Marketing Automation - Sælg mere, og brug mindre

Sådan fanger du modtageren
11/02/2018 ·
11/02/2018 ·

Alt for længe er marketing overladt til tilfældigheder – men det kan du ændre på med et par simple indsatser.

Alt for længe er marketing overladt til tilfældigheder – men det kan du ændre på med et par simple indsatser.

Dette oplæg kommer til at handle om det klassiske nyhedsbrev. Egentligt en lidt glem disciplin, men faktisk utroligt effektiv, hvis den bliver gjort rigtig. Og hvis man lige ser på det hele fra en lidt anden vinkel.

Hvornår har du sidst sat dig med dit marketing team, set på jeres hjemmeside – og hudløst ærligt spurgt dem – hvad er egentligt meningen med den? Hvad er det præcis, vi ønsker kunderne skal gøre? Og hvad har vi til dem der er interesserede? Hvad kan de gøre med den interesse? Og hvordan kan vi udnytte det, at de nu ER på vores side til at fastholde deres interesse?

Hvis vi ikke kan få dem til at ringe med det samme, skulle vi gerne have dem til at signe op til et nyhedsbrev – hvis ellers siden helt overordnet giver anledning til, at du er interessant at følge. Masser af redskaber og tricks kan hjælpe dig til at få flere på denne liste.

Men hvor mange nyhedsbreve modtager du selv i din indbakke? Hvor mange ser du, hvor mange slipper forbi “delete” knappen? – ikke det store vel?

Når en person skriver sig på til at modtage dine nyheder,  sker det ofte lige et par dage efter dit sidste nyhedsbrev kom. Og nu er der så en måned til det næste kommer, forudsat du husker at få det lavet jævnligt – men det gør din virksomhed naturligvis. 🙂

Konvertér hurtigt på interessen

Udfordringerne er nu at konvertere hurtigt på den interesse for det er starten, der skal skabe grundlaget for resten af dine indsatser:

  1. Velkomstmail – den har de fleste på plads
  2. Automatisér de første mails
  3. Følg data nøje
  4. Segmenter dine modtagerlad dit indhold tilpasse sig til modtagerne
  5. Indbyg konvertering

Alt for ofte serveres kunder i et nyhedsflow, de ikke er klar til at absorbere, og hvor afsenderen tager en masse viden for givet. Sørg derfor for at de første mails, der udsendes, altid får din modtager up-to-speed på dit brand – og gør, at modtageren nu glæder sig til at modtage flere relevante nyhedsbreve. At automatisere dette giver dig mulighed for at vurdere din kommunikations performance, og forbedre elementer hele tiden. Brug også din onboarding til at segmentere dine modtagere, så du kan flette dine nyhedsbreve efter denne indsats fremadrettet.

E-mail marketing er super effektivt, hvis det tænkes rigtigt fra starten. Det handler om at forstå din modtagergruppe – og at levere relevant indhold til dem. Du er derfor nødt til at tænke data ind i dette setup, hvis det ikke bare skal være endnu et nyhedsbrev, der slettes.