William Atak i Go Morgen Danmark

Kronprinsens shitstorm: William Atak i Go Morgen Danmark

William Atak om kronprinsens shitstorm
23/11/2023
|

En tur til Madrid for H.K.H kronprins Frederik er ikke gået ubemærket hen. Tværtimod. Det er blevet til forsidehistorier, underholdning i bedste sendetid i spanske stuer og en kæmpe shitstorm hjemme i Danmark.

Det sker efter, at det spanske medie Lecturas kunne afsløre billeder af kronprinsen i selskab med en blond mexicansk-spansk-dansk tv-kendis og model Genoveva Casanova i Madrid. Paparazzi billeder af H.K.H viser også, at han har overnattet i Casanovas lejlighed. En fotograf har nemlig kunnet dokumentere, at kronprinsen ankom i lejligheden om aftenen og først forlod den igen morgenen efter.

Hverken i udenlandske eller danske medier har kongehuset valgt at deltage i den heftige debat, der er opstået efter billederne blev offentliggjort i Lecturas. Derimod har kongehuset forsøgt at lukke den offentlige samtale ned ved at udtale til medier, at de ikke reagerer på rygter og insinuationer. Men er det den rigtige strategi at bruge i sin krisekommunikation? Det var kommunikations- og brandingekspert William Atak i Go Morgen Danmark på TV2 for at give sit perspektiv på.

William Atak i Go Morgen Danmark

 

“Havde det været nærmest en hvilken som helst anden sag, kunne kongehuset godt slippe afsted med ikke at kommentere på rygter for at respektere privatlivet, men det er jo en enormt spændende og international sag, så det må forventes, at der bliver ved med at være masser af fokus på”, siger William Atak om den strategi, kongehuset foreløbig benytter sig af.

Kommunikationseksperten er heller ikke i tvivl om, at der er tale om en shitstorm for kongehuset i denne omgang.

“Det er i den grad en shitstorm. Der er rygter og fortsat spekulationer om utroskab i kongehuset. Det kan ikke blive mere interessant for offentligheden”, fortæller William Atak.

Selvom kongehuset har prøvet at lukke ned for rygter og insinuationerne, som kongehuset beskriver det, så har det tilsyneladende ikke virket. Historierne bliver ved med at pynte på de tabloide spalter hjemme i Danmark, og det ser heller ikke ud til, at de spanske medier har mistet interessen for den danske kronprins. Det er godt to uger siden, at den første historie om kronprinsen og den spanske model kom ud, og det spanske medie lectura bliver fortsat ved med at fodre shitstormen.

William Atak om kronprinsens shitstorm

 

Som så mange andre shitstorme, så lever historierne længere i dag, fordi offentligheden har enormt let ved at få adgang til den offentlige debat, og medierne har lettere ved at sprede deres nyheder ud, forklarer kommunikations- og brandingekspert William Atak. Han er dog undrende over, hvorfor kongehuset ikke følger med tiden.

“Det er ikke længere kontrollerbart, og rygter, hvad end de er sande eller usande, lever bare meget længere, og det skader omdømmet i en hel anden grad end man er vant til fra tidligere. Derfor skal man også håndtere en shitstorm anderledes i dag end man gjorde for bare 10-20 år siden. Og kongehuset har eksisteret i over 1.000 år. Det er på tide at forny sig”, afslutter William Atak.