EMR (exact match results)

Hvad betyder EMR?

Exact match result (EMR) betyder, at du kun præsenteres for netop de søgeresultater, der præcist svarer til din søgning, og intet andet.

Hvis du fx søger på ”den usynlige lyserøde enhjørning”, så vil EMR (eller exact match results) resultere i netop den delmængde af de mulige søgeresultater, hvor frasen ”den usynlige lyserøde enhjørning” optræder i præcis denne form, og hvor der ikke optræder andre ord før eller efter frasen. Resultater med fraserne ”den lyserøde”, ”den usynlige enhjørning”, ”den lyserøde usynlige enhjørning” eller ”den usynlige lyserøde enhjørning griner” vil ikke være inkluderet i søgeresultaterne.

Søgning på Exact Match Results (EMR) giver derfor kun mening i helt særlige sammenhænge

Hvis vi fx forestillede os, at du søgte på ”Den usynlige lyserøde enhjørning” i Googles søgemaskine og kun ville have vist exact match results (EMR), så ville du ikke få vist andet end præcis de hjemmesider, som kun rummede frasen ”Den usynlige lyserøde enhjørning” og intet andet.

Exact match results i Google Ads

Du kan finde EMR, hvis du søger i Google Ads Keyword Tool (søgeordsplanlæggeren). Her giver det mening, for du kan fx være interesseret i at se, hvor mange mennesker, der søger i Google på netop ”Den usynlige lyserøde enhjørning” og intet andet (måske sælger du lige præcis usynlige lyserøde enhjørninger og ønsker at vurdere interessen for dit produkt?). Dét kan Google Ads Keywoord Tool så fortælle dig, hvis du beder om kun at få vist exact match results (EMR).

Hvis du vil målrette dine annoncer til søgeord med eksakt match, skal du i feltet, hvor der angives søgeord indsætte søgeordet i firkantede parenteser [den usynlige lyserøde enhjørning].

Tilbage til ordbog