Fake news - Falske nyheder! Hvad, hvorfor og hvordan?

Fake news (falske nyheder)

Du kan på denne side blive klogere på fænomenet fake news. Du kan læse om, hvad fake news er, hvilke platforme der især er med til at generere og udbrede fake news, hvad konsekvenserne ved fænomenet kan være, samt hvad Google og Facebook såvel som vi hos ATAK gør for at bekæmpe det.

Hvad er fake news (falske nyheder)?

Du kan nok ikke have undgået at støde på begrebet fake news – en term, der for alvor har bidt sig fast på verdensplan i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i efteråret 2016, der stod mellem Donald Trump og Hillary Clinton.

At outsideren til præsidentposten Donald Trump endte med at gå sejrrigt ud af valgkampen, er af mange, inklusive ham selv, i høj grad blevet tilskrevet hans massive følgerskare på de sociale medier samt hans egen massive og strategiske brug af disse.

Særligt Twitter brugte Trump som talerør til at udbrede diverse konspirationsteorier, der alle havde til formål at stille hans konkurrenter til præsidentembedet i et dårligt lys. Fx proklamerede han, at Ted Cruz’ far havde været involveret i snigmordet på J.F. Kennedy, at Obama ikke var født i USA (hvilket han senere trak tilbage igen), og at klimaforandringer er rent opspind.
Som det fremgår af denne graf, er antallet af personer, der søger efter ”fake news”, steget siden midt oktober 2016 – et resultat af den amerikanske valgkamp mellem Donald Trump og Hillary Clinton.
Alle disse historier, skrevet og delt tusinder af gange på sociale medier, er eksempler på fake news – et fænomen, der består i, at man via et medie, analogt såvel som digitalt, bevidst udgiver en nyhed, der er usand, og som misinformerer modtageren med henblik på at kunne drage økonomisk eller politisk fordel af dette. Fake news er som oftest forsynet med sensationsprægede, overdrevne eller direkte falske overskrifter, der har til formål at fange modtagerens opmærksomhed og dermed øge antallet af læsere samt antal interaktioner. Rigtig problematisk bliver fake news-fænomenet først, når politikere og politiske kommentatorer – herunder Trump, den mest magtfulde politiker på kloden – vælger en kontraangrebs-strategi og regelmæssigt beskylder etablerede og troværdige nyhedsmedier for at publicere fake news.
Fx er Trump gået så langt som at proklamere i et tweet, at alle afstemninger er fake news:


Denne tendens til at stemple sandfærdige nyhedsmediers historier som falske nyheder har den russiske politiker og stormester i skak, Garri Kasparov, udtrykt ganske præcist i et tweet: ”Hvis du kan overbevise folk om, at sande nyheder er falske, bliver det lettere at overbevise dem om, at dine falske nyheder er sande.”

Bliv kontaktet af en ekspert - udfyld formularen:

    OBS: Når du indsender dit navn, e-mail og telefonnummer i kontaktformularen, bruger vi de indtastede oplysninger til at tage kontakt til dig. Læs mere i vores persondatapolitik.

    ....eller ring på 3510 5050 for at tale direkte med en af vores eksperter med det samme.

    Hvad er vækstbetingelserne for falske nyheder?

    Det er svært at sige falske nyheder uden at sige sociale medier. Sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube bliver i stigende grad ynglested for nyheder, der ikke nødvendigvis er baseret på saglighed, men som ofte er publiceret alene ud fra et ønske om at nå ud til så mange modtagere som muligt.

    Sociale medier er stedet, hvor mange nyhedsmedier er begyndt at spekulere i at publicere historier og nyheder, der kan gå viralt – dvs. blive delt mange tusinde gange og dermed opnå en kolossal eksponering. Dette er der store økonomiske fordele i, eftersom der kan være mange penge at tjene på annoncevisninger, der stiger for hver gang, en bruger klikker ind på den nyhedsside, der er blevet delt på det respektive sociale medie.
    I denne kamp om brugernes gunst ser stadig flere netmedier som Den Korte Avis, Document.dk, Uriasposten.net og Snaphanen.dk dagens lys. ”Alternative nyhedssider” som disse er kendetegnet ved ikke at være tilmeldt pressenævnet, hvorfor de ikke er bundet af de centrale etiske forpligtelser, som etablerede medier er. De har derfor ikke nødvendigvis en holdning om, at det, de skriver, skal være sandt, og hovedfokus er ofte på patos og ikke logos (Kilde: Lektor og studieleder i journalistik ved Roskilde Universitet Jannie Hartley, der blandt andet forsker i netmedier og etik. Udtalelse fra artikel fra DR.dk.)

    Ofte bliver det et mål i sig selv at tale til folks følelser, for kan man fange en Facebook-brugers opmærksomhed via en effektiv clickbait – der er en smule mere tiltalende end de andre historier på brugerens news feed – har man sikret et klik og dermed en annoncevisning.

    Fake news spredes især på alternative nyhedssider

    Eksempel på en falsk nyhed: ”Johanne Schmidt-Nielsen er død”

    I januar 2017 kunne den tidligere politiske ordfører for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen læse en nyhed om sig selv på nyhedssitet Newsa.dk. Der stod, at hun var død – hvilket, naturligvis, var en falsk nyhed. Jyllands-Posten valgte at undersøge sagen nærmere. Avisen fulgte sporet og endte i München, hvor det blev afsløret, at en dansker driver Newsa.dk. Han beklagede, at han havde udgivet historien og forklarede samtidig, at han tjener omkring 15.000-20.000 kr. om måneden på annoncevisninger på sine forskellige hjemmesider.

    IT-giganternes indflydelse på fake news’ udbredelse

    IT-giganter som Facebook og Google er med til at skabe gunstige vilkår for udbredelsen af fake news. En af de letteste måder at spotte falske nyheder på er at tjekke nyhedskilden, men ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center ignorerer halvdelen af Facebook-brugerne nyhedskilden, når de deler og liker. Der er altså tale om, at sande og falske nyheder er blandet sammen i en stor pærevælling på brugernes news feeds, og at der ofte ikke skelnes mellem skidt og kanel. Og når først en bruger har vist tendens til at læse, like og dele nyheder, der er særligt sensationsprægede – nyheder, der skorter på sandhedsværdi og først og fremmest higer efter kliks – er Facebook blot med til at forstærke denne brugertendens. Både selskaber som Facebook og Google er nemlig baseret på algoritmer, der skaber såkaldte ”filterbobler” for brugeren. Filterbobler er resultatet af hjemmesidealgoritmer, der selektivt ”gætter”, hvilken type information en bruger er interesseret i på baggrund af tilgængelig information om vedkommende – information såsom lokation, hidtidige klik-mønstre og søgehistorik.

    Læs mere om Googles personificerede søgefunktion og Facebooks personificerede news feed.  

    Et resultat af disse filterbobler er, at brugerne afskæres fra information, der strider imod deres grundholdninger, hvorved de isoleres i deres egne kulturelle eller ideologiske bobler – også kaldet ”ekkokamre”. Denne tendens er især uhensigtsmæssig, hvis man som bruger har en søgehistorik, der tæller mange netmedier, der, i modsætning til de etablerede nyhedsmedier, ofte udgiver fake news – nyheder, der afspejler et ønske om brugerkliks snarere end et ønske om at formidle vigtige og sande historier. I sådanne tilfælde vil brugeren nemlig blot blive præsenteret for yderligere nyhedshistorier fra netsteder, der udgiver falske nyheder.
    Faktaboks
    For at illustrere hvor stor forskellen kan være på, hvad forskellige Facebook-brugere får vist på deres news feeds, har The Wall Street Journal lavet to news feeds: et ”blåt” og et ”rødt”. Hvis en kilde optræder i det røde feed, er hovedparten af kildens delte artikler klassificerede som ”meget konservativt orienterede”, mens det gælder for kilder, der optræder i det blå feed, at de er ”meget liberalt orienterede”. Se den side, The Wall Street Journal har skabt, hvorpå det er muligt at klikke på forskellige emner (”topics”). For hvert emne optræder et blåt og et rødt news feed, og ved at sammenligne disse forskellige feeds med hinanden fremgår det tydeligt, hvor stor forskel der kan være på de forskellige ideologiske ekkokamre, man som Facebook-bruger kan være eksponeret for.  
    Tegning, der illustrerer, hvordan filterbobler (eller ekkokamre) på Facebook er med til at afskære brugeren fra information, der ikke er i overensstemmelse med vedkommendes livssyn. Som det fremgår, fungerer filterboblen som en form for skyklapper, der gør, at brugeren kun har øje for information og nyheder, personen (uden videre betænkning) er villig til at ”like”.

    Har du brug for rådgivning om forebyggelse eller håndtering af fake news, så kontakt os for mere info.

    Hvad er konsekvenserne ved falske nyheder?

    Det er en udbredt opfattelse, at falske nyheder er en trussel mod demokratiet. Ifølge Gallup havde flere end hver anden amerikaner tillid til medierne ved årtusindeskiftet. I 2015 var dette tal faldet til 40 %, mens det i valgkampens slutspurt, i efteråret 2016, var helt nede på 32 %. Samtidig viser en meningsmåling udført af Wilke, som Jyllands-Posten har offentliggjort, at hver fjerde dansker (24,4 %) har fået mindre tillid til medierne efter den seneste tids diskussion om falske nyheder. Konsekvenserne ved falske nyheder er altså større end som så. Der er ikke blot tale om, at folk udsat for falske nyheder får en fejlopfattelse eller et fordrejet billede af sandheden på baggrund af manipulationer og falske fakta. Et andet, og mindst lige så alarmerende, resultat af udbredelsen af falske nyheder er, at den generelle tillid til nyheder svækkes blandt samfundsborgerne i en lang række lande.
    Uden tillid til mediernes nyhedsdækning er det nemlig yderst vanskeligt for medierne at udfylde opgaven som den kontrollerende 4. statsmagt. En kritisk presse, som færre og færre tror på, og som derfor får stadig sværere ved at varetage rollen som ”demokratiets vagthund”, er i sagens natur værdiløs for samfundet.

    Af denne grund er falske nyheder mere end blot løgnehistorier, der kan give folk et forkert eller forvrænget billede af virkeligheden. Det er et angreb mod demokratiet.

    At falske nyheder er et både fremadstormende og farligt fænomen, er en kendsgerning, som også store, verdensomspændende organisationer er begyndt at sætte ord på – og forsøger at bekæmpe.  
    Hos den internationale samhandelsorganisation OECD har man netop udpeget fake news som et vigtigt indsatsområde, og fremover vil OECD således lade fake news og kampen mod fænomenet indgå i de benchmarks, organisationen hvert år gennemfører for 70 lande.
    På samme vis er ”misinformation på nettet” nu blevet annonceret som én af World Economic Forums 10 udfordringer til verden. Således bliver misinformation nu anset som en global udfordring på linje med klima, folkesundhed og stigende ulighed.

    Endelig vurderes falske nyheders udbredelse at være blevet så stort et problem, at det nu er en del af trusselsvurderingen fra Politiets Efterretningstjeneste, PET. I organisationen frygter man, at nyhedshistorier baseret på falske fakta kan være med til at lokke svage sjæle til at begå vold og terror.

    Bliv kontaktet af en ekspert - udfyld formularen:

      OBS: Når du indsender dit navn, e-mail og telefonnummer i kontaktformularen, bruger vi de indtastede oplysninger til at tage kontakt til dig. Læs mere i vores persondatapolitik.

      ....eller ring på 3510 5050 for at tale direkte med en af vores eksperter med det samme.

      Hvordan kan udbredelsen af fake news bekæmpes?


      Når nu Facebook og Google er en stor del af det problem, fake news udgør, er det oplagt, at de også er en del af løsningen. I løbet af de seneste måneder har de to selskaber da også igangsat forskellige tiltag, der har til formål at bremse den store udbredelse af fake news.
      Målet med indsatsen er at hjælpe autoriserede sider med at rangere højt samt at degradere lavkvalitetssider blandt søgeresultaterne. Initiativet er et resultat af flere måneders kritik af Google, der går på, at for mange søgeresultater præget af lavkvalitet samt stødende og misledende indhold rangerer højt.

      Google er fx blevet anklaget for at udbrede ekstremistiske synspunkter:
      I slut 2016 gav en søgning på ”did the holocaust happen” som første søgeresultat et link til den racistiske hjemmeside Stormfront, hvorpå det benægtes, at Holocaust fandt sted. Ligeledes er Google blevet kritiseret for at give autofill-forslag, der promoverer idéen om, at klimaforandringer er en myte.
      Her ses det, hvordan det første søgeresultat på søgningen ”did the holocaust happen” er undersiden ”Top 10 reasons why the holocaust didn’t happen” fra det racistiske website Stormfront.
      Til trods for at Google har lovet at være åbne omkring, hvordan de helt konkret vil foretage ændringerne af deres algoritme, således at falske nyheder får dårligere udbredelsesmuligheder, mener mange, at Google langt fra har været transparente nok i denne forbindelse. Fx udtaler Joost de Valk, søgemaskineekspert hos konsulentfirmaet Yoast: “As is often the case when Google announces changes, this couldn’t be more vague.”
      I samme negative boldgade har Danny Sullivan, redaktør på nyhedssiden Search Engine Land, udtalt i The Guardian, at Googles planlagte algoritmeændringer højst sandsynligt blot er motiveret af et ønske om at gøre en ende på det pres, selskabet har været udsat for på baggrund af den dominerende rolle, det har haft i forbindelse med udbredelsen af misvisende og falsk information: “The response is definitely happening because of all the attention that’s come up in recent months over fake news and problematic search results, answers and search suggestions.” Sullivan mener altså, at Google først og fremmest har været drevet af egeninteresser og ikke af et brændende ønske om at forværre vækstbetingelserne for fake news.
      I interviewet har han videre udtalt: “Some of the changes are already visible in terms of better results. It’s a long way from perfect, nor do I expect the results will ever be perfect for every search. That’s impossible. But I do hope we see continued improvement in the weeks and months to come.”

      Facebook og Google har taget kampen op

      Facebooks initiativ

      Ikke kun Google, men også Facebook er begyndt at tage ansvar i kampen mod fake news. Selskabet har iværksat et initiativ – der indtil videre kun er udrullet i USA – der består i indførelsen af en knap, hvor brugere kan anmelde indhold, de mistænker for at være falske nyheder. Facebook sender herefter den potentielle falske nyhed videre til et korps af faktatjekker-organisationer, og hvis to af disse betegner historien som ”disputed” [omstridt], bliver den kategoriseret som værende fake news. Fælles for faktatjekker-enhederne er, at de er medier eller ngo’er, der har tilsluttet sig fem principper fra Poynters Institute vedrørende bl.a. uafhængighed og fairness.
      En forudsætning for at Facebooks initiativ kan komme videre, er dog, at der etableres faktatjekker-organisationer i hele verden – en opgave, der kan tage mange år at udføre, hvis den nogensinde bliver udført. Som det fremgår, har både Google og Facebook taget vigtige skridt i bekæmpelsen af fake news, uden der dog er tale om, at disse skridt udgør en endegyldig løsning på problemet. Som Sullivan påpeger, er det slet ikke muligt, at Googles søgeresultater nogensinde bliver helt og aldeles blottet for fake news, ligesom det stadig kræver et langt, sejt træk, før Facebook på verdensplan har muliggjort det for brugerne at anmelde fake news.

      Hvad gør vi i ATAK for at komme falske nyheder til livs?

      ATAK er bygget på en idé om, at det skal være muligt for både virksomheder og privatpersoner at beskytte sig mod dårlig omtale online. Denne idé ser vi som værende vigtigere i disse år, end den nogensinde har været før. Dette skyldes, at vi i samfundet i stigende grad oplever en mediedagsorden, hvor det langt fra kun er etablerede nyhedsmedier – tilmeldt pressenævnet og dermed underlagt centrale etiske forpligtelser – der opnår bred online eksponering.

      Som beskrevet ovenfor har en lang række netmedier, uden samme hensyn til formidling af sandheden, de senere år vundet indpas på internettet, herunder især på de sociale medier. Ligeledes er det blevet nemmere end nogensinde før for privatpersoner at publicere online nyheder, der taler til patos snarere end logos, og hvor gengivelse af sandheden ikke nødvendigvis er hovedformålet.
      Falske nyheder kan med andre ord være rettet mod virksomheder og privatpersoner, der beskyldes for at have gjort noget, de ikke har gjort. Deles en sådan falsk nyhed gentagne gange, kan der pludselig være tusinder af personer, der tror på historien, og som dermed kommer til at dømme virksomheden eller personen for noget, den ikke har gjort.
      I ATAK mener vi, det er vigtigt, at virksomheder og privatpersoner, der på denne måde er blevet uretmæssigt ramt af dårlig omtale, får et beskyttelsesværn.

      Vi ser det som positivt, at digitale mastodonter som Google og Facebook har iværksat ovenstående initiativer for at bekæmpe fake news-fænomenet, men mener ikke, at det den udsatte virksomhed eller person gør klogt i udelukkende at sætte sin lid til disse tiltag – som jo stadig befinder sig på et spædt stadie, og som eksisterer på selvsamme platforme, som genererer udbredelsen af falske nyheder.
      Vi tilbyder derfor vores kunder at gennemføre et eller flere forløb, hvor vi udfører såkaldt Online Reputation Management. Disse forløb består i, at vi bearbejder, overdøver, begraver og fjerner dårlig og negativ omtale med positiv omtale og positivt indhold. Vores opgave er således at gøre den dårlige omtale og det uønskede indhold fra søgemaskinernes indeks mindre synligt i søgeresultaterne, i en sådan grad at den dårlige omtale ikke længere vil påvirke virksomhedens brand eller online omdømme.

      Denne såkaldte internet-meme ironiserer over det faktum, at citater (nyheder), der figurerer på internettet, ofte er falske og ikke refererer til noget, den pågældende person på memet rent faktisk har sagt. Ironien bliver særlig tydelig, i kraft af at memet i sig selv er falsk: Abraham Lincoln har naturligvis aldrig udtalt det fremførte citat.

      Du kan læse mere om ATAKs arbejde med Online Reputation Management her.

      Det er vigtigt at understrege, at vi ikke kun tilbyder Online Reputation Management for kunder, der er offer for nyhedshistorier, der kan karakteriseres som deciderede falske nyheder. Der kan være mange forskellige grunde til, at en kunde er endt med at få dårlig omtale på internettet – og i nogle tilfælde kan den negative omtale være mere selvforskyldt end i andre.
      En ting er imidlertid sikkert: Er en kunde – i form af en privatperson eller virksomhed – på uretfærdig vis blevet ramt af dårlig omtale online på baggrund af en falsk nyhed, der er rettet mod kunden, vil ATAK kunne bistå denne med et effektivt Online Reputation Management-forløb og således agere bolværk mod kritikken.
      Skrevet af Benjamin Jul Olsen, kommunikationsrådgiver i ATAK

      Bliv kontaktet af en ekspert - udfyld formularen:

        OBS: Når du indsender dit navn, e-mail og telefonnummer i kontaktformularen, bruger vi de indtastede oplysninger til at tage kontakt til dig. Læs mere i vores persondatapolitik.

        ....eller ring på 3510 5050 for at tale direkte med en af vores eksperter med det samme.

        FAQ: Ofte stillede spørgsmål om Fake News

        Hvad er Fake News?

        Fake News er, helt kort forklaret, løgne forklædt som nyheder. Det kan komme fra forskellige kilder og med forskellige formål, men fælles for dem er, at Fake News skabes med et formål om, at manipulere befolkningen til at tro på en opdigtet historie som fakta. Ofte er motivet for at sprede Fake News politisk og/eller økonomisk, men det kan også være blot for at skade en person eller virksomhed for at få hævn.

        Netop fordi Fake News fremstår som ‘News,’ altså nyheder, så har historierne større overbevisning, fordi de fleste mennesker tager det, de læser som nyhedsartikler, som sandheden. Nyhedsmedier har, i vores del af verden, stor troværdighed netop fordi vi stoler på, at journalisterne bag er saglige og har lavet deres baggrunds- og faktatjek. I andre dele af verden er man mere opmærksom på nyhedsmediernes sandhedsværdi, netop fordi de ofte er kontrolleret af en korrupt regering.

        Udtrykket Fake News leder de flestes tanker hen på Donald Trumps præsidentperiode. Det var et term, der både blev flittigt brugt af præsidenten selv såvel som hans modstandere, og beskyldningerne om at sprede Fake News fløj frem og tilbage mellem Trumps støtter og modstandere.

        Men Fake News er et begreb, der går meget længere tilbage i historien end Trumps stormfulde præsidentperiode. Samtidig er Trump langt fra den første, der har brugt Fake News som et politisk greb. Begrebet kan samtidig bruges til at underminere sande nyhedshistorier, hvis historierne eksempelvis er skadelige for en bestemt politisk eller økonomisk agenda.

        Hvor ser vi Fake News i Danmark?

        Et eksempel på Fake News i Danmark er også et eksempel på Fake News, der bliver brugt som et politisk våben

        I slutfasen af valgkampen i 2015 blev der offentliggjort en artikel med overskriften “Afsløring: Thornings mand fik ferierejse betalt af den danske statskasse.” Artiklen er i sit grafiske udtryk identisk med Ekstra Bladet - men den er hverken skrevet af avisens journalister eller trykt af Ekstra Bladet. Opslaget blev hurtigt spredt på Facebook. Det viste sig at artiklen var et læserbrev skrevet som en artikel, som nogen så havde manipuleret til at ligne en avisartikel fra Ekstra Bladet.

        Det er svært at sige, om opslaget havde nogen effekt på valgresultatet, men det har nok været formålet. Samtidig skal det pointeres, at når den slags foregår i stor skala, kan det i sidste ende have konsekvenser.

        Det er noget, der i højere grad foregår i USA, hvor valget i 2016 mellem Donald Trump og Hillary Clinton var et skrækeksempel. Her blev Fake News spredt om begge parter, og internettet viste sig fra sin grimmeste side. Adskillige Fake News historier florerede på de sociale medier og udgav sig for at være reelle nyhedshistorier. Konsekvensen var at amerikanerne generelt stoler mindre på de etablerede nyhedsmedier, da Fake News ikke kun foregår på de sociale medier. De etablerede nyhedsmedier publicerer også Fake News - nogle mere bevidste end andre.

        Hvorfor bliver der spredt Fake News?

        Der er mange forskellige årsager til at der bliver spredt Fake News. Det kan handle om noget så elementært som hævn, hvor en privatperson vil hævne sig over en virksomhed eller institution. Personen går i gang med at sprede falske historier om virksomheden på de sociale medier. Det kan udvikle sig til, at historien bliver samlet op af et nyhedsmedie og derved får en endnu større eksponering. Der kan gå rigtig vidt, før nogen opdager, at historien er falsk.

        Formålet kan også være et skade en politisk modstander. Her kan privatpersoner sprede historier på nettet, eller en politiker kan ‘plante’ en historie hos en journalist, der har til formål at skade modstanderens omdømme.

        Det kan også være orkestreret på en langt højere niveau som for eksempel at forsøge at påvirke et valg, ved at sprede en stor mængde Fake News. Her kan korrupte mediemoguler være i ledtog med politikere og simpelthen bevidst sprede Fake News i etablerede medier for at påvirke valgresultatet.

        Økonomisk vinding kan også være en årsag til, der bliver spredt Fake News. Det kan eksempelvis være videnskabelige “studier” betalt af en virksomhed og udsendt til pressen, der beskriver virksomhedens produkt positivt eller på anden måde understøtter virksomhedens interesser. Det kan for eksempel være et studie om, at klimaforandringerne ikke er menneskeskabte, betalt af en olieproducent, eller at cigaretter faktisk slet ikke er kræftfremkaldende - betalt af tobaksindustrien.

        Hvad kan konsekvenserne være ved Fake News?

        Konsekvenserne ved Fake News kan ske på flere niveauer. En virksomhed kan risikere at lide økonomiske tab som følge af falske historier - Fake News - der går viralt. Fake News kan også påvirke valgresultater, hvilket dog er sværere at bevise.

        Overordnet set har Fake News konsekvenser for befolkningers opfattelse af bestemte emner. En lind strøm af Fake News omkring vacciner eller klimaforandringer kan over tid påvirke befolkningens opfattelse af problemstillingerne. Den opfattelse påvirker befolkningens adfærd og hvordan de stemmer. Vil de nægte at få en vaccine, hvis de har læst tilstrækkelig Fake News om, at det er Bill Gates, der vil forsøge at kontrollere alle med vaccinen? Vil befolkningen efterhånden begynde at tro på det, hvis de læser nok Fake News om, at olieforbruget slet ikke forårsager klimaforandringer?

        Befolkningen kan også begynde at tvivle på, om alle nyheder er Fake News. På den måde kan man afskrive nyheder, man ikke bryder sig om, som Fake. Fake News kan altså påvirke befolkningens tiltro til pressens, hvilket på sigt kan være skadeligt for et demokratisk samfund.

        Hvilken betydning kan Fake News have for virksomheder?

        For virksomheder kan Fake News i første omgang have betydning for virksomhedens omdømme og på den lange bane, kan det påvirke bundlinjen. Når først de falske historier har fået tag i de sociale medier og/eller nyhedsmedierne, kan det være utrolig svært at korrigere historien.

        Virksomheden kan tage til genmæle ved at offentliggøre beviser på, at historien er Fake. Virksomheden kan publicere dette på deres hjemmeside, sociale medier og, hvis de er heldige, i nyhedsmedierne. Men en saglig forklaring fra en virksomhed, har meget lav viral effekt i modsætning til den sensationelle Fake News historie. Så spørgsmålet er, hvor meget mulighed en virksomhed egentlig har for at tage til genmæle mod en Fake News historie.

        Hvad kan du gøre, hvis du oplever, at der bliver spredt Fake News om dig eller din virksomhed?

        Det første, William Atak råder folk til, er at slå koldt vand i blodet. Hvis man som virksomhed vælger at svare på en Fake News historie, kan man risikere at give mere luft under vingerne til historien. Ved at reagere så anerkender man simpelthen at ‘der er noget der’ - også overfor Google.

        Målet er nemlig at minimere eftervirkningerne, og da Fake News ofte spredes digitalt, er det vigtigt her at dæmme op for historiens digitale fodspor. Hvis det samtidig er en direkte løgn, så er det svært at rationalisere med dem, der tror på historien. Hvis virksomheden samtidig lægger navn til udtalelser i forbindelse med Fake News historien, så vil Google forbinde de to i fremtiden.

        Får historien meget omtale, særligt i nyhedsmedierne, kan det være en god ide at komme med en enkelt udtalelse eller et skriv på hjemmesiden eller sociale medier, man kan henvise til. Men så længe Fake News historien ‘kun’ florerer på de sociale medier, er der ikke nogen grund til at give den opmærksomhed.

        Gør sociale medier det nemmere at sprede Fake News?

        På det store internet er information og misinformation svært at adskille, da ingen som sådan står til ansvar for indholdet, sådan som en journalist gør på en avis. I realiteten kan alle og enhver på internettet udgive sig for at være et nyhedsmedie og udsende misinformation som ligner en nyhedsartikel. Tager historien fart, kan det være svært at finde tilbage til kilden, og viraliteten bliver en form for blåstempling.

        Sociale medier er derfor et arnested for Fake News. Indholdet flyder frit, og historier bliver ‘store’ jo mere chokerende, sensationelle og utrolige, der er - uanset om de er sande eller ej. Fake News er langt fra et nyt fænomen, men sociale medier har givet dem ny platform, fri for faktatjek og redaktionelt ansvar. Samtidig kan historier spredes med lynets hast - meget hurtigere og bredere end på etablerede medier - og der tages sjældent højde for modpartens argumenter, hvilket er kutyme i nyhedsartikler.

        Hvad kan man gøre, hvis man ser Fake News på internettet?

        Hvis man ser Fake News på nettet, kan man i visse tilfælde ‘anmelde’ indholdet til den platform, man ser det på. Både Facebook og Instagram har en sådan funktion. Hvis Fake News historien udgiver sig for at være et medie, som i tilfældet med Thorning-historien og Ekstra Bladet, kan man tage kontakt til det pågældende medie og gøre opmærksom på problemet.

        Hvordan kan man undgå, minimere eller afskaffe Fake News?

        Som virksomhed eller institution, er det meget behjælpeligt at have en stærk digital tilstedeværelse. Med det menes der, at man prioriterer at skabe en stor mængde positivt indhold på nettet om ens virksomhed. Hvis der skulle opstå negativt indhold, som eksempelvis en Fake News historie, så vil mængden af positivt indhold fylde så meget, at de negative historier ikke kan komme op og rangere på side 1.