Markedsføringsmål

Hvad indeholder et markedsføringsmål?

Når man snakker om marketingmål i forhold til ens Google annoncering, så har man en række forskellige muligheder. Gør man brug af displaynetværket, så har man tre typer af markedsføringsmål.

  1. Opbygge kundebevidsthed
  2. Påvirke kundeovervejelser
  3. Få kunderne til at handle

Hvis man er en ny virksomhed, kan det være en rigtig god idé at skabe kundebevidsthed, så man får trafik til ens hjemmeside. Med dette mål når man ud til en bred målgruppe, og man kan på denne måde eksponere sig.

Med funktionen “Påvirk kundeovervejelser” kan man være med til at uddanne kunderne. Ved at uddanne kunderne kan man lære kunderne at skelne ens produkter fra konkurrenterne.

Det sidste marketingmål, man kan gøre brug af, er med henblik på at få kunderne til at handle. Denne funktion bruges, når man eksempelvis vil målrette sig mod folk, der er i den sidste del af købsbeslutningsprocessen. Her kan der være tale om remarketing, hvilket vil sige, at vi målretter vores markedsføring mod personer, der i forvejen har været inde og kigge på vores produkter.

Disse funktioner er altså rettet mod displaynetværket.

Mål i markedsføring er alt fra brand awareness til monetære handlinger som køb. I perspektiv til organisk rangering på Google vil målet med SEO være, at man som minimum placerer sig på første side ift. et bestemt søgeord. I takt med optimeringen vil man gerne ligge øverst i de organiske søgeresultater. Hvis målet er at ligge allerøverst og over de organiske søgeresultater, så skal man investere i Google Ads. Her vælger man et mål ved oprettelse af kampagnen, som Google søger at opnå – fx lokale butiksbesøg, leads, salg, trafik etc.

 

 

Tilbage til ordbog