Lovestorm - shitstormens modsætning

Ved en lovestorm oplever man - modsat en shitstorm - en storm af kærlighed
29/01/2026 · Crisis Management
hjerter
29/01/2026 · Crisis Management

Shitstormens modsætning er en lovestorm. En lovestorm kaldes også en candystorm. Her oplever man en storm af positive tilkendegivelser frem for en storm af kritik.

Det modsatte af en shitstorm er en lovestorm 

En shitstorm er en storm af kritik på kort tid, der rammer en virksomhed, organisation eller person, fordi man har gjort sig upopulær på den ene eller anden måde. Det modsatte af en shitstorm er en lovestorm, som også kaldes en candystorm. 

Ved shitstormens modsætning, en lovestorm, oplever en person, organisation eller virksomhed en storm af positiv opmærksomhed fra mange mennesker. Dette ses særligt i form af en masse positive tilkendegivelser og kærlighed på sociale medier. Her vil kærligheden brede sig som ringe i vandet og skabe mere positiv omtale. Det kan have positiv betydning i forhold til et stærkere brand og flere nye kunder. 

Kan man selv skabe en lovestorm?

En lovestorm opstår oftest naturligt og spontant på internettet, derfor er det utroligt svært at planlægge, at man skal gå viralt og modtage mange positive tilkendegivelser. Derudover kan et forsøg på en fremprovokeret lovestorm ende med at give bagslag og potentielt starte en storm af kritik i stedet for en storm af kærlighed. Årsagen til, at en lovestorm sjældent kan planlægges, er, at det kræver autenticitet, og på sociale medier kan brugerne lynhurtigt afkode, hvis der er kommercielle interesser for øje i en fremprovokeret lovestorm. Hvis det er tilfældet, kan kærlig opbakning lynhurtigt blive vendt og potentielt starte en shitstorm.

Ikke langt fra kærlighed til had – og fra had til kærlighed

Generelt er der ikke langt fra kærlighed til had – eller fra had til kærlighed for den sags skyld. Selvom en lovestorm og en shitstorm er hinandens modsætninger, kan en shitstorm også vendes til en lovestorm. Det er dog en kunst i sig selv, og det kan være utrolig svært at lykkes med. Her kan man nemlig også hurtigt komme galt af sted. Derfor er det vigtigt at analysere situationen grundigt og vurdere, om det overhovedet er muligt at forsøge at få medhold i sit forsvar og vende kritikken til kærlighed. 

I nogle tilfælde kan det lade sig gøre, hvis shitstormen bunder i en uretfærdig eller urigtig historie. Det kræver dog, at man handler hurtigt og korrekt. Det er optimalt, hvis man kan komme den negative historie i forkøbet ved at udlægge sin side af sagen, før den negative udlægning er kommet frem. Selv hvis kritikken er kommet ud, handler det om at gribe øjeblikket, handle hurtigt og kommunikere klart med de rigtige argumenter. Derudover skal man have respekt for modtagerens position. Det er ikke en let opgave, og det er langt fra alle, der formår det. Lykkes det, kan man dog vende en potentiel krise til en succeshistorie. 

Læs mere om at vende en shitstorm til en lovestorm her

Selvom en lovestorm og en shitstorm er hinandens modsætninger, sker det faktisk ofte, at de følges ad. Når en person, virksomhed eller organisation ender i en shitstorm, dannes der et kor af kritikere online, hvor den negative omtale gengives. Samtidig ses det dog ofte, at en gruppe kommer den omtalte til undsætning og viser deres støtte på sociale medier. Her kan selv den værste shitstorm altså ofte have elementer lovestorm i sig – og det har ATAK Nordic snakket om flere gange i vores podcast Den Perfekte Shitstorm.

Podcast-afsnit om lovestorms

Er du nysgerrig på shitstormens modsætning – samt sammenhængen mellem en shitstorm og en lovestorm? I ATAK Nordics podcast Den Perfekte Shitstorm har vi flere gange talt om aktuelle sager, hvor shitstormen og lovestorm har gået hånd i hånd. Lyt til udvalgte afsnit her: