Krænkelser på nettet - Krænkelser online er digitale overgreb

Krænkelser på nettet

Online kommunikation og krænkelser, dårlig omtale og shitstorms

I medierne ser vi dagligt eksempler på personer og virksomheder, der bliver udsat for krænkelser, dårlig omtale og shitstorms på nettet. Kommunikation på nettet spredes som ringe i vandet ved hjælp af sociale medier, nyhedssider og andre digitale kommunikationsplatforme. I den forbindelse er det blevet en nødvendighed for virksomheder, såvel som offentlige og privatpersoner at navigere og håndtere de medfølgende konsekvenser forbundet med krænkelser online, dårlig omtale og shitstorms. Disse former for kommunikativt indhold kan have en enorm negativ effekt på eksempelvis virksomheders salg og omdømme eller privatpersoners livskvalitet og privatliv.

krænkelser på nettet

Klassisk kommunikation vs. kommunikation i det online rum

Kommunikation i det online rum adskiller sig på mange områder fra den almindelige kommunikation mellem to eller flere parter. For det første er de fysiske kommunikative tegn, vi er vant til at aflæse og tolke, udeladt i online kommunikation. Når der kommunikeres ansigt til ansigt, er vores kropssprog, ansigtsmimik, toneleje osv. udslagsgivende for forståelsen og tolkningen af det, vi siger og mener. For det andet foregår online kommunikation i et kommunikativt univers, hvor det, vi siger og mener, har potentiale for at blive delt med et uoverskueligt stort antal mennesker, og vi har sjældent selv kontrol over, hvor bredt vores kommunikation når ud. Kommunikationen online foregår bag en skærm og har en - alt afhængig af platformen, der kommunikeres gennem – grad af anonymitet, hvor afsender kan gemme sig bag falske profiler og aliasser. Dette gør, at personer tillader sig mere i forhold til, hvad de skriver og deler. Afslutningsvis og udslagsgivende for de komplikationer, der er forbundet med dårlig omtale, shitstorms og krænkelser på nettet, er det faktum, at det, vi skriver og deler, lagres og gemmes på nettet som data.

Internettet glemmer ikke, og vi kan uafhængigt af nyheden eller den dårlige omtales aktualitet nemt og hurtigt få adgang til det, der er blevet kommunikeret. Så når vi foretager en Google-søgning, kan dårlig omtale, episoder af online krænkelser eller tidligere shitstorms få en længerevarende effekt på den omtaltes omdømme.

Kigger vi nærmere på, hvad der karakteriserer online kommunikation, er der yderligere faldgruber, der har afgørende betydning for, hvordan kommunikation spredes på nettet. Vi lever med en online kommunikationskultur, hvor det vi deler, skriver og mener, vurderes ud fra den respons, vi får tilbage - enten i form af likes, kommentarer, ’hjerter’ eller ’thumbs up’. I mange tilfælde betyder det, at der fra afsenders side er en interesse i, at budskabet når så langt ud som muligt, og at der kommunikeres noget, som andre kommenterer på eller deler videre. Det vil sige, at vi til en vis grad opsøger, skriver og deler ting, der forarger, vækker opsigt eller på anden måde får folk til tasterne.


"Alt det, vi skriver og deler på sociale medier og online i det hele taget, lagres og gemmes på nettet som data"


Effekten af det negative og kompromitterende indhold

Internettet er et meget effektivt værktøj i forhold til at dele ting hurtigt og effektivt, og når der bliver skrevet eller delt krænkende eller kompromitterende indhold omkring virksomheder eller personer, kan effekten af spredningen hurtigt overgå berettigelsen. En enkelt, sur kundes anmeldelse kan hurtig blive til en hel gruppe af menneskers holdning til den omtalte virksomhed og stille virksomheden i en position, hvor det kan bliver problematisk at komme med et modsvar i forhold til at ændre folks opfattelse. Personer, der udsættes for krænkelser online, har meget ringe muligheder for at få fjernet indholdet, og det kan være svært at overskue, hvordan situationen bedst håndteres.

Udover at det krænkende og kompromitterende indhold på nettet kan være ubehageligt for den omtalte, ligger der en række yderligere komplikationer bag. Vi er blevet vant til at bruge søgemaskinerne i vores dagligdag, og vi bruger søgemaskinen til at undersøge alt, hvad der falder os ind. Møder vi en person, bruger vi Google til at undersøge personens interesser gennem sociale profiler eller eventuelle nyheder eller omtale.

Skal vi købe et nyt produkt, undersøger vi anmeldelser, omtale og nyheder af og om virksomheden for at forsikre os selv om, at vi tager det rigtige valg, når vi vælger at købe produkt hos virksomhed a eller b. Den information, der bliver præsenteret for os gennem søgemaskinerne, er altså med til at danne vores synspunkter og holdninger om personen eller virksomheden.

En undersøgelse fra YouGov som har til formål at afdække, hvordan vi påvirkes af dårlig omtale på nettet belyser dette. Undersøgelsen viser, at 70 % fravælger at handle hos en virksomhed, som har dårlig omtale, og at 78 % stoler mindre på en virksomhed, der har fået dårlig omtale eller negative anmeldelser på internettet. Én enkel sur anmeldelse fra én enkelt kunde, der har fået tilpas meget opmærksomhed, kan altså være med til at påvirke 78 % af alle læsere til at stole mindre på den pågældende virksomhed. En yderligere problematisk vinkel på denne observation ligger i, at anmeldelsen kan gå flere år tilbage. Hvis bare den ligger på forsiden af søgeresultatet, kan den have en direkte indvirkning på en virksomheds omdømme i forbrugernes øjne flere år frem.


Hvad stiller man op, når der findes krænkende indhold på nettet?

Hvilke muligheder har de påvirkede for at fjerne eller modvirke krænkelse, dårlig omtale eller shitstorms, mens det står på og fremover? Sandheden er, at den udsatte står rigtig dårligt stillet, hvis ønsket er at få indholdet fjernet helt. En mangelfuld lovgivning gør det svært at gå rettens vej, med mindre der er tale om fx særlig groft indhold som billeder eller video med seksuelt indhold. Ligeledes er det sjældent en effektiv løsning at mægle med den, der har delt indholdet og kan i sidste ende resultere i, at der pustes til ilden og situationen gøres værre. I andre tilfælde kan det være en nytteløs kamp, da indholdet har spredt sig til andre sider.

Den seneste tid har vist eksempler på unge piger, der bliver krænket ved, at der bliver delt krænkende billeder eller videoer. Særligt har det vist sig, at mange måske ikke har en forståelse for, hvor hurtigt ting deles og spredes, og hvad andre personer kan finde på at dele. Flere og flere eksempler viser, at personer er ubevidste om, hvem der har delt indholdet, hvordan de har fået fat i indholdet, og hvorvidt det der i første omgang er blevet delt overhovedet eksisterer.

Vi har set eksempler på offentlige og kendte personer, som angribes på nettet, når de træder ved siden af ved eksempelvis at udtale sig forkert i øjnene på en gruppe af mennesker. En kommentar, et indlæg eller optræden på TV kan, hvis man ikke er forsigtig, hurtigt udvikle sig til at ens person kan blive lagt for had. Det stiller os i en svær position i forhold til at forklare sig selv. De fleste tilfælde ender med, at der må krybes til korset og offentligt undskylde, selvom forseelsen har været af ubetydelig karakter. Det er på den måde muligt at holde andre som gidsler ud fra ens egne synspunkter og holdninger. På nuværende tidspunkt har vi ikke en lovgivning, der sikrer personers omdømme på nettet. Mens grove tilfælde af chikaner og krænkelser kan meldes og dømmes, er der ikke megen hjælp at hente i forhold til de mildere former for krænkelser og dårlig omtale.

Digital og online kommunikation er på mange måder en relativ ny del af vores dagligdag, og rammerne for hvordan, vi forholder os til online kommunikation, er i konstant bevægelse. Ser man på effekten af dårlige omtale, digitale krænkelser og shitstorms baseret på falsk, fabrikeret eller uberettiget grundlag, er der en ubalance i forhold til, hvor nemt det er at fabrikere historier, dele kompromitterende indhold, og hvor skadeligt disse delinger kan være for den pårørende.

Fremadrettet kan truslen fra falsk dårlig omtale og digitale krænkelser vise sig at blive mindre, men det kræver gennemgribende tiltag, der skal være bedre til at beskytte os som person, kendt eller virksomhed. Debatten er i gang, og med det øgede mediefokus på problematikken må det forventes, at der løbende vil komme tiltag, der skal hjælpe den, der udsættes for krænkelser eller uberettiget dårlig omtale. Problemet ligger i at finde en løsning, der ikke fordrer censur, men giver de udsatte en fair og effektiv måde at afhjælpe uberettiget og krænkende indhold på nettet.


Kontakt ATAK for at komme problemerne til livs