Jump page/gateway

Hvad er en jump page?

En jump page er en side, som vha. forskellige keywords guider brugerne hen til din hjemmeside.

En jump page er i denne forbindelse en webside, hvis formål er at spamme søgemaskiners indeks gennem bestemte fraser eller keywords, som endegyldigt skal føre brugeren eller kunden hen til den egentlige hjemmeside. Kært barn har mange navner, og jump pages er også kendt under betegnelser såsom doorway pages, gateway pages, entry pages, brige pages, portal pages mv.

Hvordan fungerer en jump page?

Når en internetbruger klikker på et af søgningsreultaterne på en søgemaskine, så vil de i de fleste tilfælde blive omdirigeret til en anden side ved hjælp af en hurtig Meta-kommando eller Java-script. Disse sider som du ser efter en søgning på Google, Bing eller Yahoo vil således ofte være jump pages og ikke de reelle hjemmesider, som du er på udkig for. Dette opdager brugeren imidlertid ikke i og med, at de øjeblikkeligt – efter at have klikket på linket – overføres til den ’rigtige’ hjemmeside.

Hvad er formålet med en jump page?

Formålet ved at have en jump page er, at den rangerer højt på søgemaskinernes lister. Dette betyder, at ejeren af den rigtige hjemmeside vil have langt større mulighed for at ’fange’ de relevante brugere i og med, at det eneste det kræver er, at brugeren klikker på jump page-linket i forbindelse med en søgning. Man kan således sige, at jump pages som sådan ikke er designet for at appellere til brugerne, men for at appellere til søgemaskinerne.

Jump pages er som regel ganske lette at få øje på for folk med et trænet øje. Nogle gange er en jump-page kopieret direkte fra en anden højt placeret side, men dette medfører risikoen for, at søgemaskinen er i stand til at identificere denne side som en kopi, hvilket vil føre til, at denne jump-page elimineres fra søgemaskinens indeks. Dette er en særdeles alvorlig situation i og med, at formålet med en jump-page jo netop er at forøge antallet af besøgende til den egentlige hjemmeside – med andre ord det diametralt modsatte.

Læs om black hat SEO 

Tilbage til ordbog