Fake news - Falske nyheder! Hvad, hvorfor og hvordan?

Fake news (falske nyheder)

Du kan på denne side blive klogere på fænomenet fake news. Du kan læse om, hvad fake news er, hvilke platforme der især er med til at generere og udbrede fake news, hvad konsekvenserne ved fænomenet kan være, samt hvad Google og Facebook såvel som vi hos ATAK gør for at bekæmpe det.

Hvad er fake news (falske nyheder)?

Du kan nok ikke have undgået at støde på begrebet fake news – en term, der for alvor har bidt sig fast på verdensplan i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i efteråret 2016, der stod mellem Donald Trump og Hillary Clinton.

At outsideren til præsidentposten Donald Trump endte med at gå sejrrigt ud af valgkampen, er af mange, inklusive ham selv, i høj grad blevet tilskrevet hans massive følgerskare på de sociale medier samt hans egen massive og strategiske brug af disse.

Særligt Twitter brugte Trump som talerør til at udbrede diverse konspirationsteorier, der alle havde til formål at stille hans konkurrenter til præsidentembedet i et dårligt lys. Fx proklamerede han, at Ted Cruz’ far havde været involveret i snigmordet på J.F. Kennedy, at Obama ikke var født i USA (hvilket han senere trak tilbage igen), og at klimaforandringer er rent opspind.
Som det fremgår af denne graf, er antallet af personer, der søger efter ”fake news”, steget siden midt oktober 2016 – et resultat af den amerikanske valgkamp mellem Donald Trump og Hillary Clinton.
Alle disse historier, skrevet og delt tusinder af gange på sociale medier, er eksempler på fake news – et fænomen, der består i, at man via et medie, analogt såvel som digitalt, bevidst udgiver en nyhed, der er usand, og som misinformerer modtageren med henblik på at kunne drage økonomisk eller politisk fordel af dette. Fake news er som oftest forsynet med sensationsprægede, overdrevne eller direkte falske overskrifter, der har til formål at fange modtagerens opmærksomhed og dermed øge antallet af læsere samt antal interaktioner. Rigtig problematisk bliver fake news-fænomenet først, når politikere og politiske kommentatorer – herunder Trump, den mest magtfulde politiker på kloden – vælger en kontraangrebs-strategi og regelmæssigt beskylder etablerede og troværdige nyhedsmedier for at publicere fake news.

Fx er Trump gået så langt som at proklamere i et tweet, at alle afstemninger er fake news:


Denne tendens til at stemple sandfærdige nyhedsmediers historier som falske nyheder har den russiske politiker og stormester i skak, Garri Kasparov, udtrykt ganske præcist i et tweet: ”Hvis du kan overbevise folk om, at sande nyheder er falske, bliver det lettere at overbevise dem om, at dine falske nyheder er sande.”

Hvad er vækstbetingelserne for falske nyheder?

Det er svært at sige falske nyheder uden at sige sociale medier. Sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube bliver i stigende grad ynglested for nyheder, der ikke nødvendigvis er baseret på saglighed, men som ofte er publiceret alene ud fra et ønske om at nå ud til så mange modtagere som muligt.

Sociale medier er stedet, hvor mange nyhedsmedier er begyndt at spekulere i at publicere historier og nyheder, der kan gå viralt – dvs. blive delt mange tusinde gange og dermed opnå en kolossal eksponering. Dette er der store økonomiske fordele i, eftersom der kan være mange penge at tjene på annoncevisninger, der stiger for hver gang, en bruger klikker ind på den nyhedsside, der er blevet delt på det respektive sociale medie.
I denne kamp om brugernes gunst ser stadig flere netmedier som Den Korte Avis, Document.dk, Uriasposten.net og Snaphanen.dk dagens lys. ”Alternative nyhedssider” som disse er kendetegnet ved ikke at være tilmeldt pressenævnet, hvorfor de ikke er bundet af de centrale etiske forpligtelser, som etablerede medier er. De har derfor ikke nødvendigvis en holdning om, at det, de skriver, skal være sandt, og hovedfokus er ofte på patos og ikke logos.

Ofte bliver det et mål i sig selv at tale til folks følelser, for kan man fange en Facebook-brugers opmærksomhed via en effektiv clickbait – der er en smule mere tiltalende end de andre historier på brugerens news feed – har man sikret et klik og dermed en annoncevisning.

Fake news spredes især på alternative nyhedssider


Eksempel på en falsk nyhed: ”Johanne Schmidt-Nielsen er død”

I januar 2017 kunne den tidligere politiske ordfører for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen læse en nyhed om sig selv på nyhedssitet Newsa.dk. Der stod, at hun var død – hvilket, naturligvis, var en falsk nyhed. Jyllands-Posten valgte at undersøge sagen nærmere. Avisen fulgte sporet og endte i München, hvor det blev afsløret, at en dansker driver Newsa.dk. Han beklagede, at han havde udgivet historien og forklarede samtidig, at han tjener omkring 15.000-20.000 kr. om måneden på annoncevisninger på sine forskellige hjemmesider.

IT-giganternes indflydelse på fake news’ udbredelse

IT-giganter som Facebook og Google er med til at skabe gunstige vilkår for udbredelsen af fake news. En af de letteste måder at spotte falske nyheder på er at tjekke nyhedskilden, men ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center ignorerer halvdelen af Facebook-brugerne nyhedskilden, når de deler og liker. Der er altså tale om, at sande og falske nyheder er blandet sammen i en stor pærevælling på brugernes news feeds, og at der ofte ikke skelnes mellem skidt og kanel. Og når først en bruger har vist tendens til at læse, like og dele nyheder, der er særligt sensationsprægede – nyheder, der skorter på sandhedsværdi og først og fremmest higer efter kliks – er Facebook blot med til at forstærke denne brugertendens. Både selskaber som Facebook og Google er nemlig baseret på algoritmer, der skaber såkaldte ”filterbobler” for brugeren. Filterbobler er resultatet af hjemmesidealgoritmer, der selektivt ”gætter”, hvilken type information en bruger er interesseret i på baggrund af tilgængelig information om vedkommende – information såsom lokation, hidtidige klik-mønstre og søgehistorik.

Læs mere om Googles personificerede søgefunktion og Facebooks personificerede news feed.  

Et resultat af disse filterbobler er, at brugerne afskæres fra information, der strider imod deres grundholdninger, hvorved de isoleres i deres egne kulturelle eller ideologiske bobler – også kaldet ”ekkokamre”. Denne tendens er især uhensigtsmæssig, hvis man som bruger har en søgehistorik, der tæller mange netmedier, der, i modsætning til de etablerede nyhedsmedier, ofte udgiver fake news – nyheder, der afspejler et ønske om brugerkliks snarere end et ønske om at formidle vigtige og sande historier. I sådanne tilfælde vil brugeren nemlig blot blive præsenteret for yderligere nyhedshistorier fra netsteder, der udgiver falske nyheder.


Tegning, der illustrerer, hvordan filterbobler (eller ekkokamre) på Facebook er med til at afskære brugeren fra information, der ikke er i overensstemmelse med vedkommendes livssyn. Som det fremgår, fungerer filterboblen som en form for skyklapper, der gør, at brugeren kun har øje for information og nyheder, personen (uden videre betænkning) er villig til at ”like”.

Hvad er konsekvenserne ved falske nyheder?

Det er en udbredt opfattelse, at falske nyheder er en trussel mod demokratiet. Ifølge Gallup havde flere end hver anden amerikaner tillid til medierne ved årtusindeskiftet. I 2015 var dette tal faldet til 40 %, mens det i valgkampens slutspurt, i efteråret 2016, var helt nede på 32 %. Samtidig viser en meningsmåling udført af Wilke, som Jyllands-Posten har offentliggjort, at hver fjerde dansker (24,4 %) har fået mindre tillid til medierne efter den seneste tids diskussion om falske nyheder. Konsekvenserne ved falske nyheder er altså større end som så. Der er ikke blot tale om, at folk udsat for falske nyheder får en fejlopfattelse eller et fordrejet billede af sandheden på baggrund af manipulationer og falske fakta. Et andet, og mindst lige så alarmerende, resultat af udbredelsen af falske nyheder er, at den generelle tillid til nyheder svækkes blandt samfundsborgerne i en lang række lande.

Uden tillid til mediernes nyhedsdækning er det nemlig yderst vanskeligt for medierne at udfylde opgaven som den kontrollerende 4. statsmagt. En kritisk presse, som færre og færre tror på, og som derfor får stadig sværere ved at varetage rollen som ”demokratiets vagthund”, er i sagens natur værdiløs for samfundet.

Af denne grund er falske nyheder mere end blot løgnehistorier, der kan give folk et forkert eller forvrænget billede af virkeligheden. Det er et angreb mod demokratiet.

At falske nyheder er et både fremadstormende og farligt fænomen, er en kendsgerning, som også store, verdensomspændende organisationer er begyndt at sætte ord på – og forsøger at bekæmpe.  
Hos den internationale samhandelsorganisation OECD har man netop udpeget fake news som et vigtigt indsatsområde, og fremover vil OECD således lade fake news og kampen mod fænomenet indgå i de benchmarks, organisationen hvert år gennemfører for 70 lande.
På samme vis er ”misinformation på nettet” nu blevet annonceret som én af World Economic Forums 10 udfordringer til verden. Således bliver misinformation nu anset som en global udfordring på linje med klima, folkesundhed og stigende ulighed.

Endelig vurderes falske nyheders udbredelse at være blevet så stort et problem, at det nu er en del af trusselsvurderingen fra Politiets Efterretningstjeneste, PET. I organisationen frygter man, at nyhedshistorier baseret på falske fakta kan være med til at lokke svage sjæle til at begå vold og terror.

Hvordan kan udbredelsen af fake news bekæmpes?


Når nu Facebook og Google er en stor del af det problem, fake news udgør, er det oplagt, at de også er en del af løsningen. I løbet af de seneste måneder har de to selskaber da også igangsat forskellige tiltag, der har til formål at bremse den store udbredelse af fake news.
Målet med indsatsen er at hjælpe autoriserede sider med at rangere højt samt at degradere lavkvalitetssider blandt søgeresultaterne. Initiativet er et resultat af flere måneders kritik af Google, der går på, at for mange søgeresultater præget af lavkvalitet samt stødende og misledende indhold rangerer højt.

Google er fx blevet anklaget for at udbrede ekstremistiske synspunkter:
I slut 2016 gav en søgning på ”did the holocaust happen” som første søgeresultat et link til den racistiske hjemmeside Stormfront, hvorpå det benægtes, at Holocaust fandt sted. Ligeledes er Google blevet kritiseret for at give autofill-forslag, der promoverer idéen om, at klimaforandringer er en myte.

Her ses det, hvordan det første søgeresultat på søgningen ”did the holocaust happen” er undersiden ”Top 10 reasons why the holocaust didn’t happen” fra det racistiske website Stormfront.

Til trods for at Google har lovet at være åbne omkring, hvordan de helt konkret vil foretage ændringerne af deres algoritme, således at falske nyheder får dårligere udbredelsesmuligheder, mener mange, at Google langt fra har været transparente nok i denne forbindelse. Fx udtaler Joost de Valk, søgemaskineekspert hos konsulentfirmaet Yoast: “As is often the case when Google announces changes, this couldn’t be more vague.”
I samme negative boldgade har Danny Sullivan, redaktør på nyhedssiden Search Engine Land, udtalt i The Guardian, at Googles planlagte algoritmeændringer højst sandsynligt blot er motiveret af et ønske om at gøre en ende på det pres, selskabet har været udsat for på baggrund af den dominerende rolle, det har haft i forbindelse med udbredelsen af misvisende og falsk information: “The response is definitely happening because of all the attention that’s come up in recent months over fake news and problematic search results, answers and search suggestions.” Sullivan mener altså, at Google først og fremmest har været drevet af egeninteresser og ikke af et brændende ønske om at forværre vækstbetingelserne for fake news.
I interviewet har han videre udtalt: “Some of the changes are already visible in terms of better results. It’s a long way from perfect, nor do I expect the results will ever be perfect for every search. That’s impossible. But I do hope we see continued improvement in the weeks and months to come.”

Facebook og Google har taget kampen op


Facebooks initiativ

Ikke kun Google, men også Facebook er begyndt at tage ansvar i kampen mod fake news. Selskabet har iværksat et initiativ – der indtil videre kun er udrullet i USA – der består i indførelsen af en knap, hvor brugere kan anmelde indhold, de mistænker for at være falske nyheder. Facebook sender herefter den potentielle falske nyhed videre til et korps af faktatjekker-organisationer, og hvis to af disse betegner historien som ”disputed” [omstridt], bliver den kategoriseret som værende fake news. Fælles for faktatjekker-enhederne er, at de er medier eller ngo’er, der har tilsluttet sig fem principper fra Poynters Institute vedrørende bl.a. uafhængighed og fairness.
En forudsætning for at Facebooks initiativ kan komme videre, er dog, at der etableres faktatjekker-organisationer i hele verden – en opgave, der kan tage mange år at udføre, hvis den nogensinde bliver udført. Som det fremgår, har både Google og Facebook taget vigtige skridt i bekæmpelsen af fake news, uden der dog er tale om, at disse skridt udgør en endegyldig løsning på problemet. Som Sullivan påpeger, er det slet ikke muligt, at Googles søgeresultater nogensinde bliver helt og aldeles blottet for fake news, ligesom det stadig kræver et langt, sejt træk, før Facebook på verdensplan har muliggjort det for brugerne at anmelde fake news.

Hvad gør vi i ATAK for at komme falske nyheder til livs?

ATAK er bygget på en idé om, at det skal være muligt for både virksomheder og privatpersoner at beskytte sig mod dårlig omtale online. Denne idé ser vi som værende vigtigere i disse år, end den nogensinde har været før. Dette skyldes, at vi i samfundet i stigende grad oplever en mediedagsorden, hvor det langt fra kun er etablerede nyhedsmedier – tilmeldt pressenævnet og dermed underlagt centrale etiske forpligtelser – der opnår bred online eksponering.

Som beskrevet ovenfor har en lang række netmedier, uden samme hensyn til formidling af sandheden, de senere år vundet indpas på internettet, herunder især på de sociale medier. Ligeledes er det blevet nemmere end nogensinde før for privatpersoner at publicere online nyheder, der taler til patos snarere end logos, og hvor gengivelse af sandheden ikke nødvendigvis er hovedformålet.
Falske nyheder kan med andre ord være rettet mod virksomheder og privatpersoner, der beskyldes for at have gjort noget, de ikke har gjort. Deles en sådan falsk nyhed gentagne gange, kan der pludselig være tusinder af personer, der tror på historien, og som dermed kommer til at dømme virksomheden eller personen for noget, den ikke har gjort.


I ATAK mener vi, det er vigtigt, at virksomheder og privatpersoner, der på denne måde er blevet uretmæssigt ramt af dårlig omtale, får et beskyttelsesværn.

Vi ser det som positivt, at digitale mastodonter som Google og Facebook har iværksat ovenstående initiativer for at bekæmpe fake news-fænomenet, men mener ikke, at det den udsatte virksomhed eller person gør klogt i udelukkende at sætte sin lid til disse tiltag – som jo stadig befinder sig på et spædt stadie, og som eksisterer på selvsamme platforme, som genererer udbredelsen af falske nyheder.
Vi tilbyder derfor vores kunder at gennemføre et eller flere forløb, hvor vi udfører såkaldt Online Reputation Management. Disse forløb består i, at vi bearbejder, overdøver, begraver og fjerner dårlig og negativ omtale med positiv omtale og positivt indhold. Vores opgave er således at gøre den dårlige omtale og det uønskede indhold fra søgemaskinernes indeks mindre synligt i søgeresultaterne, i en sådan grad at den dårlige omtale ikke længere vil påvirke virksomhedens brand eller online omdømme.

Denne såkaldte internet-meme ironiserer over det faktum, at citater (nyheder), der figurerer på internettet, ofte er falske og ikke refererer til noget, den pågældende person på memet rent faktisk har sagt. Ironien bliver særlig tydelig, i kraft af at memet i sig selv er falsk: Abraham Lincoln har naturligvis aldrig udtalt det fremførte citat.

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke kun tilbyder Online Reputation Management for kunder, der er offer for nyhedshistorier, der kan karakteriseres som deciderede falske nyheder. Der kan være mange forskellige grunde til, at en kunde er endt med at få dårlig omtale på internettet – og i nogle tilfælde kan den negative omtale være mere selvforskyldt end i andre.
En ting er imidlertid sikkert: Er en kunde – i form af en privatperson eller virksomhed – på uretfærdig vis blevet ramt af dårlig omtale online på baggrund af en falsk nyhed, der er rettet mod kunden, vil ATAK kunne bistå denne med et effektivt Online Reputation Management-forløb og således agere bolværk mod kritikken.