I februar 2017 vandt ATAK i samarbejde med Datatilsynet en sag mod Google om fjernelse af to søgeresultater. Sagen blev ført på vegne af en kunde og havde sin start helt tilbage i 2015.
Sagen var blandt nogle af de første af sin slags for Datatilsynet, hvilket naturligvis betød længere behandlingstid, end man vil opleve i dag. I januar 2017 modtog vi endelig Datatilsynets afgørelse og kun få uger derefter den fantastiske nyhed om, at Google havde accepteret Datatilsynets afgørelse og havde fjernet de to søgeresultater.
Retten til at blive glemt
Da Google først lancerede deres anmodningsformular som følge af EU’s dom om ”Retten til at blive glemt” i slutningen af maj 2014, modtog de i løbet af de første tre måneder 120.000 anmodninger fra europæere, som ønskede at få søgeresultater fjernet. Danskerne alene har siden dommen anmodet om fjernelse af mere end 22.000 URL’er på Google.dk, hvor lidt over halvdelen er blevet afvist.
I vores mange års arbejde med personer og virksomheders identitet på Google, er EU’s dom det eneste reelle ”gyldne håb”, som vi har oplevet. Typisk set er den eneste løsning at begrave den negative omtale med positivt content – hvis man altså ikke er dus med journalisten eller mediet.
Vi har siden dommen lavet adskillige anmodninger på vegne af forskellige kunder og har fået dyb indsigt i, hvad Google fjerner og ikke fjerner. Derfor skiller denne case sig ud som et særtilfælde med et særdeles positivt resultat efter to års ventetid, fordi disse søgeresultater netop havde en tilknytningen til personens professionelle virke.
Forholdene i denne case
Det startede tilbage i foråret 2015 som alle andre med udfyldning af Googles formular, hvilket resulterede i en afvisning – begge gange. Vi troede meget på denne sag og valgte derfor at tage den videre til Datatilsynet, som påtog sig sagen. Men hvad er egentlig årsagen til, at netop denne sag blev vundet, når Google er notoriske for at afvise alt, der kan have den mindste form for interesse for offentligheden?
Artiklerne handlede i denne case om forhold, der netop var relevante for personens professionelle virke og var blevet omtalt af en håndfuld danske medier pga. pålagt tavshed af de implicerede parter. Efter sagen var overstået, tog kunden sagen til Pressenævnet, hvor man fik delvist medhold, fordi de to primære artikler overdrev forhold og indeholdte misvisende fakta. Pressenævnet gav delvist medhold og medierne blev pålagt at bringe en berigtigelse, men det ændrede dog ikke på, at disse artikler stadig optrådte i Googles søgeresultater, når man søgte på kundens navn.
Vores henvendelse til Datatilsynet tog derfor udgangspunkt i, at Pressenævnet havde givet vedkommende delvist medhold, hvorfor vi ikke kunne forstå, at Google havde afvist anmodningen om fjernelse på trods af dette. Vi mente, at Datatilsynet ville kunne se det fra vores synspunkt, og som Danmarks nationale databeskyttelsesmyndighed potentielt ville kunne omstøde Googles afgørelse.
Datatilsynet påtog sig sagen og agerede mellemled i en kamp på argumenter mellem os og Google. De fastholdte igennem hele korrespondancen deres oprindelige afgørelse krydret med argumenter som ”det er delvist nyhedsmediernes rolle at afgøre, hvad der er i offentlighedens interesse og formidle dette”, samt brug af mængden af trafik som kriterium for, hvorvidt de to medier var troværdige. Googles afvisende ræsonnement delte Datatilsynet heldigvis vores opfattelse af og afgjorde dermed sagen i kundens favør og sendte i forlængelse heraf en henstilling til Google om at fjerne de to søgeresultater.
Hertil skal det nævnes, at der var omtale på andre medier, men da det var disse to specifikke medier, der var omtalt i Pressenævnets afgørelse, så var det dem, vi anmodede om at få fjernet og efterfølgende tog videre til Datatilsynet. Derudover havde de andre sider heller ikke lige så prominent en synlighed i søgeresultaterne.
Kan alle vinde over Google med Datatilsynet i ryggen?
Det endte lykkeligt i dette tilfælde og beviste mod alle odds, at man faktisk kan vinde over Googles stålsatte holdning til indhold, der har offentlig interesse. Men det bør næppe danne optimisme eller præcedens. Den store forskel i denne case er netop Pressenævnets afgørelse, som vi opfatter som udslagsgivende for Datatilsynets endelige afgørelse.
Google afviser kategorisk at fjerne søgeresultater, der har den mindste interesse for offentligheden, fordi de ikke vil være partiske. Derfor er det reelt kun de nationale databeskyttelsesmyndigheder, der kan omstøde Googles afvisning af en anmodning – som i denne case. Alt dette er fordi, Google gerne vil præsentere objektive søgeresultater for brugerne, hvilket deres mission også understreger: ”at organisere verdens oplysninger og gøre dem alment tilgængelige og brugbare”.
Konklusionen er derfor, at et søgeresultat, der relaterer til dit professionelle virke, objektivt set skal være påviseligt misvisende og/eller have faktuelle fejl, før det giver mening at tage sagen videre til Datatilsynet. Her bør man endda overveje at tage sagen forbi Pressenævnet først, eftersom de er den danske myndighed som præsiderer over den danske presse – men det er vigtigt at være realistisk samt at kunne bevise de misvisende/faktuelt forkerte informationer.
Google vil i de fleste tilfælde fjerne søgeresultater, hvor ”interessen i de viste resultater ikke opvejer personens ret til privatliv” – altså søgeresultater som uden om din kontrol indeholder information som typisk ”krænker” dig/dit privatliv eller deler personfølsomme oplysninger.
Har Google afvist din anmodning om at fjerne noget indhold om dig på Google? Du skal være velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at drage nytte af vores erfaring med at føre sag mod Google igennem Datatilsynet.
