Sådan fjerner man sig selv fra Google

Har du prøvet at google dit eget navn? Du vil måske blive overrasket over, hvad du finder. Der kan være artikler, opslag eller billeder, du gerne vil have fjernet, men hvordan fjerner man sig selv fra Google?
Alle kan havne i søgemaskinernes resultater
I dag foregår vores liv i stigende grad på internettet. Hvis du googler dit navn, dukker der med stor sandsynlighed noget op om dig. For langt de fleste vil det være profiler på sociale medier, medarbejderoversigt på arbejdspladsens hjemmeside og måske ens egen hjemmeside eller blog. Men man kan opleve, at der blandt disse dukker uønskede søgeresultater op, som tegner et negativt billede af dig og dermed skader dit digitale omdømme.
I dag oplever et stigende antal mennesker, at der ligger uønsket indhold om dem på Google. Uønsket indhold kan være forskellige ting som negative artikler, opslag på sociale medier, ønskede billeder, falske nyheder samt privat, forældet eller misvisende information om dig. Uønsket indhold forvolder ofte problemer i den omtaltes daglige liv.
Udfordringer for dig – både professionelt og privat
I dag benytter virksomheder i bredt omfang Google, når de skal vurdere en kandidat til en stilling. Derfor kan uønsket indhold stå i vejen for, at en person får sit drømmejob – eller overhovedet kan finde et arbejde. Derfor kan det være nødvendigt at fjerne det uønskede indhold for at komme videre i sit arbejdsliv.
Uønsket indhold på Google kan også skabe udfordringer i det private, da familie, venner og kollegaer kan finde indholdet og konfrontere den omtalte. Her kan man let føle sig magtesløs, fordi man ikke selv har kontrol over dele af sit online omdømme. Heldigvis er det ofte muligt at fjerne sig selv fra Google med den rette hjælp.
Har jeg ret til at få fjernet uønsket indhold om mig på Google?
Hvis du selv er ejer af det uønskede indhold, kan du naturligvis nemt fjerne dig selv fra Google. Det er dog sjældent, at det er dit eget indhold, der skaber problemer. Det er typisk indhold delt af andre, og her bliver det straks lidt sværere.
Google er underlagt en række love og regler, der skal beskytte den enkelte borger og privatlivets fred. Derfor findes der en række muligheder for at få personfølsomt, forældet eller usandt indhold fjernet. Desværre er der ikke blot en knap, hvor man kan trykke “fjern uønsket indhold”. Det kræver typisk hjælp fra professionelle, der har indgående kendskab til de forskellige muligheder.
Den bedste strategi for fjernelse kommer helt an på det specifikke indhold, som du ønsker at få fjernet. Som almindelig privatperson kan det være svært at finde den helt rette strategi for at få specifikt uønsket indhold fjernet. Samtidig er Google en enorm virksomhed, hvor man ofte bliver mødt med autogenererede og maskinskrevne svar, som er svære at tyde. Derfor kan det være en stor fordel at drage gavn af specialister med den rette erfaring fra lignende sager.
Få de bedste chancer for at fjerne uønsket indhold
Hos ATAK Nordic arbejder vi ud fra en overbevisning om, at næsten alle mennesker fortjener en chance mere. Internettet glemmer aldrig, men med vores hjælp kan uønsket information om dig blive slettet, så du kan komme videre med dit liv. I mere end 15 år har vores kommunikationsbureau hjulpet enkeltpersoner, virksomheder og fremtrædende danskere med at fjerne sig selv fra Google.
Vi har et indgående kendskab til Googles muligheder for rapportering og interne logikker, hvilket gør os i stand til at formulere den helt rette argumentation til det helt rette organ. Dermed kan vi give dig de bedste chancer for at fjerne information om dig fra Google. Slet uønsket indhold med hjælp fra de førende specialister fra ATAK Nordic.
Hvis man ikke kan fjerne sig selv fra Google
Det er ikke altid muligt at fjerne sig selv fra Google. I nogle tilfælde vil Google vurdere, at indholdet eksempelvis er af samfundsmæssig interesse eller ikke er skadeligt nok til at blive slettet. Sletning af uønsket indhold er dog ikke den eneste vej til et bedre online omdømme efter dårlig omtale.
Hos ATAK Nordic har vi over 15 års erfaring i Online Reputation Management. Vi har hjulpet mange enkeltpersoner, virksomheder og organisationer med at genopbygge et stærkt online omdømme – selv efter en store shitstorms med omfattende dårlig omtale i Googles søgeresultater. Her bruger vi vores indgående kendskab til Googles logikker til at påvirke søgeresultaterne til dit online omdømmes fordel. Dermed kommer der fokus på alle de gode historier om dig eller din virksomhed, når venner, familie, arbejdsgivere, kunder eller samarbejdspartnere søger efter navnet på Google.
Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe med håndtering af uønsket indhold.