Hvorfor skriver brugere falske anmeldelser på sider som Trustpilot?

Der kan være flere grunde til, at virksomheder oplever falske anmeldelser på anmeldelsesplatforme
13/05/2025 · Review Management
illustration af dårlige, falske anmeldelser
13/05/2025 · Review Management

Et stigende antal virksomheder oplever, at brugere skriver falske anmeldelser af virksomheden på platforme som Trustpilot. Hvorfor vælger en bruger at skrive en falsk anmeldelse?

Derfor skriver brugere falske anmeldelser

Hos ATAK Nordic hjælper vi ofte virksomheder med håndtering af falske anmeldelser, hvor vi i de fleste tilfælde har succes med at få dem fjernet. I dette indlæg kan du læse om, hvorfor brugere kan finde på at skrive falske anmeldelser.

Det er vores erfaring, at der kan være mange forskellige grunde til, at en virksomhed modtager falske anmeldelser på sider som Trustpilot. Nogle gange skyldes det blot en fejl, andre gange er der en konkret opfordring bag – og i særlige tilfælde er der tale om et direkte angreb på virksomhedens omdømme.

Anmeldelse af den forkerte virksomhed

I mange tilfælde bunder en falsk anmeldelse i forvirring hos brugeren. En bruger på Trustpilot kan eksempelvis blive forvirret, hvis navnene på to virksomheder næsten staves ens. Dermed kan brugeren komme til at skrive en falsk anmeldelse – helt uden at de selv er bevidste om det. En bruger kan også være forvirret over, hvilken virksomhed der er årsag til en dårlig oplevelse. Hvis brugeren eksempelvis modtager en beskadiget vare, kan de skrive en anmeldelse af producenten, selvom skaden faktisk er sket under leveringen.

Opfordringer til falske anmeldelser

Hvis en kunde har en dårlig oplevelse med en virksomhed, kan de dele oplevelsen på deres sociale medier eller i Facebook-grupper. Dette kan få andre til at skrive negative anmeldelser af virksomheden. Anmeldelsesplatforme som Trustpilot er dog skabt til feedback fra kunder – ikke kundernes venner. Derfor er der tale om falske anmeldelser, hvis en anmeldelse kun bunder i en opfordring. Det samme gør sig gældende, hvis din virksomhed modtager anmeldelser, der kun er skrevet på baggrund af dårlig omtale i en artikel, dokumentar eller andre presseomtaler i medierne. Virksomheder oplever ofte en strøm af dårlige anmeldelser, hvis de står midt i en shitstorm.

Angreb på virksomhedens online omdømme

I de mere sjældne tilfælde kan virksomheder opleve, at virksomhedens online omdømme er under angreb ved brug af falske anmeldelser. Det kan eksempelvis være, hvis en forurettet tidligere ansat eller konkurrent bevidst ønsker at skade virksomheden. Her kan de vælge at bruge falske anmeldelser til at skade virksomhedens ry og omsætning. 

Ovenstående er kun et udpluk af de mest hyppige grunde til, at din virksomhed modtager falske anmeldelser. Hvis du har mistanke om, at din virksomhed har modtaget falske anmeldelser, så ønsker du naturligvis at få dem fjernet.

Hvordan kan man fjerne falske anmeldelser?

Uanset om din virksomhed har modtaget falske anmeldelser på Trustpilot, Google Anmeldelser eller en anden anmeldelsesplatform, så er der mulighed for at få falske anmeldelser fjernet. Platformene har indbyggede funktioner, hvor virksomheden kan rapportere anmeldelserne, hvorefter anmeldelsesplatformene gennemgår den konkrete anmeldelse. Hvis du allerede har prøvet at rapportere anmeldelser, så har du sikkert oplevet, at det sjældent ender med fjernelse. I stedet bliver virksomheden oftest mødt med maskinskrevne besvarelser og endelige afvisninger.

Hos ATAK Nordic har vi dygtige specialister, der kan give dig de bedste chancer for fjernelse af falske anmeldelser. Gennem en indgående forståelse i platformenes systemer og direkte kontakt til ledende medarbejdere kan vi udføre netop den strategi, der har størst sandsynlighed for succes for hver enkelt anmeldelse. Med vores betydelige erfaring kan vi også vurdere de negative anmeldelser af din virksomhed og give dig et overblik over, hvilke anmeldelser, der er en reel mulighed for at få slettet. 

Her kan du læse mere om, hvordan ATAK Nordic kan hjælpe din virksomhed med håndtering af kundeanmeldelser.

Vi hjælper dig
Tag kontakt til os. Udfyld formularen her, så vender en af vores specialister tilbage til dig.

    Vil du blive klogere på kundeanmeldelser, som i dag er en utroligt vigtig del af virksomheders online omdømme? Stifter og ejer af ATAK Nordic, William Atak, har skrevet bogen Glad Kunde Sur Kunde, som ruster din virksomhed bedre til at forstå og håndtere kundeanmeldelser.