Internetfænomenet ’Happy slapping’, der opstod i England i midten af nullerne, har fået en renæssance blandt danske unge på de sociale medier. Og selvom det måske kan lyde muntert, er der tale om en meget bekymrende tendens, hvor børn og unge udøver vold mod andre for at kunne dele videoerne online.
Happy slapping – på dansk også kaldet voldsleg – er et fænomen, hvor en gruppe overfalder et tilfældigt offer med det formål at filme overfaldet og dele det online. Fænomenet, der trak overskrifter i Danmark tilbage i 2006 efter en række voldelige overfald, lader nu til at være genopstået blandt børn og unge på sociale medier som Instagram. Her deler flere danske profiler korte videoer, hvor børn og unge bliver tæsket, ydmyget og truet af jævnaldrende – og flere af videoerne er blevet set tusindvis af gange i løbet af de få måneder, hvor de har ligget online.
Ofrene kender oftest ikke deres gerningsmænd, og flere fortæller, at de er blevet overfaldet, mens de har været alene på et offentligt sted – eksempelvis en togstation. Det lader derfor til, at gerningsmændene – der i nogle tilfælde er børn helt ned til 11-års alderen – mødes med det eneste formål at finde en person at tæske, så det kan blive delt på de sociale medier. I flere af videoerne ser man også de unge ofre blive truet til at sige fornedrende ting om sig selv, såsom ”Jeg er et pikfjæs” eller ”Min mor er en luder”, og dele informationer om deres navn og adresse.
Videredeling af overfaldsvideoer sikrer forevigelse
Mange af de happy slapping-videoer, som er blevet delt på Instagram, er nu blevet fjernet, efter at B.T. har rettet henvendelse til Facebook, der ejer Instagram. Desværre mener både politiet, eksperter og embedsfolk, at videoerne med stor sandsynlighed stadig kan findes på andre sociale medier. Der skulle eksempelvis være flere grupper på Snapchat, hvor børn og unge deler happy slapping-videoer og nøgenbilleder af andre med hinanden.
Og det er netop dette element af videredeling og ’forevigelse’, der gør happy slapping så skadeligt og traumatiserende for ofrene. Ikke nok med, at man er blevet ydmyget og udsat for fysisk vold – voldsepisoden er samtidig også blevet filmet, så den kan blive delt med andre som en sygelig form for underholdning. Og når en video eller et billede først ligger på internettet, er det – præcis ligesom med andre former for krænkende billeddeling – umådeligt svært at få fjernet, fordi brugerne kan downloade billed- eller videomaterialet og sprede det videre på andre platforme.
Få hjælp til at fjerne krænkende materiale fra nettet
Som offer risikerer man derfor, at ens overfaldsvideo dukker op igen måneder eller år efter, at overfaldet er sket – også selvom man måske er lykkedes med at få videoen fjernet i første omgang. I sådanne tilfælde kan man prøve at kontakte politiet eller selv forsøge at henvende sig til de medier, hvor videoen ligger. Dette er dog ofte en kompliceret og langtrukken proces, særligt når det gælder henvendelser til sociale medier. En anden mulighed er at starte et Online Reputation Management-forløb hos et bureau. Her vil erfarne specialister gå ind og rydde op i Googles søgeresultater ved enten at fjerne eller begrave det krænkende materiale, så det forsvinder fra internettet eller bliver markant sværere at søge frem.
ATAK er et af de få bureauer i Danmark, som er specialiseret inden for Online Reputation Management. Så hvis du eller én, du kender, er blevet udsat for happy slapping, kan vi helt sikkert hjælpe dig. Du kan læse mere om Online Reputation Management her, og hvis du har spørgsmål til forløbet, kan du kontakte ATAK via kontaktformularen i højre side.