Sådan håndterer du en shitstorm i et TV-program

Sådan håndterer du en shitstorm i et TV-program

shitstorm i tv prgram
31/05/2022
|

shitstorm i tv prgram

Hos ATAK Nordic oplever vi i stigende grad at blive kontaktet af virksomheder, der bliver kritiseret i forbrugermagasiner. Eksempelvis modtager vi henvendelser fra virksomheder, der medvirker i DRs forbrugermagasin, Kontant, eller i TV2s Operation X.

Virksomhederne, som kontakter os, har ofte to ting til fælles. For det første føler de sig udstillet og kritiseret for på den ene eller anden måde at være skyld i dårlige forbrugeroplevelser. For det andet spejler de sig ofte ikke i forbrugermagasinernes fremstilling af dem.

At være medvirkende i et program som Kontant eller Operation X er en alvorlig sag, uanset om man genkender kritikken eller ej. Dårlig omtale i disse tv-programmer er ultimativt en shitstorm, som kan give langvarige skader på en virksomheds omdømme og image. Derfor er den dårlige omtale noget, man bør tage alvorligt og forholde sig til.
Det er dog også vigtigt at vide, hvad man som virksomhed er oppe imod, når det kommer til forbrugermagasinerne. Medvirken og omtale i Kontant eller lignende programmer er nemlig ikke nødvendigvis en falliterklæring. I hvert fald ikke så længe man som virksomhed tager kritikken alvorligt, at man er og har i sinde at drive en ærlig forretning og retter ind ud fra den kritik, man har fået. Det kan man i praksis gøre ved at tage de konsekvenser, som kritikken fører med sig. Eksempelvis kan man tilpasse eller forandre sin organisations kultur, ledelse eller andet, der medvirker til at forbedre udgangspunktet og tydeligt udstråle, at man har i sinde at forandre sig. Samtidig er det også vigtigt, at man forbereder sig grundigt på den forelagte kritik, har stærke modargumenter, bevarer sin troværdighed og transparens – og så gør det absolut heller ikke noget, at man har en forståelse for programmernes virkemidler.

Forbrugermagasinet: mellem afsløring og underholdning

For at kunne håndtere en shitstorm og dårlig omtale i Kontant på DR, Operation X på TV2 eller lignende, er der flere kendetegn, man bør være klar over. Forbrugermagasiner som Kontant kan ses som produkter, der skal leve op til forskellige kriterier. Dette skyldes blandt andet, at programmerne genremæssigt befinder sig i et krydsfelt mellem afsløring og underholdning. I praksis betyder det, at de typisk inddrager elementer fra den afslørende TV-journalistik, får aktualitet ved at involvere elementer fra de klassiske nyhedskriterier, og samtidig aktivt gør brug af underholdende virkemidler. Denne kombination medvirker til, at især nyhedskriterier som sensation og konflikt bliver prioriteret i forbrugermagasinerne. Kriterierne bidrager nemlig til en stemning og præsentation, hvor alvor, dramatik og overraskelse får lov at fylde – og dermed forstærke det underholdende element. Samtidig er der fra producentens side ofte også gjort bevidst brug af fremdrift, der har til hensigt at forstærke programmets pondus og holde publikums interesse intakt hele vejen.

I forlængelse heraf vil vi understrege, at ovenstående ikke er ensbetydende med, at Kontant, Operation X eller lignende forbrugermagasiner ikke har ret. Bag disse programmer er der dygtige og professionelle journalister og fagfolk, hvis arbejde vi ikke har til hensigt at negligere. Samtidig er det vigtigt at understrege, at den afslørende journalistik også spiller en stor og nødvendig rolle i forhold til ytringsfrihed, public service og journalistikken i øvrigt.

Alligevel er det vigtigt for både seere og eventuelle medvirkende at huske, at programmerne også har visse ting og interesser, de selv skal leve op til. Dette bør man især huske, når eller hvis der opstår situationer, hvor man som medvirkende mener at have sit på det rette eller måske slet ikke forstår programmernes håndtering af den pågældende sag.

En iscenesat virkelighed

På baggrund af ovenstående er der som seer og medvirkende flere ting, man kan være opmærksom på. Forbrugermagasinerne har sideløbende med deres journalistiske ambitioner også et ønske om at være “godt fjernsyn”. Det betyder i praksis at tiltrække seere, skabe debat og give kanalerne omtale. Af samme årsag har de omtalte virkemidler og kriterier en særlig plads i programmerne. Forbrugermagasinerne skal nemlig både tilfredsstille forventningerne til “godt fjernsyn”, underholdning og ikke mindst forventningerne til forbrugermagasinerne og afslørende journalistik. Netop derfor viser programmerne også til dels en iscenesat virkelighed. Programmerne præsenterer nemlig deres interviews, afsløringer og andet indhold på en veltilrettelagt måde, der har mest mulig effekt og gavn for programmernes præmisser.

Når man er klar over programmernes måde at udvælge historier, fastlægge vinkler og præsentere sager, vil man være bedre rustet til at håndtere omtale i tv-programmerne.
Vi vil dog igen understrege, at man som virksomhed eller privatperson altid bør lytte til omtalen i tv-programmer og forholde sig alvorligt til den. Uanset om man genkender kritikken eller ej. Hvorfor vil vi komme nærmere ind på i næste afsnit.

Kritik og dårlig omtale bør altid tages alvorligt

Uanset om du kan genkende omtalen af din person eller virksomhed eller ej, bør du altid tage kritik og dårlig omtale alvorligt. At ignorere negativ omtale eller misbilligelse kan nemlig unødigt eskalere situationen og potentielt få fatale konsekvenser. Derfor bør man aldrig “gemme” sig, men i stedet forberede en reaktion grundigt og forsøge at løse de fremstillede problematikker bedst muligt og på mest transparente vis.

For at hjælpe dig godt på vej har vi samlet 10 gode råd til, hvordan du bedst kan håndtere omtale i et af de omtalte forbrugermagasiner. Rådene vil give dig konkrete forslag til, hvordan du håndterer igangværende dårlig omtale, hvordan du bedst muligt sikrer dig mod at miste kunder og samarbejdspartnere, og hvordan du overordnet sikrer dig selv og/eller din virksomhed på sigt.

10 gode råd til håndtering af omtale i et forbrugermagasin:

  1. Husk aldrig at gemme dig. Det sender et forkert signal.
  2. Pas samtidig på med at bidrage med for meget med din/jeres deltagelse. Glem ikke, at der i programmerne også indgår elementer af underholdning, så du vil med stor sandsynlighed blive udstillet som “the bad guy”. Derfor vil mange af de ting, du udtaler, og som taler for din sag, med stor sandsynlighed kunne blive klippet fra.
  3. Hold øje med, om andre nyhedsmedier tager historien. Hvad skriver de? Er der dukket noget nyt op?
  4. Hvis du bliver kontaktet af journalister, skal du vurdere, hvem du skal svare og ikke svare.
  5. Hold øje med sociale medier, og om en shitstorm udvikler sig der.
  6. Hold øje med Google: Søg på virksomhedens/dit navn 8-10 dage efter omtalen. Dukker der negativ omtale op her, anbefales det, at du får aktiveret indsatser for at genetablere det gode omdømme.
  7. Det er en rigtig god ide at alliere dig med professionelle rådgivere.
  8. Direktøren kan ikke nødvendigvis klare det hele selv, og det er typisk direktøren, journalisterne vil tale med. Aktivér derfor PR- og kommunikationsafdelingen/konsulenten.
  9. Sørg for god, tidlig og transparent intern kommunikation i organisationen.
  10. Sørg for god, tidlig og transparent ekstern kommunikation med kunder, samarbejdspartnere og andre tætte relationer.

 

Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du på vores hjemmeside læse mere om shitstorms.