ATAK ekspanderer deres ekspertise til investeringsbranchen

ATAK ekspanderer ekspertise til investeringsbranchen

07/12/2015
|

chasing-the-markets-1241622-638x424Med to nye samarbejdsaftaler i hånden er ATAK A/S klar til at videreføre deres ekspertise og spidskompetencer inden for online markedsføring i investeringsbranchen.

ATAK har efterhånden udført online markedsføring inden for mange forskellige områder og er nu klar til at udvide deres branchekendskab yderligere. ATAK har nemlig for nylig indgået samarbejdsaftaler med to forskellige investeringsselskaber, der opererer med hver deres fokusområde inden for feltet. Det er på ønsker om øget synlighed i den digitale verden, at ATAK er blevet valgt til opgaverne.

Direktør William Atak glæder sig over aftalerne med investeringsselskaberne og ser frem til en masse spændende udfordringer og muligheder, hvilket han er sikker på, at bureauet kan imødekomme bedst muligt via deres faglige kompetencer og erfaring.

Blandt disse to kunder er Optimal Invest, der med sine 40 års erfaring inden for kapitalforvaltning og risikostyring er blandt branchens førende eksperter af indeksbaseret rådgivning, hvilket også afspejles i, at selskabet forvalter beløb for over en milliard kroner. Om valget af ATAK som samarbejdspartner udtaler Head of Sales & IR Jesper Ihlemann:

”Vi har valgt ATAK som digital samarbejdspartner, da de først og fremmest virker som et yderst kompetent og effektivt marketingsbureau, men i lige så høj grad på grund af deres konkurrencedygtige priser.”