Shitstorms skabt af influencere

Shitstorms skabt af influencere

Shitstorms skabt af influencere

Shitstorms skabt af influencere

Influencere er internettets nye magthavere, og shitstorms skabt af influencere er blevet en alvorlig trussel, som den digitaliserede verden har bragt med sig. En forurettet influencer med tusindvis – i nogle tilfælde millioner – af følgere har en ekstrem magt til at skabe en shitstorm imod en virksomhed, privatperson eller institution. Når shitstormen først er startet, kan det være svær at stoppe den igen, og konsekvenserne kan have alvorlige konsekvenser i det virkelige liv.

En shitstorm bliver skabt

Forestil dig, at du er blevet fyret. Du er rasende. Du føler dig uretfærdigt behandlet, og du er dybt uenig i din chefs begrundelse. Ved dine fingerspidser har du har adgang til 200.000 af dine nærmeste ‘venner’ på din instagram profil – for du er nemlig influencer. Du lufter din frustration for dem for at få sympati med din situation. Du smører måske lidt tykt på og glemmer at fortælle din chefs argumenter for fyringen. Den shitstorm, det potentielt kan udløse, tænker du ikke over i øjeblikket.

Dine Instagram-følgere viser deres sympati ved at sende et hav af falske, negative kundeanmeldelser afsted mod din tidligere arbejdsplads. De hænger din chef ud på alverdens debatfora, og hele hændelsen havner i medierne, hvor din chef forsøger at tage til genmæle. Men skaden er sket. De dårlige kundeanmeldelser og den negative omtale i relation til din chefs navn, vil eksistere på internettet til evig tid.

Influencere: Internettets nye magthavere

Det ovenstående scenarie er ikke unormalt for en influencer. Med flere hundredetusinder – i nogle tilfælde millioner – følgere, der lytter til dem på daglig basis, er influencere blevet internettets nye magthavere. Deres mange følgere bliver lukket helt ind i intimsfæren og følger tæt med i deres liv og dagligdag. Der opstår en idoldyrkelse og stor loyalitet fra følgerne, som giver en ekstremt stor magt til influenceren.

Hvis influenceren eksempelvis beklager sig til sine følgere over en dårlig oplevelse, kan følgerne udvise deres støtte og loyalitet ved at skabe en reel shitstorm mod den virksomhed/person/organisation, der, ifølge influenceren, har forurettet ham/hende.

Det kan for eksempel være at sende en digital shitstorm mod en skole, der har afvist influenceren. Der findes utallige eksempler på shitstorms skabt af influencere. Følgerne føler, at de gør noget godt for deres ‘ven’/idol, da de stoler fuldt ud på ham eller hende. De tror, at deres handlinger hjælper ‘den svage’ og straffer ‘eliten’. I virkeligheden er det dog influencerne, der er ekstremt magtfulde og reelt kan gøre og sige, hvad de vil, om hvem de vil.

Shitstorms kan have store konsekvenser

Problemet er, at det kan få alvorlige konsekvenser for de virksomheder, institutioner eller privatpersoner, der er i modtagerenden af shitstormen. Er følgerskaren stor nok, og handler de samlet for at skade den pågældende, så kan det have seriøse konsekvenser for virkelige mennesker i det virkelige liv.

Det digitale univers er langt hen ad vejen stadig ureguleret, og en skare af falske, negative anmeldelser, baseret på hævn, vil i princippet ligge på nettet til evig tid. Det vil kunne påvirke en virksomheds muligheder langt ud i fremtiden. Det samme kan gælde for en privatperson, der bliver hængt ud på nettet, hvis han eller hun er kommet i konflikt med en magtfuld influencer. Hvad der bliver gjort og sagt om dem på internettet, er fuldstændig uden for personens eller virksomheden kontrol.

Børn og unge med stor magt

Influencerne kan altså få sine følgere til at handle på deres vegne, og følgerne tager ukritisk deres udtalelser som fakta. Mange influencere er meget unge mennesker, der måske ikke helt forstår den magt, de potentielt har, og hvad deres ord kan sætte i gang. Er skaden først sket, er det lige så meget uden for influencerens kontrol, som det er for den forurettede. Derfor er shitstorms skabt af influencere utilregnelige og kan forårsage uoverskuelige skader.

Derudover er influencerens ‘arbejde’ at skabe aktivitet omkring sig selv på nettet. Der er ikke noget som en kontrovers, der kan få folk til tasterne, og algoritmerne opfanger lynhurtigt, hvilke videoer, der skaber mest engagement. Sådan forstærkes effekten. Derfor er der også en interesse for influencerne i at skabe kontroverser og furore for kliks og kommentarer. I sidste ende er kliks, likes og kommentarer influencerens levebrød og raison d’être.

Med tiden kan unge influencere blive mere og mere bevidst om den magt, de reelt har. Magten til at få en stor mængde mennesker til at reagere og handle ud fra noget man siger eller gør, er en magt, som et ungt menneske ikke er forberedt på.

Sociale medier fungerer ofte som en offentlige domstol, der er drevet af følelser og folkestemning frem for facts. Det handler mere om, hvilket ‘hold’ du er på, end hvem, der reelt har ret. Internettet er stadig det vilde vesten, når det kommer til privatliv, rettigheder og fakta. Ingen er i realiteten sikret mod at blive hevet ind i shitstorms skabt af influencere, og det er en trussel uden lige, som den digitaliserede verden har bragt med sig.

Den digitale elite?

Disse problemstillinger kaster nyt lys på opfattelsen af internettet som demokratisk og ideen om, at følgerne repræsenterer folket og hjælper ‘den svage’ imod ‘eliten’. For magtstrukturen på internettet hælder i overvældende grad til dem med flest følgere – over dem med færrest. I den sammenhæng er influenceren netop den digitale elite, der udøver magt over den følgerløse ‘underdog’.

Der er set utallige eksempler på influencere, der bruger deres magt til at skade personer eller virksomheder, de mener, har forurettet dem. Men i den digitale verden kan sådanne skader være uoprettelige, og negative kundeanmeldelser kan påvirke en virksomhed i måske 5 eller 10 år ud i fremtiden. Virksomheder, privatpersoner og institutioner bør derfor være forberedt på shitstorms skabt af influencere.

ATAK Nordic er specialister i håndtering af shitstorms og dårlig omtale på internettet. Læs mere her.