Rico Rømer Soos: Ekspert i digital marketing og salgsstrategier

Rico Rømer Soos

Ekspert i salgsstrategier og anvendelsen af marketingredskaber på tværs af digitale kanaler

Rico Rømer SoosRico Rømer Soos har mere end 20 års erfaring i udvikling af salgsstrategier samt opbygning og ledelse af salgsorganisationer på de nordiske markeder. Han har arbejdet i både Danmark, Norge, Sverige og Finland, og hans karriere tæller samarbejder med nogle af de største danske og internationale virksomheder samt med stat, regioner og kommuner i Danmark. 

Dertil har Rico Rømer Soos også delt ud af sin store viden om effektiv kommunikation i rollen som foredragsholder og skabt flotte resultater på det velgørende område. Blandt andet har han samlet flere hundrede tusinde kroner ind til Jordskælvet i Haiti i 2011 og samarbejdet med Røde Kors i udviklingen af et koncept, der til dags dato har samlet millioner ind i julestøtte til økonomisk trængte børnefamilier.

I dagligdagen er Rico Rømer Soos kontaktchef hos ATAK A/S og derfor én af de første, som du møder, når du kontakter ATAK. Det er Rico Rømer Soos, der sikrer, at du kommer det rigtige sted hen i organisationen hos den helt rigtige specialist med netop den kombination af kompetencer, der kan skabe de bedste resultater for dig og din virksomhed.

Hvad kendetegner Rico Rømer Soos?

De gode løsninger og kreativiteten er drivkraften i alt, hvad Rico Rømer Soos foretager sig. Han motiveres af at finde smarte måder at arbejde på, hvor alle salgs- og marketing-indsatser tænkes ind i at gøre en forskel med de ressourcer, som du og din organisation har til rådighed. 

Du vil høre Rico Rømer Soos sige “Think Business” fordi det handler om forretning. Om ikke blot ukritisk at gøre det flotte og trendy det, der lige er på mode – men i stedet fokusere på det mest effektive. Det, der skaber succes på både den korte og den lange bane.

For Rico Rømer Soos handler det om at finde nye måder at opbygge og udvikle dit brand og forretning på. Hans fokus er på skabelsen af forbindelser mellem digitale salgskanaler, der er med til at fjerne friktion i kunderejsen og dermed salgsprocesserne.

Rico Rømer Soos er optaget af at optimere hele kundens rejse. Fra latent interesse i din virksomheds produkter eller ydelser til kunden har købt igen. Han spotter lynhurtigt jeres potentialer og er altid tilgængelig for én-til-én-sparring om de løsninger, der kan skabe mest værdi for netop din forretning, herunder:

      • Salgsledelse og opbygning af salgsorganisationer
      • Koncept og identitet
      • Automatisering af onboarding-processer og e-mail marketing
      • Marketing flows på sociale medier
      • Søgemaskineoptimering (SEO)
      • Google Ads- og Facebook-annoncering
      • Webudvikling, tekstforfatning og -design
      • Content marketing
      • Reputation Marketing
      • Reputation Management

Senest har Rico Rømer Soos kastet sig over anvendelsen af Business-netværket LinkedIn som salgskanal. En passion, der har sendt ham verden rundt for at hente inspiration til nye måder at køre B2B-leadgenerering på. Når du taler forretning med Rico Rømer Soos, vil du derfor ofte opleve, at han spørger ind til din virksomheds ageren på LinkedIn og deler ud af sin kolossale viden om, hvordan I bedst kan udnytte LinkedIn til branding, salg og markedsføring. 

Noget andet, du vil opleve i en dialog med Rico Rømer Soos, er ATAKs kendetegnende “no bullshit”-tilgang. Rico siger dét, han mener, råt og ærligt, og står ikke tilbage for at fortælle dig sandheden som kunde og aflive idéer eller tiltag, der ikke virker. Med afsæt i sin store og brede erfaring yder han bundsolid rådgivning med alle scenarier indtænkt. 

Med Rico Rømer Soos som sparringspartner er det 20 års erfaring med koncepter, strategi og udvikling, der taler til dig. Det er et konstant fokus på målbarhed og resultater og på at få det absolut bedste ud af din virksomheds ressourcer. Rico Rømer Soos lever for det gode samarbejde, og for at din forretning og de resultater, som ATAK er sat i verden for at skabe, altid er i centrum. Derfor kan du som kunde altid føle dig i trygge hænder hos Rico Rømer Soos.