Retten til dit eget ansigt er rykket et skridt nærmere
Regeringen og otte partier fra hele det politiske spektrum har indgået en aftale, der skal sætte en stopklods for deepfakes og andre realistiske AI‑efterligninger af mennesker. Aftalen er tænkt som grundlaget for et lovforslag, der giver hver eneste borger ophavsret til sit eget udseende, sin stemme og sin krop – ikke kun kendte ansigter.
Hvad vil loven gøre?
Kernen er to nye beskyttelser i ophavsretsloven:
- Generel beskyttelse af personlige kendetegn. Deling af virkelighedsnære imitationer af en persons udseende eller stemme uden samtykke bliver forbudt.
- Efterligningsbeskyttelse for udøvende kunstnere. Manipulerede gengivelser af kunstneres præstationer kan fremover fjernes, og grove krænkelser kan udløse erstatning.
Begge regler skal aktiveres via Digital Services Act, så platforme risikerer store bøder, hvis de ikke reagerer hurtigt på en klage.
Hvorfor nu?
Ifølge aftaleteksten er det allerede “snart umuligt at skelne ægte og manipuleret materiale fra hinanden”, og det kan underminere demokratiske samtaler og skade kunstneres indtjening.
Kulturminister Jakob Engel‑Schmidt kalder aftalen “et utvetydigt signal om retten til egen krop, stemme og ansigtstræk”, fordi “teknologien har overhalet lovgivningen”.
Hvad betyder det i praksis?
Hvis loven vedtages, får borgere og organisationer et klart juridisk redskab til hurtigt at få fjernet deepfakes fra nettet. Der er ingen bøde‑ eller fængselsstraffe for privatpersoner, men krænkeren kan blive mødt med erstatningskrav, og platforme kan pålægges DSA‑bøder ved passivitet. Satire og parodi bevares som legitim ytring.
Tidshorisont og usikkerheder
Ministeriet sender et konkret lovudkast i høring inden sommerferien 2025 med forventet fremsættelse i folketingssæsonen vinter 2025/26. Før den tid er aftalen kun et politisk tilsagn; EU‑kommissionen skal notificeres, og teksten finpudses, så den holder til menneskerettigheds‑ og EU‑test.
Mulighederne, hvis det lykkes
Danmark kan blive det første EU‑land, hvor almindelige borgere får “ophavsret til deres eget ansigt, stemme og krop” – en model, kulturministeren allerede taler for at udbrede på europæisk plan.
For virksomheder og organisationer betyder det:
- Stærkere brand‑kontrol. Frontfigurer og ambassadører bliver sværere at misbruge.
- Krav til moderation. Medietjenester skal opgradere AI‑detektion og fjernelses‑workflows.
- Kreative muligheder – med samtykke. Satire, remix og fan‑kultur kan fortsætte, når alle parter er enige.
Sådan kan du forberede dig
Selv om loven endnu ikke er vedtaget, giver aftalen et klart signal om, hvor vi er på vej hen. Overvej derfor allerede nu at:
- Kortlægge jeres risikozoner – hvor kunne deepfakes skade forretningen eller målgruppen?
- Opdatere intern politik om brug af AI‑genereret indhold og krav til samtykke.
- Etablere “notice‑and‑takedown”‑procedurer, så I kan reagere hurtigt, når reglerne træder i kraft.
Aftalen om deepfakes er et markant skridt mod et tryggere digitalt rum, hvor retten til egen identitet bliver skrevet ind i ophavsretsloven. Men den er stadig kun et oplæg. Lovforslaget skal igennem høring, EU‑notifikation og folketingsbehandling, før beskyttelsen er reel. Hold derfor øje med høringsfristen og det endelige lovudkast – og begynd allerede nu at ruste jeres organisation til en fremtid, hvor deepfakes får sværere ved at slå rod.