Budstrategi

Hvad er budstrategi?

Budstrategi er en vigtig del af din Google Ads-annoncering. Mange annoncører angiver ens klikpriser på deres søgeord, og har derfor ikke angivet klikpriserne efter værdi.

Eksempel på budstrategi

Hvis du har en onlineshop, der sælger sportstøj og sportsudstyr, så vil der naturligvis være en stor forskel på værdien af søgeordet fodboldstrømper og fodboldstøvler.

En bruger, der søger efter fodboldstrømper, vil formentlig sjældent købe fodboldstøvler, hvorimod en bruger, der søger efter fodboldstøvler, sandsynligvis vil købe  fodboldstrømper.

Der vil naturligvis også være større konkurrence på søgeordet fodboldstøvler end fodboldstrømper, men ordrebeløbet vil formentlig også være højere.

Vores anbefaling

Angiv dine klikpriser baseret på dine konverteringer.

Et søgeord, der har en høj konverteringsrate, skal du byde højere på. Du skal på dette søgeord have så mange klik som muligt, da du via din konverteringssporing kan se, at søgeordet giver dig værdi i form af konverteringer.

Et søgeord, der har en lav konverteringsrate, skal du byde lidt mindre på. Selvom konverteringsraten er lavere på dette søgeord, kan du formentlig få en god ROI ved at få billigere klik til dine annoncer.

Tilbage til ordbog