ATAK Nordic indgår samarbejde med førende konsulenthus

ATAK Nordic indgår samarbejde med førende konsulenthus

17/09/2021
|

Hos ATAK Nordic bistår og rådgiver vi virksomheder og privatpersoner, der bliver udsat for krænkende indhold og dårlig omtale på nettet. Vi har nu indgået et samarbejde med Patrade, som er specialister i at forhindre misbrug af virksomheders immaterielle rettigheder online.

Dine handlinger og udtalelser på nettet er i langt højere grad i risiko for at blive brugt imod dig end dem, du foretager i det fysiske rum. Du har nemlig ikke kontrol over, hvordan dine udtalelser bliver tolket eller hvor bredt de deles – og er de først delt, kan du ikke bare lige fjerne dem igen. Internettet gemmer alt, men glemmer intet, og hvorvidt du er skyldig eller ej er for så vidt ligegyldigt. Du kan i øvrigt også havne i det online fedtefad, selvom du ikke har skrevet eller gjort noget forkert.

Hos ATAK Nordic modtager vi sådanne henvendelser til daglig, og vi hjælper ved at beskytte kunderne proaktivt mod dårlig omtale, ved at træde til midt i en shitstorm eller ved at fjerne krænkende indhold og injurierende omtale. Vi er førende inden for Online Reputation Management, og det er en disciplin, vi har specialiseret os i gennem mere end 10 år.

”Med Patrade som ny samarbejdspartner får vi en ekstra kapacitet at trække på i vores arbejde med Online Reputation Management. Patrade er førende inden for Online Brand Protection, og jeg ser frem til et frugtbart samarbejde, hvor vi styrker hinanden og dermed også vores kunder, som bliver de største vindere”
– William Atak, adm. direktør af ATAK Nordic A/S.

Det kompromitterende indhold er ofte ikke lovstridigt, og derfor kan det være særdeles kompliceret at slippe af med. I den anden lejr findes dog Patrade, som vi netop har indgået et samarbejde med hos ATAK. Patrade arbejder med Online Brand Protection Services, som i praksis går ud på at beskytte en virksomheds immaterielle rettigheder – nemlig deres brand, patenter, varemærker og designrettigheder. Patrades erfarne jurister hjælper derfor virksomheder med netop at komme den lovstridige misbrug af deres rettigheder på nettet til livs.