Hvad er digital mobning?

Børnerådet har foretaget en undersøgelse, der viser, at mellem 4 og 8 procent af unge har oplevet decideret digital mobning, hvor op til 22 procent af de unge har oplevet, at andre personer er blevet udsat for digital mobning inden for den sidste måned. Yderligere har over en femtedel af de unge oplevet, at de har modtaget ondsindede private beskeder på de sociale medier, som enten har haft krænkende eller sårende indhold.

For en person, der oplever digital mobning, er følelsen ikke umiddelbart meget anderledes end ved almindelig mobning, hvor krænkelserne foregår ansigt til ansigt. Den store forskel er dog, at ved digital mobning vil det krænkende indhold have en online tilstedeværelse, som ikke går i glemmebogen over tid, ligesom det vil være tilfældet ved mobning, der foregår ansigt til ansigt. Når indholdet først er lagt op på internettets platforme, kan det være svært at få fjernet det igen.

Der findes dog nogle muligheder, hvis skaden allerede er sket, hvor vi i ATAK A/S har specialiseret os i at hjælpe dig.

Adfærd på internettet adskiller sig markant fra adfærden i den fysiske verden. I mødet med en person, som man står overfor ansigt til ansigt, medfører den fysiske tilstedeværelse en anderledes social tilgang og et mere samvittighedsfuldt forhold mellem afsender og modtager. Afsenderen er i denne forbindelse psykisk tættere forbundet med sin modtager, og det er ikke i samme grad muligt at mobbe uden at skulle stå til ansvar for handlingerne i øjeblikket såvel som efterfølgende. Den grad af anonymitet, som muliggøres for afsenderen ved brug af digitale platforme, kan for nogen personer virke fremmende for udførslen af digital mobning.

Afsenderens anonymitet kan opstå, hvis modtageren er en ukendt eller kun fjern bekendt, som afsenderen kan nå digitalt uden store sociale risici i deres fysiske virke. Men den kan lige såvel opstå ved eksempelvis oprettelse af profiler på sociale medier, som kun har til hensigt at fungere som middel til at mobbe en anden person. Risici og konsekvensener for en afsender ved digital mobning er derved minimeret, og mobningen har derfor potentiale til at eskalere i et andet og større omfang.

Forskellige måder at mobbe på digitalt

Mulighederne for mobning på internettet er desværre meget gunstige. Da der findes et hav af forskellige måder at interagere på online, er der ligeledes en række forskellige måder, hvorpå mobningen kan udføres. Der er tilfælde, hvor mobningen er målrettet offerets opmærksomhed, og hvor mobningen har til formål at komme modtageren til kendskab ved direkte kommunikation til personen i form af eksempelvis sms, private beskeder, tags eller kommentarer i opslag, som modtageren allerede har været aktiv i. Omvendt kan der eksempelvis laves hemmelige hadegrupper på Facebook, som offeret ikke har adgang til, hvor en gruppe af personer kan udveksle indhold om offeret, hvilket der har været flere eksempler på i medierne. Da mobningen her foregår et sted, hvor offeret i første omgang ikke er klar over det, kan det virke meget voldsomt, når offeret endelig bliver bevidst om indholdet.

Det forekommer i lukkede såvel som åbne fora, at mobningen indeholder billedmateriale, som i en eller anden grad er krænkende for offeret. Der har i offentligheden været flere sager fremme om brugen af seksuelt indhold, der bliver benyttet som middel til mobningen. Dette er en meget skadelig form for mobning, da det er næsten umuligt at fjerne materiale af den art fra nettet igen. Efter eventuelle billeder er lagt ud på nettet, kan disse blive spredt til mange forskellige platforme, hvorefter det kan være gemt på mange servere, som ikke umiddelbart er nemme at finde frem til. Selv hvis eksempelvis Facebook sletter et pornografisk billede meget hurtigt, efter det er blevet lagt op, så kan en person have sendt billedet videre ud på andre platforme, og derfra kan det sprede sig som ringe i vandet.

Der vil være en risiko for, at indholdet efterfølgende kan findes ved brug af søgemaskiner som Google. Det er ikke sjovt for et offer, hvis indholdet af en digital mobning kan findes ved en søgning, hvor alle i princippet kan få adgang og se, det der er blevet skrevet eller lagt op om offeret i forbindelse med digital mobning – Om end det er af seksuelt indhold eller ej. Der kan være tilfælde, hvor indholdet har spredt sig ud på flere forskellige medier, og søgningerne vil vise resultater, hvori indholdet indgår. Da rigtig mange danskere bruger søgemaskiner på daglig basis, vil der desværre være stor sandsynlighed for, at de negative historier og eventuelt billedmateriale forholdsvist nemt kan blive fundet af andre, hvis ikke der er foretaget en aktiv skadeoprettelse på søgemaskinerne.

Der er flere dele i en efterfølgende behandling af problemet. Først og fremmest skal mobningen forsøges stoppet. Dette bør gøres i et samarbejde mellem forældre, skoler, institutioner og andre relevante aktører, som i en eller anden grad er i forbindelse med de involverede parter. Da det ofte er børn og unge, der er udsat for digital mobning, vil det i mange tilfælde være hensigtsmæssigt, at disse aktører involveres. Dernæst skal det uønskede/krænkende indhold fjernes fra nettet.

Dette kan ske på flere måder, men i udgangspunktet bør udgiverne af indholdet kontaktes med krav om fjernelse om indholdet. Dette kan være en nyttig vej til fjernelse af indhold på nettet, men der kan være tilfælde, hvor det ikke vil være muligt at gennemføre. Således vil der være en risiko for, at indholdet stadig er synligt på Google og måske endda på den forreste side af søgeresultaterne, hvorved søgninger på offeret nemt kan synliggøre indholdet for uvedkommende.

ATAK har mange års erfaring med digital mobning og er derfor et kompetent bureau i udredningen af uønsket digitalt indhold. Når det krænkende indhold først er kommet ud på nettet, og det har spredt sig til diverse platforme og servere, ligger der et stort arbejde i at finde indholdet og enten få det fjernet fra internettet eller sørge for, at det ikke i samme grad er tilgængeligt på Google. Dette arbejde kræver en professionel tilgang, hvorfor almindelige internetbrugere ofte vil have svært ved at udføre det selv.

Igennem mange års arbejde med bearbejdning af krænkende indhold på nettet har ATAK tilegnet sig værktøjer og kompetencer, som muliggør den udfordrende opgave, det er, når der er blevet udgivet og delt indhold, som har krænket et offer. Processen som ATAK gennemgår i et sådan forløb kan indebære involvering af flere eksterne aktører, hvorved en vurdering af hvilken strategi, der vil være den mest hensigtsmæssig at benytte sig af, vil blive udviklet.

De relevante eksterne aktører, som afhængigt af situationen vil blive involveret, har enten en direkte adgang til fjernelse af det krænkende indhold eller omvendt en mere retslig adgang. Typisk vil disse aktører være følgende:

• Udgiveren
• Mediekanalen
• Hostudbyderen
• Politiet
• Datatilsynet
• Pressenævnet
• Advokat

Vurderingerne af, hvornår og hvordan disse aktører skal involveres, har ATAK gjort sig gennem mange år. Derved er vi bekendt med, hvorledes enhver unik sag om digital mobning bør angribes professionelt med udgangspunkt i, at offeret hurtigst muligt kan komme videre og blive fri for det krænkende indhold.

Der kan være komplikationer eller begrænsninger ved involvering af de enkelte aktører, og det er vigtigt, at kontakten bliver taget på en hensigtsmæssig måde, således at sandsynligheden for et positivt resultat bliver størst mulig.

Sideløbende med en vurdering af involveringen af disse aktører vil ATAK udføre oprettende digitalt arbejde, som bidrager til begrænsningen af skadens omfang på internettet.

Da processerne i genopretningsarbejdet kan blive besværliggjort af aktører, der ikke deler opfattelsen af konsekvenserne og nødvendigheden for at fjerne det digitale indhold, er det vigtigt, at sagen bliver behandlet professionelt, så der kan korrigeres i strategien med det formål, at offeret for digital mobning ikke lider mere overlast end højst nødvendigt.