Super Bowl-reklamer vs. danske TV-reklamer

Super Bowl-reklamer vs. danske TV-reklamer

Et af årets største sportsbegivenheder er nu overstået, og det var Philadelphia Eagles, der løb med sejren for første gang i historien. Men hvem løb med sejren af alle de brands, der købte TV-pladser til årets Super Bowl? Samtidigt kigger vi på danske TV-reklamer samt online marketing, og om det kan resultere i en touchdown eller fumble for danske virksomheder.

Vilde priser til Super Bowl – giver det resultater?

Det er en fornøjelse at se TV-reklamerne med de svimlende budgetter til Super Bowl, men også yderst interessant at analysere om de egentligt giver resultater for de brands, der investerer ca. 30 millioner kr. (5 mio. $) for 30 sekunder på skærmen foran 103.4 millioner seere.

Vi har valgt at kigge på 5 brands og deres Google-søgningen via Google Trends, der har haft nogle af de mest populære Super Bowl-reklamer i år: Tide, Dorito, Pepsi, Budweiser og Mountain Dew.

Her ses det, at især Tide steg mest i Google-søgninger efter deres Super Bowl-reklame. De kørte 4 reklamer under Super Bowl til ca. 30 millioner kroner pr. reklame, men det lader også til at have båret frugt. Det har i hvert fald fået verdens interesse, og Tide var det mest søgte brand på Google efterfølgende. Vi kan dog ikke analysere det præcise afkast i kroner og øre, men det kommer formegentligt til at have en positiv effekt på deres forretning efterfølgende.

For et umiddelbart ukendt mærke som Tide (i hvert fald for mange af os danskere) er det et stort skridt fremad i forhold til det forhenværende standpunkt, til at det meste af verden pludseligt roser deres Super Bowl-reklamer, og de blev til et af de mest søgte brands i verden (dog kun for én aften).

Twitter og #BrandBowl

Twitter kørte deres egen ‘konkurrence’, og analyserede hvilke brands, der fik flest brand-relaterede Tweets. Her vandt Pepsi #BrandBowl, fordi de fik flest brand-relaterede Tweets i løbet af Super Bowl i år.

Ca. 150.000 Tweetede om Pepsi under Super Bowl, mens 76.000 Tweetede om Tide-reklamerne, som var det mest Googlede brand fra den aften. Generelt dominerede Pepsi de sociale medier, som det mest nævnte brand. Du kan se deres Super Bowl-reklame her.

Vi efterlader jer til at tolke på, hvorfor Pepsi var det mest delte på sociale medier, når Tide var det mest Google brand den aften.

Hvilken effekt har danske TV-reklamer?

At sammenligne danske TV-reklamer med Super Bowl-reklamer er svært, da budgetterne for Super Bowl-reklamer er i en anden liga. Her er dog en sammenligning: 30 sekunders spot på TV2 får ca. 425.000 eksponeringer i tidsrummet 18.00 til 23.00 i oktober måned – og dette udgør en pris på ca. 68.425 kr. (TV2, Specifics). Det er ikke meget i forhold til 30 millioner kr. for 30 sekunders spot til Super Bowl med over 100 millioner seere.

Analyser viser, at når et dansk brand kører en TV-kampagne, så udgør den i gennemsnit ca. 18 pct. af brandets online-søgninger. Derfor er det vigtigt at skabe en rød tråd mellem TV-reklamer og online marketing, hvis man som virksomhed vælger at satse på begge dele. Det ved vi som et full-service marketingbureau, da vi ofte har set, at synergi mellem disse skaber de bedste resultater.

I dagens Danmark sidder folk ikke nødvendigvis kun og ser TV, men sidder måske også med deres smartphones eller laptop. Det betyder, at de nemt og hurtigt kan søge på et produkt fra en TV-reklame. Det kan meget vel været hele målet med at investere i TV-reklamer, og grunden til at de kan have så stor effekt på forretningen.

Synergi i din markedsføring

Vælger din virksomhed at investere i TV-reklamer, er det vigtigt, at I er til stede på brand-relaterede søgninger på Google, så den potentielle kunde kan finde jer på Google, hvis de kan lide reklamen og produktet. SEO-optimer jeres hjemmeside så den fylder mest muligt i Googles søgeresultater, og I rangerer højt på jeres udvalgte søgeord, der kan være med til at øge trafikken på jeres hjemmeside.

Ved at SEO-optimerer jeres hjemmeside såvel som sociale medier, arbejder I også proaktivt mod et stærkere online omdømme, så I bedre kan modstå uretfærdig eller dårlig omtale. Dette betyder, at hvis der skulle komme uretfærdig eller dårlig omtale i form af f.eks. en artikel eller et blogindlæg, vil jeres SEO-optimerede sider stadig rangere højest på Googles side 1. 70% af danske købere vil nemlig fravælge at handle med sider, som har dårlig omtale på side 1. Læs mere om proaktiv reputation management.

Her ses hvordan POWER er massivt til stede på Google samtidigt med, at de annoncerer i TV.

Kan man måle resultaterne?

Der er ikke et decideret analyseværktøj, der tracker hvor mange besøgende på jeres website, der kommer fra at have set jeres TV-reklamer – ud over survey-undersøgelser. Her har Facebook f.eks. Pixel, og Google har Analytics som analyseværktøjer på deres egne platforme, men hvordan måler man TV-reklamer?  Det kan være svært at vurdere det præcise afkast i kroner og ører, men I kan analysere de website-besøgende og jeres omsætning før TV-reklamerne, og så når de er kørende.

Samtidigt kan I også måle på jeres brand-søgninger på Google, og se hvor mange af dem der er landet på jeres website ved at bruge analyseværktøjerne Analytics og/eller Search Console.

Er det pengene værd?

Kort sagt: JA, hvis vi taler branding, og I samtidigt optimerer jeres online marketing. Folk skal kunne finde jer på Google og de sociale medier, når de har set jeres TV-reklamer – ellers går de måske videre til konkurrenten.

Er du interesseret i at udforske muligheder for TV-reklamer og optimering af jeres online marketing, så tager vi gerne en uforpligtende samtale på +45 3510 5050.