denne formular.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du skrive til Rico på rico@atak.dk.