“Going to Africa. Hope I don’t get AIDS. Just kidding. I’m white!”
Sådan skrev Justine Sacco den 20. december 2013 inden hun boarde et fly fra New York til Cape Town, Sydafrika. Da hun landede 11 timer senere, var hendes tweet blevet nummer 1 trending tweet på verdensplan, og hun var nu hovedpersonen i en viral shitstorm. Fremmede var dukket op i lufthavnen for at tage billeder af hende, og ansatte på de hoteller, hun skulle bo på, truede med at strejke, hvis hun tjekkede ind.
Kort efter mistede Justine Sacco sit job og oplevede chikane og dødstrusler i årevis. Ifølge Sacco var tweetet ment som en ironisk kommentar til white privilege, noget som hendes, på daværende tidspunkt, 170 twitterfølgere ville være indforstået med – en ironi resten af The Twitterverse ikke opsnappede.
Justine Saccos tweet fra 2013 er et af mange eksempler på, hvordan et enkelt tweet kan have uventede konsekvenser i det virkelige liv. Googler man hendes navn nu, 10 år senere, popper der udelukkende artikler op om hændelsen.
En shitstorm kan ramme alle
En shitstorm kan ramme alle og enhver, og dens effekt og følgevirkninger kan være katastrofale. Men der er forskel på, når shitstormen rammer en virksomhed, en offentlig person og en anonym ukendt privatperson.
Før i tiden har shitstormen været forbeholdt offentlige personer som politikere, kendte mennesker, mediepersonligheder mm. Altså fremtrædende personer, der var i offentlighedens søgelys og derfor også var klar over risikoen ved at blande sig i debatten.
Det var sjældent, at en helt almindelig anonym person pludselig over-night kunne blive centrum i en shitstorm, som tilfældet med Justine Sacco. På de sociale medier har vi mistet vores anonymitet og optræder nu alle som en slags offentlige personer. Det betyder, at vores ytringer på internettet kan ramme os når som helst.
Med et nyt mediebillede, sociale medier og det faktum at stort set alle i den vestlige verden har en smartelefon, er risikoen for en shitstorm kun taget til for offentlige personer. Den offentlige person er altid under lup, og udtalelser og handlinger kan dokumenteres og deles på et splitsekund. Denne nye virkelighed kræver, at offentlige personer er mere påpasselige i deres ageren i det offentlige rum end nogensinde før.
Er det en virksomhed, der er havnet i en shitstorm, er det ofte brandet, der står for skud, frem for personer. Derfor er det også forskelligt, hvordan en shitstorm udfolder sig, og hvilke konsekvenser den kan have for de involverede.
Denne artikel ser på de forskelle, der er, mellem privatpersonen, den offentlige person og virksomheden når det gælder en shitstorm i et worst case scenario.
Shitstormen bryder ud
Privatpersonen
Når shitstormen rammer en privatperson, er det ofte totalt uventet, og personen har ingen ide om, hvad han eller hun skal gøre. Billeder og personoplysninger offentliggøres, og familiemedlemmer og venner bliver inddraget. Personen bliver måske kontaktet af journalister, hvis shitstormen spreder sig til etablerede nyhedsmedier. Her risikerer personen at miste sit job, da arbejdspladsen ikke vil associeres med negativ omtale i medierne. Der er også set eksempler på, at personen og dennes familie bliver chikaneret og modtager trusler under og efter shitstormen.
Den offentlige person
Når shitstormen rammer en offentlig person, kan denne gå langt mere viralt end en privatperson, fordi den offentlige person, i kraft af sin status, har langt mere nyhedsværdi i hans eller hendes moralske overtrædelse. Samtidig underlægges offentlige personer også langt strengere forventninger til, hvordan de geberder sig, netop fordi de har offentlig status.
Virksomheden
Når en virksomhed pludselig rammes af en shitstorm, kan denne have et beredskab klar såsom en krisekommunikationsplan. Ofte har en virksomhed også midler til at hyre en shitstormekspert til at få hjælp og rådgivning. Nogle virksomheder har mulighed for at lave reklamer og kampagner, der skal modvirke den dårlige omtale.
Straffen
Privatpersonen
Når shitstormen ruller, er det ofte gamle udtalelser på sociale medier, der bliver fundet frem, for at styrke det negative billede af personen. Måske har han eller hun skrevet noget politisk ukorrekt på Facebook for 5 år siden, der så underbygger den ringe personkarakter, der tegnes. Formålet er at hænge personen ud og ‘skamme’ ham eller hende. Personen bliver lagt for had og kan opleve et enormt psykisk pres som følge deraf.
Den offentlige person
Den offentlige person kan opleve at blive cancelled eller boykottet. Det vil sige at virksomheder/produkter/organisationer, som personen er forbundet med, boykottes. Det har til formål at disse samarbejdspartnere af den grund trækker sig fra personen. Er personen filmstjerne eller musiker boykottes dennes film eller musikudgivelser. Har personen en virksomhed boykottes denne. Er personen en politiker, kan hele partiet opleve at blive kritiseret, hvis de ikke håndterer sagen korrekt – fx ikke tager afstand/smider politikeren ud af partiet.
Virksomheden
Straffen i dette tilfælde er ofte, at man opildner til at boykotte virksomhedens produkter eller services. Hvis dette lykkes, og omfanget er stort nok, kan det skade virksomhedens omsætning betydeligt. Dertil er en byge af dårlige kundeanmeldelser og dårlig omtale i nyhedsmedier noget, der kan forfølge virksomheden, længe efter shitstormen er raset af. Dette kan være ekstremt hæmmende for virksomhedens mulighed for genrejsning senere hen.
Konsekvenserne
Privatpersonen
Personen mister sin status som privatperson, og billede og navn florerer i medierne og på de sociale medier. Han eller hun kan have mistet sit job og have svært ved at finde ny ansættelse, hvilket kan have store økonomiske konsekvenser. Personlige relationer kan også lide overlast som følge af en shitstorm.
Den offentlige person
Konsekvenserne for en offentlig person kan være mere omfattende, hvis sagen har været højprofileret. Måske vil ingen samarbejde med eller hyre personen for at undgå association. Det kan opfattes af offentligheden som kontroversielt at indgå samarbejde med personen.
Virksomheden
I nogle tilfælde vil ansatte forlade virksomheden, og samarbejdspartnere og investorer vil trække sig for ikke at blive associeret. Som følger af boykot kan virksomheden være nødsaget til at afskedige medarbejdere og i værste tilfælde må lukke. Er der tale om små og mellemstore virksomheder kan det have store personlige og økonomiske konsekvenser for virksomhedsejeren og de ansatte, som måske mister deres job.
Eftertiden
Privatpersonen
Fordi shitstormen er bundet op på personificeringen af den pågældende og dennes navn og billede, så kan det være meget svært at gå tilbage til normalen, når shitstormen har lagt sig. Personens navn er nævnt i artikler, omtaler, kommentarer, statusopdateringer og meget mere. Søger en arbejdsgiver eksempelvis på navnet, dukker der negative søgeord op.
Hvis den pågældendes billede er gået viralt, og hans eller hendes ansigt bliver genkendt, vil personen blive associeret med hændelsen på ubestemt tid. Det kan være svært at få et arbejde, og det kan have konsekvenser for personens privat- og familieliv.
Den offentlige person
I kraft af personens status vil shitstormen højst sandsynligt være langt mere eksponeret og sidde fast i den kollektive erindring i meget længere tid end tilfældet for private og virksomheder.
På den anden side kan en offentlig person have mulighed for at rebrande sig selv, i og med at han eller hun stadig er interessant for medierne, længe efter shitstormen har lagt sig. Personen kan gøre et comeback, hvilket er noget, der ikke er muligt for en privatperson, som har lav eller ingen nyhedsværdi, når shitstormen har lagt sig.
Virksomheden
Fordi en shitstorm, der rammer et brand eller en virksomhed, ikke på samme måde er bundet op på en person, har de involverede flere muligheder for at komme videre. I modsætning til tilfældet med privatpersonen, så er medarbejderne navn og ansigt ikke umiddelbart forbundet med shitstormen.
Virksomheden i sig selv må bruge store summer på at rebrande og genopbygge eventuelle økonomiske tab, kundebase, investorer og samarbejdspartnere. Dog kan de negative kundeanmeldelser hænge ved længe, og gøre det svært for virksomheden at komme tilbage på sporet.
Hvad kan man gøre?
Uanset om shitstormen drejer sig om en privatperson, en offentlig person eller en virksomhed, så kan et professionelt bureau som ATAK Nordic hjælpe med at fjerne eller begrave det kompromitterende indhold fra nettet. Det er der forskellige metoder til:
Af-indeksering af artikler
Mediet af-indekserer de uønskede artikler, så de ikke længere kommer frem som et søgeresultat i søgemaskinerne. Dog kan artiklerne stadig søges frem på mediets hjemmeside.
Anonymisering af artikler
Mediet anonymiserer navn og oplysninger i artikler.
Af-publicering af artikler
Hele artikler fjernes fra mediets hjemmeside. Denne metode er ofte meget svær at opnå, da mange medier af princip ikke fjerner udgivne artikler.
Afgørende faktorer
Der er dog mange faktorer, der påvirker, hvilke muligheder man har. Er man en offentlig person, kan det være svært at få fjernet avisartikler, da det opfattes som relevant medieindhold i kraft af personens offentlige status.
Omfanget af publiceringer på nettet omkring sagen, er også en afgørende faktor i arbejdet med at begrave informationen. Er der mange artikler fra store nyhedssites, kan det gøre arbejdet meget svært.
Kommer det til negative kundeanmeldelser på eksempelvis Trustpilot for en virksomhed, er der kun et at gøre, nemlig at kontakte hver og en og anmode om, at de fjerner eller ændre anmeldelsen.
Disse muligheder skal dog forstås som værende relative i forhold til den hændelse, der udløste shitstormen til at starte med. Har det været en mindre moralsk forseelse, kan offentligheden være hurtigere til at tilgive. Har man samtidig håndteret shitstormen korrekt, er der også gode chancer for, at man kan kommer nogenlunde helskindet igennem. Er shitstormen sket for flere år siden, er chancen for, at medier vil gå med til af-indeksering eller anonymisering af artikler, også højere.
Læs vores guide til, hvordan du håndterer en shitstorm på bedst mulig vis.
It will chew you up and spit you out
Når shitstormen ikke længere har nyhedsværdi, rykker mediebilledet videre til en ny historie, og tilbage står virksomheden eller personen med følgevirkningerne. Dette er ofte noget, der ikke bliver taget i betragtning, når shitstormen raser. Desværre kan en shitstorm have alvorlige konsekvenser, særligt når den udspiller sig digitalt. Problemet med virale shitstorms er mange. Listen nedenfor opsummerer.
- Sneboldeffekten
Shitstorms er en form for offentlig afstraffelse, der ikke nødvendigvis har med en egentlig (bevisbar) lovovertrædelse at gøre. Derfor er det en gråzone, om den pågældende hændelse på nogen måde er fair i forhold til ‘straffen’. Særligt information, der deles på de sociale medier, er langt fra fakta-tjekket og derfor er der en stor chance for at der sker en sneboldeffekt. Dertil har personen eller virksomheden sjældent mulighed for at få sin stemme hørt, da der oftest ikke lyttes til den pågældendes ‘side’ af sagen. - Google glemmer aldrig
En shitstorm vil straffe en moralsk overtrædelse – men hvor længe? Når shitstormen raser, er det de færreste, der overvejer, hvad de langsigtede konsekvenser er for den pågældende person eller virksomhed. Google glemmer aldrig, og en shitstorm kan stå i vejen for, at en person kan få et arbejde og forsørge sin familie og i det hele taget gå tilbage til at leve et normalt liv. Livet efter mediemøllen kan ikke altid gå tilbage til normalen. - Offentlighedens domstol
Måske har en mindre virksomhed jokket i spinaten og havnet i en shitstorm. Men hvis den pågældende egentlig ikke har overtrådt loven, er det så rimeligt, at han eller hun i værste tilfælde må lukke sin virksomhed og miste sit livsgrundlag? Er det fair, at en enkelt tankeløs statusopdatering eller kommentar på de sociale medier sætter en stopper for en persons jobmuligheder mange år senere? Er det fair, at børn bliver drillet i skolen, for noget deres mor eller far skrev på Facebook for 10 år siden.
Shitstormen rejser mange spørgsmål omkring vores digitale liv, og de problematikker, der følger. Mange tænker ikke over det, når de stemmer i og giver en ‘sviner’ på Facebook til en eller anden, der er havnet i en viral shitstorm. Vi får luftet vores forargelse, logger af og fortsætter vores hverdag uden at tænke videre over det. Men faktisk kan effekten have større konsekvenser, end som så.
Se shitstorm-ekspert og direktør i ATAK Nordic, William Atak, fortælle om de 10 største shitstorms i 2021 på TV2 NEWS.
