SEO er en disciplin inden for digital markedsføring, som handler om at optimere din hjemmeside, så den rangerer højere i de organiske resultater på søgemaskiner.
Navigation til hovedkategorier:
Hvad er SEO?Denne SEO-guide er til dig, der ønsker at blive klogere på søgemaskineoptimering, og hvordan du får dit website frem i søgeresultaterne.
Men inden vi går alt for meget i dybden med, hvad du kan gøre for at søgemaskineoptimere din hjemmeside, får du her en definition af, hvad SEO er, og hvad det er godt for.Når du skal i gang med at søgemaskineoptimere siderne på dit website, er det i første omgang en rigtig god idé at foretage en søgeordsanalyse. En søgeordsanalyse går ud på at finde frem til, hvilke søgetermer brugerne søger på, når de leder efter dit produkt/din service, samt hvilke søgetermer der er de mest brugte.
Der er klare fordele ved at finde frem til de mest relevante og søgte søgetermer og få disse implementeret på hjemmesiden, hvilket også er en vigtig del af SEO. Du forhøjer dine chancer for at blive fundet af din målgruppe, og du skaber bedre forudsætninger for at producere content, som din målgruppe finder relevant.
Tænker du ét skridt videre i cirklen, vil disse tiltag også forbedre user engagement, som før nævnt er blevet en ranking-faktor.
Når du skal i gang med at finde relevante søgetermer, vil det være mest hensigtsmæssigt at bruge et SEO værktøj, men du kan også gøre det uden. Vi vil derfor gennemgå begge muligheder.
Hvis du synes, det virker uoverskueligt at prikke hul på et søgeværktøj, kan Google være et alternativt sted at starte. For at komme i gang med at finde søgeord, er det først en god ide at brainstorme på emner og temaer, som brugere potentielt søger på, og som relaterer sig til din virksomhed. Ejer du for eksempel en boghandler, kunne følgende emner være relevante:
- Bestsellere
- Fagbøger
- Skønlitteratur
- Biografier
- Børnebøger
Det er vigtigt at pointere, at disse ord er emner og ikke søgeord. Søgeordene finder du i næste proces. Hvis du prøver at taste ét af ordene ind i Googles søgefelt, vil du straks blive serviceret med forslag:
Når Google forslår bestemte søgetermer, kan du være sikker på, at det også er termer, som mange folk søger på. De kan derfor bruges som inspiration til søgeord, der kan implementeres på din hjemmeside.
En yderligere metode til at få inspiration til søgetermer, kan du få ved at scrolle helt ned i bunden af resultatsiden. Her kan du se de søgninger, der er relateret til ’fagbøger’.
Begge metoder er en nemme og hurtige måder til at få indblik i, hvilke søgetermer din målgruppe anvender, og som relaterer sig til dit produkt/ydelse/service. Mulighederne for konkret data og mere præcise søgeforslag får du dog kun med et decideret søgeordsværktøj.
Hvilke søgetermer din målgruppe søger på, kan du blandt andet få indsigt i gennem værktøjet ”Søgerordsplanlægning” inde på Google Ads.
Du skal dog være opmærksom på, at du, for at kunne få et ordentligt indblik i søgeordene med ”Søgeordsplanlægning”-værktøjet, skal have en Google Ads-konto med aktive kampagner. Har du ingen aktive kampagner på din Ads-konto, vil du stadigvæk kunne bruge værktøjet. Men oversigten over, hvor mange søgninger, der er for et søgeord, vil være langt mere diffus. Der findes også andre SEO værktøjer til søgeordsplanlægning, men her skal du betale for at kunne se antallet af søgninger for søgeordene.
Tager vi udgangspunkt i Google Ads’ værktøj til søgeordsplanlægning, skal du, når du er logget ind, vælge muligheden ”Værktøjer” i menuen. Derunder kan du så vælge værktøjet ”Søgeordsplanlægning”.
Når du er kommet ind på værktøjet, skal du vælge muligheden ”Find nye søgeord”. Her vil du se en boks, hvor du kan indtaste enten ord, sætninger eller webadresser, som relaterer sig til din virksomhed. Hvis du sælger hundefoder, kan det f.eks. være: ”hundemad”, ”hundefoder”, ”mad til hunde”, ”foder til hunde”, ”foder hunde” osv. (sørg for at adskille søgeordene med komma).
Når først du har trykket ’kom godt i gang’ kan du ændre ’land’ og ’sprog’ inde på analysesiden øverst til venstre, således at resultaterne kun vil vedrøre Danmark og danske søgetermer – der er dog god chance for, at dette allerede er forudindstillet, så du ikke skal foretage noget. Hvis din virksomhed opererer i udlandet, vil det måske være relevant at kigge på flere lande.
I resultaterne kan du se ”Gennemsnitlige antal månedlige søgninger” for de søgeord, du har tastet ind, samt en liste over andre søgeordsideer, der matcher de søgeord, du allerede har indtastet.
Bemærk at listen også viser ”Konkurrence” samt ”Foreslået bud”. Dette er dog kun relevant, hvis du er i gang med at planlægge en kampagne på Google Ads. I forbindelse med en søgeordsanalyse til SEO, er det kun feltet ”Gns. antal månedlige søgninger”, der er interessant. Som titlen meget godt beskriver, kan du se, hvor mange søgninger, det enkelte søgeord har om måneden. På billedet kan det f.eks. ses, at ”Hundefoder” har hele 2.900 søgninger om måneden. Sammenlignet med ”foder hund”, der kun har 20 søgninger, gør det ”hundefoder” lidt mere interessant at søgemaskineoptimere på.
Nederst i resultaterne under ”idé” kan du se, hvilke forslag der er relateret til dine søgeord. Der er 697 forslag, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at sortere dem ud fra gennemsnitlige antal søgninger, således at søgetermerne med flest vil blive placeret øverst. 697 er rigtig mange søgeord at komme igennem, og du kan derfor med fordel tilføje et filter. Hvis du i stedet for ’bredt relaterede idéer’ vælger ’nært relaterede idéer’, får du mere fokuserede resultater. Ved brug af dette filter får du 177 forslag.
Det er en god idé at gå listen med foreslåede søgeord igennem, så du kan få så mange idéer at tage udgangspunkt i som overhovedet muligt. Det er nemlig ikke altid, at det kan betale sig for dig at satse på det mest søgte/konkurrenceprægede søgeord, da det oftest også vil være det søgeord, de stærkeste af dine konkurrenter sidder på.
De længere søgetermer, såkaldte longtail søgeord, kendetegnes som regel af, at der er færre søgninger på dem sammenlignet med et enkelt eller få ord. Grunden til dette er, at søgningen bliver mere specifik.
Hvis vi sammenligner søgetermerne ’hundefoder’ og ’billigt hundefoder online’, har førstnævnte gennemsnitligt 2900 søgninger i måneden, mens sidstnævnte kun har 30. Men personen, som søger på ’billigt hundefoder online’, vil formegentlig være længere fremme i købsprocessen og derfor tættere på en konvertering.
Det kan altså godt betale sig at satse på de søgeord, som ikke umiddelbart syner af meget. Antallet af søgninger er også meget branchespecifikt, så der findes ikke en universal opskrift på, hvilke søgeord der er de rette at satse på.
Ofte kan det også være en god ide at bruge ekstraordinært meget tid på søgeordsanalysen, for der kan være søgeord med lav konkurrence, der trods lav søgevolumen kan være let at få en topplacering på. Strategien varierer fra virksomhed til virksomhed. Nogle forventer hurtigt at få ROI – måske ikke særlig høj – og ønsker at bygge langsomt op, mens andre er tålmodige og har råd til at satse alle pengene på de største og mest konkurrenceprægede søgeord.
Eksakt match i SEO-regi kan referere til flere ting, blandt andet søgeord, anchor text og domæne. I dette afsnit vil vi fokusere på sidstnævnte.
Forestil dig, at du foretager en googlesøgning på ”billige gule regnjakker”, og der i resultaterne dukker en hjemmeside op med domænenavnet ”billige-gule-regnjakker.dk”. Her er der tale om et eksakt match domæne. Umiddelbart kunne man blive fristet til at tro, at et sådant match ville være en indikation overfor Google om, at domænet er relevant for brugeren, og det dermed ville være en rankingfaktor. Før i tiden var dette faktisk tilfældet, men det blev der sat en stopper for i 2012, da Google ændrede i sine algoritmer med den såkaldte EMD-opdatering (Exact Match Domain). Før opdateringen kunne hjemmesider med ekstremt dårligt indhold stadig ranke højt blot ved hjælp af det rette domænenavn, hvilket var alt for nemt. Hjemmesider, som havde brugt masser af tid på at producere kvalitetsindhold, arkitektur på siden og troværdige backlinks, kunne risikere at blive overhalet af ’tynde sider’, som ikke var nær så relevante.
Formålet med opdateringen var dermed ikke udelukkende at straffe sider med EMD, men at straffe de, som både havde eksakt match og dårligt indhold, og som udnyttede det. Google kunne sande, at det ofte var spamsider, eller sider der førte black hat-SEO, der vandt på EMD. Det prøvede man at reducere med indføring af algoritmeændringen.
I dag diskuteres det stadig, hvorvidt EMD kan gavne en hjemmesides ranking, og svaret er tvetydigt. I visse tilfælde kan det stadig have en lille fordel; det afhænger dog meget af, hvor høj kvalitet din side er. Anser Google din side som værende af lav kvalitet, vil du højest sandsynligt blive straffet for EMD. Er din side af høj kvalitet, er risikoen for, at du bliver straffet, stadig til stede, men det kan også være, at du vil få en snæver fordel. Kort og godt afhænger det af, hvordan Google opfatter din side – spam eller kvalitet.
Der er masser af eksempler på hjemmesider, som er bygget på eksakt match domæner, og som samtidig har en høj placering på Googles resultatside. Vi fraråder dog at bruge EMD som SEO-strategi, medmindre man gør det helt rigtigt og udnytter den lille fordel.
Et domæne kan indeholde et eller flere søgeord, som fortæller noget om den pågældende branche, service eller produkt, der sælges, men uden at der er tale om eksakt match. Et eksempel kunne være Lisesregnjakker.dk. I et sådant tilfælde ville man som bruger hurtigt kunne aflæse, hvilket produkt hjemmesiden sælger. Det kan resultere i, at du automatisk kommer et skridt foran på det primære søgeord ”regnjakker” sammenlignet med din konkurrent, som ikke har søgeordet i domænet.
Hvorvidt Google vil belønne dig afhænger dog af, om domænet matcher dit reelle brandnavn, og hvor stærkt dit brand er. Hvis din virksomhed rent faktisk er CVR-registreret som ’Lises regnjakker’ og du har opbygget en klar og solid identitet, kan du nyde godt af, at søgeordet er med i dit firmanavn. Hvis du derimod opretter et domæne, som har alle de rigtige søgeord inkluderet, men som på ingen måde relaterer sig til dit egentlige firmanavn, vil Google straffe dig.
De fleste eksperter inden for SEO er enige om, at søgeord i domæner har påvirkning på SERP (Search Engine Result Page), og at det kan booste rankingen. Dette på trods af at Googles John Mueller, som er webmaster trend-analytiker, tidligere har udtalt, at domæner med søgeord ikke har en automatisk fordel overfor branddomæner. Samtidigt har han dog ikke direkte afvist, at det er en ranking-faktor.
Hvorvidt søgeordet giver værdi kan også afhænge af, hvorhenne i domænet det/de er placeret. Med udgangspunkt i tidligere eksempel om billigeguleregnjakker.dk kan du nedenfor se betegnelserne for de forskellige domænedele:
Søgeordsdomæner kan have en lille fordel, men det er som sagt betinget af, at du har et stærkt brand, samt at dit firmanavn reelt set stemmer overens med domænet.
Endvidere kan valget om at anvende et søgeordsdomæne have indirekte fordele.
Eksempelvis kan det resultere i, at du skaber troværdighed som leverandør af at specifikt produkt, og at du udstråler ’ekspert’ på et bestemt område. Hvis dit domæne (og brandnavn) er ’bæredygtigeregnjakker.dk’ vil du i højere grad fremstå som specialisten inden for lige præcis bæredygtige regnjakker, sammenlignet med din konkurrent, som blot hedder ’regnjakker.dk’.
Ligesom det er tilfældet med eksakt match, skal man dog passe på med at presse for mange søgeord ind i domænet (keyword rich) eller gøre det for åbenlyst, at du jagter søgefraser (Keyword-targeted) Det vil Google uden tvivl opfange – og straffe. Et eksempel på dette kunne være ”best-pancake-pans-for-pancakes.com”. Hvis din side ikke har opbygget styrke og kvalitetsindhold, risikerer du ved et sådant domænenavn, at Google opfatter din side som spam og dermed straffer dig.
I forbindelse med SEO er du måske stødt på ordet ”crawling”. Det er en vigtig disciplin inden for feltet, men bliver i visse situationer også hurtigt henkastet som værende for teknisk. Selvom det med rette kan placeres i afdelingen ”teknisk SEO”, kan du i dette afsnit blive klogere på begrebet.
En søgemaskine som Google består i sin grundværdi af tre ting: en crawler, et indeks og en algoritme. Crawleren går også under navne som robot, bot og spider. Det er Googles crawler, der finder din hjemmeside, og når dette sker, ”scannes” dit indhold og gemmes i en gigantisk database. Denne database udgør indekset. Såfremt du producerer nyt indhold på en landingsside, eksisterer det derfor først i Googles øjne, når crawleren har været forbi og registreret det. Hver gang crawleren har været forbi din hjemmeside, opdateres versionen i indekset. Hvor ofte eller sjældent, Google kommer forbi og crawler din hjemmeside, er forskelligt fra hjemmeside til hjemmeside.
Men hvad betyder det egentlig konkret, når vi snakker om, at din hjemmeside crawles? Når Google crawler din hjemmeside, kan man oversætte det til, at Google besøger din hjemmeside og gennemgår den. Dine interne links fungerer som en ”rute” til, hvordan Google skal ”komme rundt” på hjemmesiden – den følger nemlig links. Den måde, din hjemmeside er struktureret på, bestemmer således, hvordan Google gennemgår siderne. Når vi snakker om, hvilke muligheder Google har for at crawle din side, bruges betegnelsen crawlability. Der er forskellige områder, som præger, hvordan Google opfatter din hjemmesides crawlability:
- Robot.txt
- http status
- Robot meta tag
Et webstedbesøg starter med indtastning af en URL eller indtastning af søgeord på en søgemaskine. Når dette sker, sender browseren en anmodning til stedets IP-adresse for at få den ønskede side frem. Serveren vender tilbage med en statuskode, som er integreret i http-overskriften. Statuskoderne kommer i 5 niveauer/grader:
- 1xx
- 2xx
- 3xx
- 4xx
- 5xx
Hvis alt på siden er fint, vil der komme en statuskode 200 tilbage til browseren sammen med selve indholdet. Hvis der derimod er noget galt med siden, vil der dukke en fejlkode op, hvor 404-fejlen nok er den mest velkendte. Dette forhindrer Google i at crawle siden.
Af andre statuskoder kan der nævnes 301 og 302, som begge er betegnelser for en redirect. Den ene er permanent, og den anden er midlertidig.
500 indikerer en intern serverfejl, og en 503 indikerer, at serveren ikke er tilgængelig – dog kun midlertidigt, hvorfor crawleren ved, at den skal komme tilbage senere.
Robots.txt er en almindelig tekstfil, som lægges i roden af hjemmesiden (hjemmeside.dk/robots.txt) for typisk at instruere søgemaskinerobotter i, hvordan de må crawle din hjemmeside, samt hvad de må få adgang til, og hvad de må indeksere.
I praksis angiver robots.txt-filer, om bestemte user agents (eksempelvis Googles crawlere) må eller ikke må gennemgå dele af din hjemmeside. Disse gennemgangsinstruktioner er specificeret ved at angive "disallow" eller "allow" efterfulgt af en sti på hjemmesiden:
User-agent: * Disallow: /example-subfolder/
Mange praktiserer også at lægge et link til hjemmesidens sitemap i robots.txt:
Sitemap: https://www.hjemmeside.dk/sitemap.xml
De ”kommandoer” som angives i robots.txt bliver typisk fulgt, men bliver mest opfattet som vejledninger af søgemaskiners robotter. Der findes scenarier, hvor en side alligevel bliver indekseret på Google, så robots.txt skal ikke ses som et værn alene mod indeksering på Google.
Dette er kodestykker, der giver crawlere instruktioner til, hvordan de skal indeksere en websides indhold. De benyttes mest typisk til at indikere, at en side ikke skal indekseres med NOINDEX.
De mest typiske (og selvforklarende) robots meta-tags er NOINDEX, INDEX, NOFOLLOW og FOLLOW.
Der findes dog også robots meta-tags, som kan give en mere specifik besked. Et eksempel på det er NOARCHIVE, der angiver, at søgemaskiner ikke må have et cache-link til siden i deres søgeresultater. NOIMAGEINDEX fortæller crawlers, at de ikke må indeksere billederne på siden.
På et CMS (Content Management System) som WordPress er disse styret af eksempelvis Yoast SEO-modul, hvorfor det ikke er noget, man manuelt kan korrigere i kildekoden.
Nu er vi nået til det punkt, hvor det søgemaskineoptimerede indhold til dit website skal udformes. Det er her, du skal tage udgangspunkt i dit søgeord, men det betyder selvfølgelig ikke, at du bare skal smide det ind i teksten, hvor end der er mulighed for det.
Før i tiden gik Google og SEO-faglige meget op i keyword density, når der skulle udformes en SEO tekst. Keyword density er procenttallet for, hvor ofte et søgeord bruges i en tekst i forhold til tekstens længde.
Nogle anbefalinger lød dengang på, at helt op til 5% af teksten skulle indeholde søgeordet. Men prøv at forstille dig, hvor irriterende den tekst vil være at læse – og det sælger altså ikke.
Heldigvis er keyword density ikke noget, du skal gå op i længere. Google er i stedet begyndt at fokusere på LSI (Latent Semantic Indexing).
I modsætning til Keyword density, der fokuserede på gentagelsen af et søgeord, handler LSI også om synonymer og relaterede ord.
I stedet for udelukkende at fokusere på dit søgeord kigger Google nu på hele dit indhold, og hvilke ord du bruger udover dit søgeord.
Når du skal skrive en SEO-tekst, skal fokus derfor være på at skrive en relevant tekst om produktet/servicen, du sælger, der giver brugeren værdi. Teksten skal indeholde få gentagelser af søgeordet og så ellers synonymer og andre ord, der relaterer sig til dit produkt/service.
Husk at ’Content er King’, når det kommer til at få en god placering i søgeordsresultaterne – bare spørg Google Panda og Google Phantom.
SEO er en disciplin inden for digital markedsføring, som handler om at optimere din hjemmeside, så den rangerer højere i de organiske resultater på søgemaskiner.
SEO står for Search Engine Optimization – søgemaskineoptimering på dansk.
SEO kan overordnet deles op i to kategorier: on site-SEO og off site-SEO. On site handler om, at du skal optimere det, der foregår på din hjemmeside (det ”interne”). Off site handler derimod om det eksterne. Når du arbejder med off site-SEO, handler det om at skabe links til din hjemmeside fra eksterne sider. Søgemaskiner anser disse links som former for anbefaling til din hjemmeside.
Rigtig mange forbrugere starter deres købsbeslutning på en søgemaskine. Hvis du som virksomhed gerne vil findes af potentielle kunder, er det altså vigtigt, at du er repræsenteret i søgeresultaterne – og jo højere oppe du er placeret, jo større chance er der for, at du bliver fundet. Dette bliver muligt ved hjælp af SEO.
Hvis du betaler en ekstern virksomhed – eksempelvis et bureau – for at lave SEO på din hjemmeside, varierer prisen meget efter, hvor mange timer det er nødvendigt at bruge. Du kan både betale for en engangsydelse, eller du kan tilkøbe SEO som abonnement (som løbende ydelse). SEO kræver vedligeholdelse, hvorfor en abonnement-løsning vil være det mest optimale for langsigtede resultater.
Du kan sagtens selv prikke hul på SEO. En god idé er at læse et par gode guides på nettet. SEO er dog en kompliceret disciplin, som også indeholder meget tekniske aspekter. Du vil derfor – højest sandsynligt – opnå de bedste resultater med hjælp fra specialister.
En SEO-tekst er en tekst, der er optimeret efter et eller flere søgeord. Formålet med at udarbejde en SEO-tekst er at få landingssiden, hvor teksten indgår, til at rangere højt på søgemaskinerne, når brugerne indtaster søgeordet/søgeordene.
Linkbuilding er en disciplin, der hører under off site-SEO. Det handler om at få eksterne sider til at linke til din hjemmeside, da søgemaskinerne anser dette som ”anbefalinger”. Linkbuilding er en af de vigtigste discipliner under SEO.
SEO-guiden er senest opdateret den 19. januar 2022.
OBS: Når du indsender dit navn, e-mail og telefonnummer i kontaktformularen, benytter vi dine persondata mhp. at skabe den ønskede kontakt. Læs mere i vores persondatapolitik.