....eller ring på 3510 5050 for at tale direkte med en af vores eksperter med det samme.
Faktaboks
For at illustrere hvor stor forskellen kan være på, hvad forskellige Facebook-brugere får vist på deres news feeds, har The Wall Street Journal lavet to news feeds: et ”blåt” og et ”rødt”. Hvis en kilde optræder i det røde feed, er hovedparten af kildens delte artikler klassificerede som ”meget konservativt orienterede”, mens det gælder for kilder, der optræder i det blå feed, at de er ”meget liberalt orienterede”. Se den side, The Wall Street Journal har skabt, hvorpå det er muligt at klikke på forskellige emner (”topics”). For hvert emne optræder et blåt og et rødt news feed, og ved at sammenligne disse forskellige feeds med hinanden fremgår det tydeligt, hvor stor forskel der kan være på de forskellige ideologiske ekkokamre, man som Facebook-bruger kan være eksponeret for. |
....eller ring på 3510 5050 for at tale direkte med en af vores eksperter med det samme.
Denne såkaldte internet-meme ironiserer over det faktum, at citater (nyheder), der figurerer på internettet, ofte er falske og ikke refererer til noget, den pågældende person på memet rent faktisk har sagt. Ironien bliver særlig tydelig, i kraft af at memet i sig selv er falsk: Abraham Lincoln har naturligvis aldrig udtalt det fremførte citat.
....eller ring på 3510 5050 for at tale direkte med en af vores eksperter med det samme.
Fake News er, helt kort forklaret, løgne forklædt som nyheder. Det kan komme fra forskellige kilder og med forskellige formål, men fælles for dem er, at Fake News skabes med et formål om, at manipulere befolkningen til at tro på en opdigtet historie som fakta. Ofte er motivet for at sprede Fake News politisk og/eller økonomisk, men det kan også være blot for at skade en person eller virksomhed for at få hævn.
Netop fordi Fake News fremstår som ‘News,’ altså nyheder, så har historierne større overbevisning, fordi de fleste mennesker tager det, de læser som nyhedsartikler, som sandheden. Nyhedsmedier har, i vores del af verden, stor troværdighed netop fordi vi stoler på, at journalisterne bag er saglige og har lavet deres baggrunds- og faktatjek. I andre dele af verden er man mere opmærksom på nyhedsmediernes sandhedsværdi, netop fordi de ofte er kontrolleret af en korrupt regering.
Udtrykket Fake News leder de flestes tanker hen på Donald Trumps præsidentperiode. Det var et term, der både blev flittigt brugt af præsidenten selv såvel som hans modstandere, og beskyldningerne om at sprede Fake News fløj frem og tilbage mellem Trumps støtter og modstandere.
Men Fake News er et begreb, der går meget længere tilbage i historien end Trumps stormfulde præsidentperiode. Samtidig er Trump langt fra den første, der har brugt Fake News som et politisk greb. Begrebet kan samtidig bruges til at underminere sande nyhedshistorier, hvis historierne eksempelvis er skadelige for en bestemt politisk eller økonomisk agenda.
Et eksempel på Fake News i Danmark er også et eksempel på Fake News, der bliver brugt som et politisk våben
I slutfasen af valgkampen i 2015 blev der offentliggjort en artikel med overskriften “Afsløring: Thornings mand fik ferierejse betalt af den danske statskasse.” Artiklen er i sit grafiske udtryk identisk med Ekstra Bladet - men den er hverken skrevet af avisens journalister eller trykt af Ekstra Bladet. Opslaget blev hurtigt spredt på Facebook. Det viste sig at artiklen var et læserbrev skrevet som en artikel, som nogen så havde manipuleret til at ligne en avisartikel fra Ekstra Bladet.
Det er svært at sige, om opslaget havde nogen effekt på valgresultatet, men det har nok været formålet. Samtidig skal det pointeres, at når den slags foregår i stor skala, kan det i sidste ende have konsekvenser.
Det er noget, der i højere grad foregår i USA, hvor valget i 2016 mellem Donald Trump og Hillary Clinton var et skrækeksempel. Her blev Fake News spredt om begge parter, og internettet viste sig fra sin grimmeste side. Adskillige Fake News historier florerede på de sociale medier og udgav sig for at være reelle nyhedshistorier. Konsekvensen var at amerikanerne generelt stoler mindre på de etablerede nyhedsmedier, da Fake News ikke kun foregår på de sociale medier. De etablerede nyhedsmedier publicerer også Fake News - nogle mere bevidste end andre.
Der er mange forskellige årsager til at der bliver spredt Fake News. Det kan handle om noget så elementært som hævn, hvor en privatperson vil hævne sig over en virksomhed eller institution. Personen går i gang med at sprede falske historier om virksomheden på de sociale medier. Det kan udvikle sig til, at historien bliver samlet op af et nyhedsmedie og derved får en endnu større eksponering. Der kan gå rigtig vidt, før nogen opdager, at historien er falsk.
Formålet kan også være et skade en politisk modstander. Her kan privatpersoner sprede historier på nettet, eller en politiker kan ‘plante’ en historie hos en journalist, der har til formål at skade modstanderens omdømme.
Det kan også være orkestreret på en langt højere niveau som for eksempel at forsøge at påvirke et valg, ved at sprede en stor mængde Fake News. Her kan korrupte mediemoguler være i ledtog med politikere og simpelthen bevidst sprede Fake News i etablerede medier for at påvirke valgresultatet.
Økonomisk vinding kan også være en årsag til, der bliver spredt Fake News. Det kan eksempelvis være videnskabelige “studier” betalt af en virksomhed og udsendt til pressen, der beskriver virksomhedens produkt positivt eller på anden måde understøtter virksomhedens interesser. Det kan for eksempel være et studie om, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte, betalt af en olieproducent, eller at cigaretter faktisk slet ikke er kræftfremkaldende - betalt af tobaksindustrien.
Konsekvenserne ved Fake News kan ske på flere niveauer. En virksomhed kan risikere at lide økonomiske tab som følge af falske historier - Fake News - der går viralt. Fake News kan også påvirke valgresultater, hvilket dog er sværere at bevise.
Overordnet set har Fake News konsekvenser for befolkningers opfattelse af bestemte emner. En lind strøm af Fake News omkring vacciner eller klimaforandringer kan over tid påvirke befolkningens opfattelse af problemstillingerne. Den opfattelse påvirker befolkningens adfærd og hvordan de stemmer. Vil de nægte at få en vaccine, hvis de har læst tilstrækkelig Fake News om, at det er Bill Gates, der vil forsøge at kontrollere alle med vaccinen? Vil befolkningen efterhånden begynde at tro på det, hvis de læser nok Fake News om, at olieforbruget slet ikke forårsager klimaforandringer?
Befolkningen kan også begynde at tvivle på, om alle nyheder er Fake News. På den måde kan man afskrive nyheder, man ikke bryder sig om, som Fake. Fake News kan altså påvirke befolkningens tiltro til pressens, hvilket på sigt kan være skadeligt for et demokratisk samfund.
For virksomheder kan Fake News i første omgang have betydning for virksomhedens omdømme og på den lange bane, kan det påvirke bundlinjen. Når først de falske historier har fået tag i de sociale medier og/eller nyhedsmedierne, kan det være utrolig svært at korrigere historien.
Virksomheden kan tage til genmæle ved at offentliggøre beviser på, at historien er Fake. Virksomheden kan publicere dette på deres hjemmeside, sociale medier og, hvis de er heldige, i nyhedsmedierne. Men en saglig forklaring fra en virksomhed, har meget lav viral effekt i modsætning til den sensationelle Fake News historie. Så spørgsmålet er, hvor meget mulighed en virksomhed egentlig har for at tage til genmæle mod en Fake News historie.
Det første, William Atak råder folk til, er at slå koldt vand i blodet. Hvis man som virksomhed vælger at svare på en Fake News historie, kan man risikere at give mere luft under vingerne til historien. Ved at reagere så anerkender man simpelthen at ‘der er noget der’ - også overfor Google.
Målet er nemlig at minimere eftervirkningerne, og da Fake News ofte spredes digitalt, er det vigtigt her at dæmme op for historiens digitale fodspor. Hvis det samtidig er en direkte løgn, så er det svært at rationalisere med dem, der tror på historien. Hvis virksomheden samtidig lægger navn til udtalelser i forbindelse med Fake News historien, så vil Google forbinde de to i fremtiden.
Får historien meget omtale, særligt i nyhedsmedierne, kan det være en god ide at komme med en enkelt udtalelse eller et skriv på hjemmesiden eller sociale medier, man kan henvise til. Men så længe Fake News historien ‘kun’ florerer på de sociale medier, er der ikke nogen grund til at give den opmærksomhed.
På det store internet er information og misinformation svært at adskille, da ingen som sådan står til ansvar for indholdet, sådan som en journalist gør på en avis. I realiteten kan alle og enhver på internettet udgive sig for at være et nyhedsmedie og udsende misinformation som ligner en nyhedsartikel. Tager historien fart, kan det være svært at finde tilbage til kilden, og viraliteten bliver en form for blåstempling.
Sociale medier er derfor et arnested for Fake News. Indholdet flyder frit, og historier bliver ‘store’ jo mere chokerende, sensationelle og utrolige, der er - uanset om de er sande eller ej. Fake News er langt fra et nyt fænomen, men sociale medier har givet dem ny platform, fri for faktatjek og redaktionelt ansvar. Samtidig kan historier spredes med lynets hast - meget hurtigere og bredere end på etablerede medier - og der tages sjældent højde for modpartens argumenter, hvilket er kutyme i nyhedsartikler.
Hvis man ser Fake News på nettet, kan man i visse tilfælde ‘anmelde’ indholdet til den platform, man ser det på. Både Facebook og Instagram har en sådan funktion. Hvis Fake News historien udgiver sig for at være et medie, som i tilfældet med Thorning-historien og Ekstra Bladet, kan man tage kontakt til det pågældende medie og gøre opmærksom på problemet.
Som virksomhed eller institution, er det meget behjælpeligt at have en stærk digital tilstedeværelse. Med det menes der, at man prioriterer at skabe en stor mængde positivt indhold på nettet om ens virksomhed. Hvis der skulle opstå negativt indhold, som eksempelvis en Fake News historie, så vil mængden af positivt indhold fylde så meget, at de negative historier ikke kan komme op og rangere på side 1.