Domænautoritet og betydning inden for søgemaskineoptimering

Domæneautoritet

Hvad betyder domæneautoritet i forhold til SEO?

Domæneautoritet er et begreb inden for SEO, som på sin vis indikerer, hvor stort “ranking-potentiale” et domæne har. Domæneautoriteten kalkuleres ud fra flere forskellige faktorer, eksempelvis antallet af indgående links og kvaliteten af dem. Et domæne kan have en “autoritetsscore” på alt mellem 0 og 100. Jo højere score, jo højere domæneautoritet. Har et domæne eksisteret i lang tid, så vil det typisk også have større autoritet sammenlignet med helt nye domæner. Det skyldes, at søgemaskinerne har data på, om brugerne synes godt om siden, hvorfor ældre sider har tendens til at have større troværdighed.

Diskussionerne vedrørende domænerating går blandt andet på, hvor i høj grad den opnåede score kan sige noget om, hvordan en hjemmeside ranker. Nogle SEO-virksomheder mener, at domæneratingen kan forudsige, hvor godt en hjemmeside vil ranke. Der er dog bred enighed om, at det ikke er en ranking-faktor i sig selv, hvilket Google også har pointeret flere gange. Det er derfor også vigtigt at skelne mellem domænerating og page-ranking – og at førstnævnte ikke er lig med sidstnævnte. Så hvad kan man egentlig bruge domæneautoritet til?

Hvad kan du bruge domæneautoritet til, og hvad skal du være obs på?

Domæneautoritet kan blandt andet bruges til at sammenligne hjemmesider med. Hvis du ønsker at sammenligne dit eget domæne med dine konkurrenters, er det ét af værktøjerne blandt mange, du kan anvende. Her er det blot vigtigt, at du benytter den samme hjemmeside til at måle domæneautoritetsscoren. Domæneautoritet benævnes også domæne-rating (AHREFS) og trust flow (Majestic) afhængig af, hvilken en hjemmeside du bruger til at kalkulere scoren. Selvom konceptet er det samme, vil du højest sandsynligt opnå forskellige scorer på de respektive hjemmeside. Brug derfor altid det samme domæneredskab, når du sammenligner domæner.

Domæneautoritet kan til dels også bruges til at vurdere styrken af et link. Et link fra en side med høj domæneautoritet vil i udgangspunktet være et godt link. Men linkstyrken afhænger i høj grad også af den konkrete landingsside, hvor linket til din hjemmeside er placeret. Læs mere om det under linkstyrke.  Hvis du anvender domæneautoritet som redskab inden for SEO, er det vigtigt at være obs på følgende:

  • Domæneautoritet er ikke en ranking-faktor hos Google. Det er altså ikke noget, der påvirker SERP.
  • Domæneautoritet er blot ét blandt mange redskaber. Hvad end du bruger det til at vurdere et link eller til at sammenligne hjemmeside, bør du også fokusere på andre faktorer

Læs mere om autoritet i forbindelse med EAT-modellen.

Tilbage til ordbog

Bliv kontaktet!

+ Vælg produktområde*

OBS: Når du indsender dit navn, e-mail og telefonnummer i kontaktformularen, benytter vi dine persondata mhp. at skabe den ønskede kontakt. Læs mere i vores persondatapolitik.