Tendenser i de store shitstorms fra 2024
2024 bød på et væld af interessante shitstorms. Her dykker ATAK Nordic ned i de spændende tendenser, der kendetegnede årets store shitstorms.
2024 gik ikke stille for sig, når det kommer til store sager med dårlig omtale. Vi har set store afslørende dokumentarserier, personlige møgsager samt et væld af sager med kritik af samfundets små og store strukturer. Her kan du læse om nogle af de shitstorms, som vi husker bedst fra det forgangne år.
Hos ATAK Nordic har vi snakket om mange af de allerstørste shitstorms i vores podcast Den Perfekte Shitstorm. Nu er det på tide at analysere de tendenser og temaer, der gik igen i flere af årets store shitstorms. Her kan du lytte til 38 af podcasten, hvor værterne Julius Bjørneboe Petersen og Julie Fristed netop snakker om tendenserne i sidste års store shitstorms.
7 af de helt store shitstorms i 2024
Inden vi dykker ned i tendenserne her, skal vi mindes nogle af de store shitstorms, vi husker allerbedst fra 2024.
Året har været spækket med store møgsager, men der er en række af sagerne, der står helt klart i hukommelsen for mange danskere – og stadig er årsag til nye historier i medierne. Her kan du mindes 7 af de shitstorms, der fyldte meget i debatten 2024. Under listen kan du læse mere om de mest spændende tendenser, der går igen i sagerne.
Katherine Diez med shitstorm på shitstorm
Allerede i januar 2024 kom en shitstorm, der endte med at give ekko resten af året. Influencer og klummeskribent Katherine Diez blev afsløret i at have plagieret 13 gange i de klummer og anmeldelser, hun havde skrevet for Berlingske. Katherine Diez indrømmede og trak sig fra offentligheden i et halvt år. Så kom et nyt kapitel af shitstormen i oktober, hvor hun udgav bogen “I egen barm”, der skulle forklare hendes side af sagen. Bogen bød blandt andet på intime detaljer om hendes forhold til politiker Dan Jørgensen og manuskriptforfatter Adam Price, hvilket gjorde, at Katherine Diez kom en tur mere i den helt store mediemølle.
I Den Perfekte Shitstorm har vi talt om netop denne sag. Hør afsnittet herunder:
Miljøskandalen med Nordic Waste
I byen Ølst syd for Randers foregik en kæmpe miljøskandale med virksomheden Nordic Waste i centrum i starten af 2024. Virksomheden håndterede jord med miljøfarlige stoffer fra industrien, men et enormt jordskred satte mange tons forurenet jord i bevægelse mod Ølst og Allinge Å. Det resulterede i et massivt oprydningsarbejde, der ifølge en rapport fra COWI kunne komme til at koste op imod 2,2 milliarder kroner. Nordic Waste blev begæret konkurs, og ejeren, Torben Østergaard-Nielsen, fik massiv kritik for at “stikke af” fra regningen. Samtidig fik Randers Kommune kritik for muligvis at have lavet fejl i de tilsyn, der kunne have forhindret skandalen. Selv restauranten Jensens Bøfhus blev ramt af dårlige anmeldelser på Trustpilot og opråb om boykot – blot fordi milliardæren Torben Østergaard-Nielsen var medejer.
Den sorte svane
I maj 2024 sad det meste af Danmark klistret til skærmen, da dokumentarserien Den sorte svane rullede over skærmen. Ved brug af skjulte optagelser og en muldvarp kunne Mads Brügger og et hold fra TV2 afsløre et omfattende kriminelt samarbejde mellem den polerede oververden og den kriminelle underverden. Navngivne advokater, erhvervsfolk, rockere og bandemedlemmer blev afsløret i at samarbejde i mange sager med omfattende svindel. Dokumentaren trak overskrifter året ud med nye afsløringer, retslige efterspil, fyringer og endda kritik af holdet bag serien. TV2 blev først kritiseret for virkemidlerne i selve serien. Efterfølgende kom det så frem, at seriens muldvarp og hovedperson Amira Smajic havde samarbejdet med politiet under optagelserne, hvilket TV2 havde været bevidst om og udeladt fra dokumentarserien.
Kritikken af Martin Brygmann og Claes Antonsen – Sexisme i musikbranchen
Der skulle ikke gå længe, før danskerne igen sad klistret til skærmene i stuerne. Denne gang var det DR, der udkom med dokumentarserien Sexisme i musikbranchen. Her stod en lang række kvindelige musikere frem for at fortælle om en branche, der var styret af sexistiske strukturer og kønsmæssig forskelsbehandling. Allerede før udgivelsen havde den ellers folkekære Martin Brygmann lagt sag an mod TV 2 for at bremse dokumentaren. Hans adfærd blev nemlig omtalt anonymt af flere af seriens kvindelige musikere. Det kom også frem, at den kendte musiker Claes Antonsen blev omtalt i serien for sin problematiske adfærd under indspilningen af “Toppen af poppen”, hvorefter musikeren undskyldte.
Hør mere om sagen samt om de to kendte danskeres proaktive og reaktive håndtering af sagen i afsnit 33 af Den Perfekte Shitstorm.
Sleepy Joe kaster håndklædet i ringen
2024 bød på et af de mest spændende amerikanske valg i nyere tid. Den aldrende Joe Biden blev udfordret af Donald Trump, der mente, at den siddende præsident var alt for gammel og sløv til at udføre jobbet. Under en TV-debat i juni fik øgenavnet “Sleepy Joe” virkelig medvind, fordi Joe Biden virkede snøvlende og uoplagt. Den 12. juli gik det så galt igen, da 81-årige Joe Biden skulle tale til et NATO-topmøde i Washington. Her introducerede Joe Biden den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj som “Vladimir Putin”. Efter massiv kritik kastede præsidenten håndklædet i ringen og gav faklen videre til daværende vicepræsident Kamala Harris, der nu skulle tage kampen op med Trump.
Hør mere om shitstormen mod Joe Biden i dette afsnit af Radio4 Morgen, hvor kommunikationsrådgiver Julius Bjørneboe Petersen fra ATAK Nordic sætter ord på en af årets største shitstorms.
Sagerne mod Marius Borg Høiby skaber kaos i det norske kongehus
I det store udland var det ikke kun amerikanere, der trak overskrifter i årets store shitstorms. Den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby kom i efteråret i noget af et stormvejr, da han blev anklaget i flere sager. Først blev Marius Borg Høiby anklaget for at have været voldelig over for en 20-årig kvinde i hans lejlighed, hvor han efter eget udsagn var påvirket af alkohol og stoffer. Han undskyldte for episoden, men efterfølgende kom sagerne væltende. Marius Borg blev anholdt og sigtet for trusler, hærværk og vold, hvorefter han også blev sigtet for to tilfælde af voldtægt. Sagerne vakte stor opsigt – også her i Danmark.
Skandalen om arbejdsmiljøet hos Moderaterne
Efteråret bød også på en sag om regeringspartiet Moderaterne. Partiet har været en sand shitstorm-magnet, siden partiet blev stiftet og blev en del af regeringen i 2022. I august sendte en gruppe daværende og tidligere medarbejdere i partiet et fem sider langt brev til Arbejdstilsynet. I brevet berettede de om et dårligt arbejdsmiljø med mobning og sexisme på partisekretariatet. Sagen eksploderede i medierne, og partisekretær Kirsten Munch Andersen valgte at stoppe efter omfattende kritik af hendes ledelse. Også en af Moderaternes grundlæggere, Jeppe Søe, valgte at melde sig ud af partiet efter selv at have stået bag brevet og derefter være utilfreds med partiets håndtering. Sagen endte i intet mindre end 3 fyringer og 7 opsigelser på partisekretariatet.
Hør mere om sagen og i dette afsnit af Utzons Uge på Radio4, hvor kommunikationsrådgiver Julius Petersen fra ATAK Nordic vurderer Moderaternes håndtering.
Tendenserne i de store shistorms 2024
Som du kan læse her, er 7 af de store shitstorms fra 2024 meget forskellige og rettet mod forskellige typer af aktører. Der er dog en række tendenser, der går igen i de store sager og er med til at definere interessante temaer på tværs af sagerne.
Flere personlige skandaler
Tilbage i 2023 var der flere store personskandaler blandt årets største shitstorms. Denne tendens går igen i 2024, hvor vi så en hel række shitstorms mod personlige brands. Shitstormene mod Katherine Diez er et godt eksempel, hvor en meget kendt dansker kom i modvind over flere omgange. Samtidig var der sagerne mod Marius Borg Høiby i det norske kongehus, ekspræsident Joe Biden og alle de personlige skandaler, der udsprang fra dokumentarerne Den sorte Svane og Sexisme i musikbranchen.
Når en shitstorm er rettet mod en kendt person, så er det lettere for danskerne at identificere sig med kritikken og forholde sig til den. Journalister forsøger specifikt at opfylde det såkaldte identifikationskriterie, hvor en større sag knyttes til et specifikt ansigt. Mange danskere har allerede en holdning til den omtalte person, og det giver anledning til at byde ind i debatten for at forsvare den omtalte eller give genklang af kritikken. Dermed har shitstormene også en større chance for at sprede sig blandt almindelige danskere på sociale medier.
Samfundets små og store strukturer møder kritik
En helt særlig tendens er gået igen i mange af de store shitstorms fra 2024. Her er kritikken nemlig rettet mod strukturelle uretfærdigheder. Dokumentarserien Den sorte svane afdækkede strukturer, der gjorde omfattende svindel muligt. Sexisme i musikbranchen gjorde danskerne mere bevidste om sexistiske strukturer i en branche, vi alle har tæt på hjertet. Nordic Waste skandalen satte fokus på strukturerne om begæring af konkurs og kommunale tilsyn. Samtidig var der shitstorme om mindre strukturer som i Moderaternes arbejdsmiljøsag, hvor danskerne var chokeret over et strukturelt dårligt arbejdsmiljø i et regeringsparti.
Kritik af samfundets små og store strukturer har en særlig evne til at sætte ting på dagsordenen og skabe massiv debat. Det kan forklares ved, at strukturel uretfærdighed kan true trygheden og tilliden til de strukturer, vi befinder os i. Hvis en samfundsstruktur eksempelvis giver plads til uhensigtsmæssig menneskelig adfærd eller omfattende svindel, så kan det skabe utryghed og mistillid blandt danskerne. Dette er journalisterne meget bevidste om, når de udformer deres historier – både i artikler og dokumentarer.
Afslørende dokumentarserier skaber massiv debat
De seneste år er vi danskere blevet vant til, at dokumentarproduktioner har en helt særlig evne til at sætte dagsordenen og starte debatter. Vi kender tendensen fra programmer som Kontant på DR, Operation X på TV2 og større enkeltstående dokumentarer, der i en årrække har været katalysator for mange shitstorms. I 2024 blev denne tendens dog taget til et helt nyt niveau med TV2’s Den sorte svane og DR’s Sexisme i musikbranchen.
De to dokumentarserier udkom med meget kort mellemrum i forsommeren 2024 og var virkelig på mange danskeres læber. Dette skyldes blandt andet, at de store medier er blevet enormt dygtige til at markedsføre dokumentarserierne. Ved brug af artikler på deres online medier, opslag på sociale medier og nyhedsindslag i nyhederne på TV kommer dokumentarerne meget længere ud, end vi har været vant til.
Endelig resulterede begge sager i personskandaler mod navngivne personer. I Sexisme i musikbranchen var det Claes Antonsen og Martin Brygmann, der trak overskrifter længe efter dokumentaren. I Den sorte svane var det navngivne advokater, erhvervsfolk, kriminelle og endda seriens hovedperson Amira Smajic. Dermed var kritikken i begge dokumentarer betonet med en identifikation, der ofte giver shitstorms en helt anden betydning, som forklaret ovenfor.