Bliv synlig for kunderne i dit lokalområde med lokal SEO

Lokal SEO

Lokal SEO

Hver dag er der tusindvis af kunder og købere, der søger lokalt i dit område. Lokal SEO er et udtryk for den optimeringsproces og det arbejde, som man udfører, for at blive mere synlig og attraktiv for disse kunder. Med andre ord har lokal SEO meget med ”almindelig” SEO at gøre. Forskellen er blot, at man har et lokalt, geografisk fokus. Det er nemlig med til at sikre, at netop de kunder, der befinder sig i nærheden af dig, og som efterspørger dit produkt eller din service, finder netop din virksomhed. Det er en win-win situation for både kunderne og for din virksomhed. Kunderne får opfyldt deres ønsker og behov på kortere tid og uden besværlig transport. Og som virksomhed bliver du endnu mere synlig for de kunder, der er allermest relevante og købeklar.

Kan Lokal SEO betale sig?

Når man arbejder med lokal SEO, har man som virksomhed fokus på en geografisk placering. Det kan være alt fra det overordnede regionsniveau (”Fyn” eller ”Midtjylland”) til det helt specifikke gadeniveau (Fx ”Bredgade”). Lokal SEO minder i høj grad om almindeligt SEO-arbejde med den forskel, at man også har en geografisk placering som et af sine primære søgeord. Og det viser sig, at det i rigtig mange tilfælde godt kan betale sig at satse lokalt.

Mange kunder søger lokalt på deres smartphone, når de vil opfylde et ønske eller behov. Når man vælger at søge lokalt frem for overordnet, er det ofte fordi, man er klar til at handle. Faktisk er det hele 76% af de personer, der gennemfører en lokal søgning på telefonen, der møder op i den pågældende butik inden for kun 24 timer. Og 28% af disse besøg resulterer i køb. Med andre ord er der en høj konverteringsrate, når der søges lokalt. Derfor kan det godt betale sig at satse lokalt med en geografisk fokuseret SEO-indsats.

Hvilke virksomheder bør satse lokalt?

Stort set alle virksomheder kan nyde fordel af at udføre lokal SEO. Det er især oplagt for de mindre, fysiske butikker eller virksomheder som fx frisører, tøjbutikker eller restauranter. Også udbydere af fysiske ydelser eller services som håndværkere, massører eller lign. vil kunne fange mange interessante kunder ved at satse lokalt.

Større virksomheder med flere fysiske butikker kan dog også nyde fordel af at arbejde med lokal SEO. Her bør man blot fokusere på et unikt område eller søgeord for hver af de enkelte butikker. På den måde kan man dukke op på flere lokale søgninger, alt efter hvad kunden søger efter.

Nogle ønsker eller behov hos kunden giver bedst mening at opfylde lokalt frem for nationalt eller globalt. Hvis man fx gerne vil klippes, giver det bedst mening at søge efter ”frisør Hillerød” end ”frisør Danmark”. Så snart man har et produkt eller en service, der knytter sig et geografisk omgrænset område, bør man som virksomhed satse på lokal SEO.

Hvordan udfører man lokal SEO?

Der er flere faktorer, der spiller ind, hvad angår den lokale SEO. Har man erfaring med SEO generelt, vil man også have en fordel inden for lokal SEO. Mange af principperne er de samme, med den undtagelse at man ikke kun skal fokusere på virksomhedens produkt eller service, men også den geografiske placering. Hvis man vil se resultater med sin lokale SEO, bør man blant andet have fokus på:

Google My Business profil

Når man søger, kommer der sommetider en boks op til højre i søgeresultaterne. Det er en infoboks, som på relevante søgninger vil vise en virksomhedsprofil. Det ses især ved de lokale søgninger, hvor Google vil forsøge at komme med en relevant og brugbar løsning til kunden så hurtigt som muligt.

I infoboksen fremgår kontaktoplysninger, en kort beskrivelse, spørgsmål og svar samt eventuelle anmeldelser. Det skaber blikfang og ekstra synlighed hos kunderne. Denne infoboks fremkommer, når man som virksomhed melder sig til Google My Business. Det første step med lokal SEO bør derfor altid være, at man opretter en Google My Business profil. Det er vigtigt, at man udfylder oplysningerne så fyldestgørende som muligt. Det fortæller nemlig Google, hvem man er, hvad man står for og – vigtigt af alt – hvor man befinder sig.

Synkroniserede kontaktoplysninger

Google henter oplysninger fra Google My Business – og mange andre steder på internettet. Hvis du vil sikre dig, at Google ved, hvor du befinder dig, skal du altså skrive det så mange steder som muligt. Det gælder på din hjemmeside, dine sociale profiler samt adressekartoteker som krak.dk og de gule sider.

Det er vigtigt, at adressen stemmer ens overalt. Kontaktoplysningerne bør være korrekte på tværs af kanaler, så Google får en helt sikker og klar idé om, hvor virksomheden befinder sig. Når man arbejder med lokal SEO, er det altså vigtigt, at man sørger for at udfylde disse kontaktoplysninger alle steder, det er muligt. Sker der en ændring, fx hvis virksomheden flytter, er det afgørende at opdatere adressen alle steder.

Onpage optimering

Onpage optimering handler om at optimere sin egen hjemmeside til Google. Med andre ord skal det gøres så nemt som muligt for Googles robotter at læse, hvad din hjemmeside handler om. Hvis man vil ranke i de lokale søgeresultater, bør man derfor optimere sin hjemmeside med henblik på det lokale søgeord.

I forbindelse med lokal SEO skal ens hjemmeside optimeres til det lokale søgeord. Det vil sige, at den geografiske placering helst skal indgå i overskrifter, metabeskrivelse, titel, url, content og ikke mindst ALT tags. Hvis man vil ranke på flere lokale søgninger eller holde sin forside neutral, kan man vælge at lave undersider med lokalt fokus. Fx ved at lave en underside til ”tømrer Nørrebro” og ”tømrer Vesterbro” i stedet for at lave en samlet ”tømrer København” eller søgeordsoptimere forsiden til ”København”. På den måde kan man optimere sin hjemmeside og ranke på flere lokale søgninger på samme tid.

Linkbuilding

Ligesom det er tilfældet for SEO generelt, er lokal SEO også bygget op om linkbuilding. Det er forskelligt, hvor meget vægt man tillægger de såkaldte backlinks, men der hersker ingen tvivl om, at det er vigtigt for ens ranking-mulihgeder, at man får gode links.

Når det gælder lokal SEO, handler det om at få lokale links. Man bør forsøge at få online referencer fra hjemmesider, der geografisk set befinder sig i nærheden. Det kan eksempelvis være den lokale avis, andre lokale virksomheder eller lign. Lokal linkbuilding kan også have fokus på at skabe links på ankertekst med geografi – fx ”massør Slagelse”.

CTR optimering

Desværre er det ikke kun, hvad man selv gør, der har indflydelse på ens SEO. Det er også kunderne og brugernes adfærd, der har betydning for dine placeringer. CTR er en forkortelse for det engelske ”click through rate”. Jo flere, der klikker på din hjemmeside, jo mere relevant bliver den. Det er også tilfældet med lokal SEO. Jo flere, der klikker på netop dig som deres lokale valg, jo bedre vil du ranke. Omvendt vil mange afvisninger, hvor kunden klikker på konkurrenten frem for dig, ofte medføre et fald i rankings.

Lokal SEO handler derfor også om CTR optimering. Ved at optimere sin titel og metabeskrivelse kan man øge sandsynligheden for, at kunderne klikker på netop dit link. Det er en god idé at bruge unikke salgsargumenter i metabeskrivelsen. Brug stærke ord og symboler i teksten for at overbevise kunden om, hvorfor det er netop din virksomhed, der er det bedste lokale valg.

Tilbage til ordbog

Bliv kontaktet!

+ Vælg produktområde*

OBS: Når du indsender dit navn, e-mail og telefonnummer i kontaktformularen, benytter vi dine persondata mhp. at skabe den ønskede kontakt. Læs mere i vores persondatapolitik.