Den 1. juni lukkede NRK sin nyhedsside på Facebook. Nu skal mediets nyheder ikke deles på Facebooksiden “NRK Nyheter”, men i stedet deles på den mere overordnede side, “NRK”. NRKs nyhedsdeling er dermed blevet skruet ned til et minimalt niveau på det sociale medie, skriver TV2 Nyhederne.
Med sin beslutning manifesterer Norges svar på DR dermed et begyndende opgør i kombinationen mellem nyheder og sociale medier. Årsagen er ifølge NRK, at kommentarsporets indhold ikke har nogen betydelig demokratisk eller positiv værdi. NRKs nyhedsredaktør, Espen Olsen Langfeldt mener derfor, at der ikke er grund til at dyrke kommentarsporets dialog. Målet er ifølge nyhedsredaktøren i stedet at føre dialog på en mere værdifuld måde og mindske de mange ressourcer, der hidtil er blevet brugt på at moderere de ofte ophedede kommentarspor.
Ytringsfrihed og offentlig debat påvirker tonen
Med de sociale medier har vi fået mulighed for at ytre os og dele vores holdninger med få klik. Man kan ud fra dette perspektiv argumentere for, at den offentlige debat og informationsfriheden er blevet styrket efter de sociale mediers indpas. Situationen er dog ikke helt så ligetil. For på grund af denne frihed til at benytte platformene på deres egne præmisser, har mange private (medie)virksomheder fået magten til at styre og bestemme, hvilke regler der gør sig gældende på deres sider. Hver side på et socialt medie har således til en vis grad eget råderum over, hvad de vil tillade af indhold – og hvordan de eventuelt vil moderere det. Og her opstår så potentielt gnidninger mellem offentlig debat, ytringsfrihed og tonen på de sociale medier.
På den ene side er der fordele i at bevare så stor en mulig grad af offentlig og fri debat. En offentlig og fri debat, som er lettilgængelig for den enkelte netop i kraft af de sociale medier. Modsat opstår der netop her også ekkokamre, digital chikane, mobning og krænkelser, som vi har set adskillige eksempler på. Med frihed følger ansvar – men som digitale medieforbrugere viser mange, hvor svært det er at styre sin digitale adfærd, og at moderering af kommentarspor derfor ofte er nødvendigt.
Den hårde, digitale tone
Vi er i lang tid blevet fortalt, at vi skal skrue ned for den hårde, negative og nedladende tone. Vi skal være mere bevidste, når vi diskuterer og ytrer os. Kommentarspor og tonen herpå er blevet et stort omdrejningspunkt i dialogen om, hvordan vi gebærder os online. Konklusionen har længe været, at tonen er for ubehagelig og grov. Den typiske forklaring er, at vi er langt mere tilbøjelige til at ytre vores negative, vrede og dårlige oplevelser. Derfor ser vi tit, hvordan et kommentarspor kan indeholde meget hårde kommentarer rettet mod andre brugere eller afsenderen.
Sociale medier som en af vores primære nyhedskilder
Ifølge en rapport fra Kulturministeriet i 2021 får unge i dag primært deres nyheder fra de sociale medier. Blandt unge i alderen 15-24 år bruger 69% sociale medier som primær nyhedskilde. Man kan på baggrund af dette antage, at fremtidens medieforbrugere opfatter sociale medier og nyheder som en form for pakkeløsning. Allerede i 2016 viste en lignende rapport fra Roskilde Universitet også, at godt halvdelen af hele den danske befolkning får deres nyheder fra sociale medier. Det er altså ikke kun de unge, som hyppigt suger informationer og nyheder ud af sociale platforme. Sociale mediers nyheder spiller altså en væsentlig rolle i befolkningens konsumering af nyhedsindhold og informationsdeling de seneste år.
Paradoksalt nok er der dog også flere og flere, der tager direkte afstand fra debatten på de sociale medier. Ifølge en undersøgelse fra Kantar Gallup i 2021 ønsker især de unge ikke at diskutere på sociale medier. Undersøgelsen fortæller, at de unge længe har bevidnet en usund kultur i kommentarsporene og ikke ønsker at blive en del af det. Her får NRKs argument om at fjerne deres nyhedsside på Facebook igen ny mening og dybde.
Hvis andre mediegiganter som Norges NRK følger trop og lader sig inspirere af at fjerne nyheder fra sociale medier, vil det potentielt sætte spor i den offentlige debat. Et resultat kan være, at medieforbrugere tvinges til at gentænke måden hvorpå de tilgår nyhedsindhold. Med denne gentænkning opstår der dog også en øget risiko for, at flere vælger nyhederne fra, da det vil kræve mere at få adgang til dem.
Hvad er fremtidens offentlige debat?
Fra et kommunikativt perspektiv kan man håbe, at der fremadrettet kommer en mere ansvars- og respektfuld tone i kommentarsporene på sociale medier. Det er dog svært helt at gisne om, hvorvidt det direkte kræver, at nyhederne distancerer sig fra platformene. Meget tyder på, at der er et gensidigt forhold, til dels afhængighedsforhold, mellem medierne og nyhedsforbrugerne. Til gengæld har debatten og tonen også tydelige konsekvenser for mange af dem, der tør indgå i den offentlige debat.
Hvis flere mediehuse som NRK vælger at skrue ned for nyhederne på deres sider, kan det betyde, at vi fremadrettet skal tænke i nye – eller mere traditionelle baner – når det kommer til nyheder. Måske vil vi blive tvunget til at gå “back to basics” og få nyheder fra mediernes egne sites eller fra TV og radio. Dette kan have den konsekvens, at informationsdelingen vil blive mere ensrettet end i dag. Til gengæld vil den hårde og ødelæggende tone dermed få sværere ved at trives på samme måde som nu.
En ting er dog sikker: sociale medier vil bestå. Den frie tale, personlige ytringer og debat vil fortsat have adskillige platforme at komme til udtryk på. Måske NRK derfor har fat i den lange ende, når de vælger at sætte foden ned og tage afstand fra had, chikane og krænkelse på deres egne platforme på de sociale medier. Spørgsmålet er dog bare, om der er andre og måske mere utydelige konsekvenser ved dette.
