Krænkelser, chikane og mobning på Facebook

Krænkelser, chikane og mobning på Facebook

Krænkelser, chikane og mobning på Facebook

Facebook er det mest brugte medie blandt danskerne. Faktisk er det hele 80% af befolkningen, der har en profil på det sociale medie – et tal, der svarer til over 3,7 millioner danske brugere. Facebook er brugt af mange til at kommunikere og holde kontakten med deres omgangskreds samt holde sig opdateret med de væsentligste nyheder inden for deres interesseområder. Facebook er derfor med til at gøre mange danskeres hverdag nemmere, når det gælder om at holde sig opdateret i både privat- og arbejdsliv. Desværre er der også en bagside af medaljen, idet mediet også er kendt som en platform, hvor mange episoder med krænkelser, chikane og mobning finder sted.

Sociale medier giver nye muligheder

Generelt er krænkelser, chikane og mobning på de sociale medier et stigende problem. Det skyldes, at disse nye platforme giver helt nye muligheder for at sætte andre i ubehagelige situationer, uden at der umiddelbart er nogen konsekvens. Det kan eksempelvis gøres via anonyme profiler, hemmelige grupper og meget andet. Idet Facebook er det absolut største medie i Danmark, er det ikke underligt, at krænkelser, chikane og mobning på Facebook er et velkendt fænomen. Alligevel er der mange, der ikke er klar over, i hvor stort omfang det finder sted. Både kommentarer, direkte beskeder, tags og opslag kan medføre krænkelser på Facebook, som i mange tilfælde får store konsekvenser for offeret.

Facebook er et voksenmedie

I forhold til andre medier anses Facebook ofte som værende et voksenmedie. Det er nemlig primært danskere over 30 år, der dagligt bruger tid på mediet. Derfor kan det undre, at krænkelser, chikane og mobning på Facebook er udbredt, da det ofte er noget, man forbinder med børn og unge. Ikke desto mindre ses det ofte, at voksne og ellers respektable mennesker lader sig rive med og skaber eller deler krænkende, chikanerende og kompromitterende indhold på Facebook. Når sager om krænkelser, chikane og mobning på Facebook kommer frem i medierne, kan man blive overrasket og forarget over, hvordan folk opfører sig. At folk agerer så anderledes på Facebook end i virkeligheden, kan være svært at forstå, men netop fordi der er tale om et digitalt og socialt medie, er det ikke unormalt.
Krænkelser, chikane og mobning på Facebook

Gemt bag skærmen

Gemt bag skærmen

Selvom det primært er voksne, der dagligt bruger mediet, ses der stadig flere krænkelser på Facebook. Det skyldes, at der er tale om et socialt og digitalt medie. Når folk skriver og skaber indhold på Facebook, sidder de således gemt bag en skærm. Derfor vil man ofte føle sig mere distanceret til de personer, som skal modtage indholdet, end hvis de sad lige over for en. Det er ikke altid, man får tænkt igennem, hvordan modtageren vil opfatte ens handlinger. Derfor vil man ofte skrive eller dele ting, som man ikke ville sige eller gøre i virkeligheden, uden at man tænker nærmere over det. Dette gælder især, hvis der er tale om en anonym side, hvor man som gerningsmand ikke kan spores. Dette aspekt er en af grundene til, at mobning på Facebook er så udbredt. Mediet giver nemlig gunstige betingelser for en afsender, der gerne vil gemme sig bag en skærm.

Digital kommunikation kan være problematisk

Facebook giver gunstige betingelser for mobning

Når der er tale om krænkelser på Facebook og andre sociale medier, er det med udgangspunkt i den digitale kommunikation. Mobning på Facebook udføres nemlig ofte ved hjælp af skrevne ord i form af kommentarer, tags og direkte beskeder - og det kan være problematisk. Digital kommunikation kan hurtigt blive misforstået, fordi afgørende aspekter som kropssprog, tonefald og ansigtsudtryk falder fra og efterlader tomme felter. En kommentar, der er ment som en joke, og som sagtens kunne bruges i virkeligheden, kan komme til at virke ubehagelig, krænkende og truende, når den er skrevet på et medie som Facebook. Derfor kan det også ske, at man føler sig krænket eller udsat for chikane på Facebook, uden at det egentlig har været nogens intention.
Både krænkelser, chikane og mobning har ét formål: At fornedre og ydmyge offeret. Og til dette formål er Facebook et oplagt værktøj. Det er nemlig et medie, der skaber gunstige betingelser for mobning på flere måder. Både direkte og indirekte kan man mobbe og chikanere et udvalgt offer ved hjælp af Facebook. Den direkte chikane kan bestå af direkte beskeder, tags eller kommentarer på vedkommendes opslag. Den indirekte mobning kan være hemmelige grupper eller sider, hvor der deles kompromitterende og krænkende indhold om en bestemt person. Ingen af typerne er bedre end den anden. Den indirekte type kan dog virke mere voldsom og overvældende, når man bliver bevidst om indholdet og derved får en grim overraskelse.

Svært at undslippe digitale krænkelser

Mobning, krænkelser og chikane er ikke noget nyt fænomen. Men det er noget nyt, at det foregår via sociale medier. Facebook og andre digitale platforme giver god grobund for både krænkelser, mobning og chikane. Samtidig har det ofte endnu større konsekvenser for offeret, end hvis det var sket i virkeligheden. Det kan være utroligt ubehageligt og forstyrrende at blive udsat for online mobning og krænkelser af flere årsager. Først og fremmest ved man ikke altid, hvem gerningsmanden er – og i nogle situationer får man aldrig vished. Derudover kan man ikke undslippe digital chikane og mobning på samme måde, som hvis det skete på arbejdspladsen eller i skolegården. Det kan være mentalt nedslidende, at man skal være bange for, hvad der dukker op, hver gang man åbner telefonen eller logger på Facebook. På den vis kan mobning og chikane på Facebook i nogle tilfælde have større konsekvenser, end hvis det skete i virkeligheden.
Facebook

Hvordan stopper vi online mobning?

Chikane, mobning og krænkelser på Facebook bliver mere udbredte. Samtidig har både medier og myndigheder svært ved at håndtere det og gennemskue, hvordan man mest effektivt sætter en stopper for det. Facebook har en anmeldelsesfunktion, hvor man kan rapportere ubehagelige episoder og kommentarer. Dog har det ikke altid den store effekt, da Facebook modtager mange anmeldelser og umuligt kan reagere på dem alle sammen. Samtidig er det svært for myndighederne at føre kontrol med, hvad der skrives og deles på Facebook. Det gælder ikke mindst, hvis der er tale om anonyme profiler og hemmelige grupper. Netop fordi chikane og krænkelser på Facebook er et forholdsvis nyt fænomen, kan det være svært at håndtere og gennemskue, hvad der virker.

Dansk lovgivning om indhold på de sociale medier

Der er dog lovgivet på området, og der er derfor regler for, hvad man egentlig må skrive og dele på Facebook. Disse regler er opstillet for at beskytte danskerne mod chikane, mobning og krænkelser på Facebook. Derfor er de også gode at kende til for dig, der bruger tid på mediet. Får man ikke lige tænkt sig om, inden man trykker ”del” eller ”kommenter”, kan man nemlig blive straffet med både bøder og fængsel. Uden at vide det kan man komme til at mobbe, chikanere og krænke andre på Facebook, uden at det var ens intention. Derfor bør man være opmærksom på, hvad man skriver, og hvor lovgivningen gælder - både for at beskytte sig selv mod straffe og for at være med til at sikre et trygt online miljø uden mobning, chikane og krænkelser på Facebook.

Pas på, hvad du skriver

Pas på, hvad du skriver

Det, der er ulovligt at skrive på Facebook, minder meget om det, der også er ulovligt at sige og gøre i det virkelige liv. Eksempelvis kan du blive straffet for at skrive trusler om vold på Facebook – også selvom der kun er tale om trusler, som du ikke har intentioner om at føre ud i livet. Desuden er det strafbart at dele fortrolige oplysninger på mediet, som kan krænke andres privatliv. Eksempelvis må du ikke offentliggøre, at et familiemedlem har fået kræft, hvis vedkommende ikke selv er åben omkring det. Du kan desuden blive straffet, hvis du deler oplysninger, der er injurierende – dvs. viser sig ikke at være sande. Altså må du gerne brokke dig over, at en restaurants betjening ikke er god nok, men du må ikke sige, at de har rotter i køkkenet eller serverer fordærvet mad, hvis det ikke er tilfældet. Der er altså flere forhold, du skal være opmærksom på, når du skriver og deler ting på Facebook.

Internettet glemmer ikke

Der er flere gode grunde til, at man skal tage en dyb indånding, inden man poster noget. At tænke sig om, når man handler på Facebook og andre sociale medier, er både med til at sikre, at man ikke bliver straffet, og at andre ikke føler sig udsat for mobning, krænkelser eller chikane på Facebook. Samtidig kan det også falde tilbage på en selv, hvis man kommer til at dele eller skrive uhensigtsmæssige ting på ens Facebook-profil. I modsætning til ord, der udtales ansigt til ansigt, forsvinder kommentarer og billeder på internettet ikke i den blå luft.

Tværtimod kan man i mange tilfælde i mange år ud i fremtiden kunne opspore og finde det på Google. Det er især relevant for Facebook, som hvis indhold generelt ranker højt i søgemaskinerne og derfor er nemt at finde. Fremtidige kolleger, arbejdsgivere og samarbejdspartnere kan komme til at se, hvad du har skrevet på din Facebook, hvis de søger efter dig på Google – også hvis indholdet er mange år gammelt. Det samme gælder for venner, familie og bekendte. På den måde kan det få konsekvenser i både privat- og arbejdsliv, hvis man kommer til at skrive, skabe eller dele noget krænkende eller injurierende. Derfor bør man altid tænke sig om, når man agerer på sociale medier som Facebook.

Internettet glemmer ikke