Misbrug af firmanavn og krænkelse af varemærke på falske domæner

Misbrug af firmanavn og krænkelse af varemærke på falske domæner

Danske virksomheder oplever af og til, at deres firmanavn eller varemærke bliver misbrugt og krænket på falske domæner (domænenavne). Enten gøres dette med det formål at narre brugeren til at give oplysninger – i værste fald fx kreditkortoplysninger – eller også med det formål at skade virksomheden.

Hvad er et domænenavn?

Et domænenavn er den webadresse, virksomheden har kaldt sig på internettet. De fleste virksomheders domænenavne er enten deres fulde navn (Eksempel Lego = lego.dk) eller forkortelse af firmanavnet (Eksempel Undervisningsministeriet = uvm.dk). Nogle virksomheder har dog et domænenavn med et generisk søgeord, hvor domænenavnet fx kan være baseret på ydelsen eller produktet (Eksempel Pihlmann Advokatfirma = forsvarsadvokat.dk). Samme domænenavn er typisk også det domæne, der bruges til virksomhedens mailadresser.

Danske domænenavne slutter på .dk. I Sverige slutter domænerne på .se og i Norge på .no. Disse kaldes TLD’ere (Top Level Domains). Der findes over 1.000 TLDere. Der findes også TLD’ere, der på internationalt plan er anerkendte domænenavne og bruges af alle lande. Disse er bland andre .com, .net, .eu osv. I Danmark er det dog .dk, der er den mest anvendte domæneendelse.
misbrug af firmanavn med falske domæner

Hvorfor sker misbrug og krænkelser af firmanavne og varemærker på falske domæner?

I mange tilfælde sker misbrug af firmanavn og krænkelser af varemærke, fordi svindlerne ønsker at foregive sig at være virksomheden, så intetanende brugere kan udføre en handling til gavn for svindlerne. Disse sider kaldes også for look-a-like sider, look-a-like domæner eller fup-hjemmesider. Der kan fx være tale om at få fingre i kreditkortoplysninger, mailadresser eller andre data, der kan misbruges. Kreditkortoplysninger til direkte at kunne hæve/overføre penge fra kontoen, hvorimod data som en mailadresse kan misbruges til at sende reklamer eller kan sælges videre. Det kan også være formålet at hacke sig ind på computeren.

I andre tilfælde er det formålet at chikanere virksomheden. Vi oplever tit, at en utilfreds forbruger efter en købsoplevelse kan være meget sur og ty til den slags handlinger – hvor altså vedkommende køber et domænenavn og skriver dårligt om virksomheden. Problemet med den form for angreb er, at domænenavnet potentielt kan ranke højt på søgemaskiner og skade virksomheden.

Hvordan fjerner man de falske domæner?

Det er ikke så nemt for den uvante, hvis domænet ikke ligger på domæneendelsen .dk.

I Danmark administreres alle .dk domæner af DK-hostmaster, der er et non-profit foretagende. DIFO (Dansk Internet Forum) ejer DK-hostmaster, og DIFO er udnævnt af Erhvervsstyrelsen. Under DK-hostmaster findes Domæneklagenævnet, hvor man kan indsende sin klage, hvis der er tale om misbrug eller krænkelser. Det fungerer godt, og sagsbehandlingstiden er acceptabel.

Derimod – hvis domænet ligger på nogle af de mange 100 domæneendelser, der ligger i private hænder – er det straks en sværere opgave. Både i sager med anerkendte domæner som .com eller mindre anerkendte domæner som fx .club skal man igennem en vanskelig proces med URS og/eller UDRP klager og deres specifikke processer.

Domænerne er i fleste tilfælde ejet af organiserede kriminelle, der er gode til at skjule deres identitet. Det vil derfor sjældent være muligt at slå ejeren op og på den måde køre et søgsmål mod disse personer.

Falske konkurrencer

Store brands, der har skabt troværdighed blandt forbrugerne, oplever ofte, at deres firmanavn misbruges og deres varemærke krænkes. Et falsk domæne eksakt på firmanavnet og en domæneendelse, der skaber troværdighed, får ikke mange forbrugere til at mistro afsenderen, da svindlerne ofte er ret gode til at sætte flotte og troværdige hjemmesider op. De bruger virksomhedens logo, farver, design osv.

På falske domæner lanceres der en falsk konkurrence, hvor man fx skal opgive oplysninger på kreditkort eller mailadresse for at kunne deltage i konkurrencen.

Disse konkurrencer og det falske domæne markedsføres også på fx Facebook eller Instagram. Det er især denne vej, svindlerne skaber trafikken til hjemmesiden.

Alt virker troværdigt – og hvem har ikke lyst til at vinde fx en ny smartphone, en rejse for hele familien osv.

Læs mere om falske konkurrencer på Facebook.

Har du brug for hjælp?

Hos ATAK hjælper vi vores kunder med hele processen inkl. klageprocesserne nationalt som internationalt.Kontakt os for mere info eller udfyld formularen her på siden.